Bogen kan købes her.
+++
Update: **** Bogen har fået venlige ord med på vejen af historikeren Christian E. Skov, der gav den fire stjerner hos Altinget:
"Peter Kurrild-Klitgaard har gennem mange år – rigtig mange år – været en af de centrale skikkelser i den borgerlige idédebat, kendt både som ung liberalkonservativ aktivist i 80’erne, professor i statskundskab og klummeskribent.
Bogen 'Demokrati i totalstaten', som Kurrild-Klitgaard selv har redigeret, samler nogle af de bedste af disse.
Lad os tage vurderingen før substansen.
Når 'Demokrati i totalstaten' er en god bog, skyldes det ikke kun det åbenlyse, at Peter Kurrild-Klitgaard skriver godt. Han er en af de få, der nemt, forståeligt – og tilpas polemisk – kan gøre rede for politiske og ideologiske sammenhænge og løfte debatten. Det skyldes også den stærke tematiske sammenhæng klummerne i mellem.
De belyser hver for sig og samlet et emne, der står centralt i den liberale samfundskritik i det hele taget: spørgsmålet om statsapparatets uhæmmede vækst og invasive adfærd under demokratiet; altså spørgsmålet om, hvordan et system, der er funderet på frihed og anerkendelse af visse grundlæggende frihedsrettigheder, alligevel snapper stadig større lunser af denne frihed.
Kurrild-Klitgaard skriver i indledningen: ”vores moderne altomfattende demokrati med allestedsnærværende velfærdsstat [er] i virkeligheden… baseret på en række præmisser, som i bedste fald ikke alle sammen kan opfyldes hele tiden, og som i værste fald ikke blot slet ikke kan opfyldes, men hvis efterstræbelse decideret truer med at trække tæppet væk under ting, som de fleste ellers sætter pris på: frihed, retssamfund og velstand.”"
+++
Update II: Bogen har også fået venlige ord med på vejen af politologen Morten Jarlbæk Pedersen, der har anmeldt den til Replique (under det konservative Årsskriftet Critique):
"Få mennesker i det borgerlige Danmark er mere velkendte end professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard. Han har i årevis været garant for gode, borgerlige ord i alverdens avisklummer, debatindlæg og andet godt. [...]
Peter Kurrild-Klitgaard har begået en velskrevet, lettilgængelig og sine steder uhyre underholdende bog. Der er trods alt tale om en samling af avisklummer og -indlæg, hvis ypperste kvalitet jo netop skal være at formidle et enkelt budskab på en prægnant, præcis og polemisk måde. Og det er en disciplin, som den gode Kurrild-Klitgaard efterhånden har betydelig erfaring udi. Bogen består af otte kapitler, der hver især består af et antal tidligere udgivne klummer eller indlæg. Kapitlerne er tematiske – ikke kronologiske – og temaerne er tro mod forfatterens årelange vendetta mod overregulering, kvælende velfærd og almindelig uvidenhed. At på den måde være skrevet i små bidder er på sæt og vis én af bogens store forcer. Den er ikke tung at danse med, og den kan nemt spises i mindre bidder – hvilket denne pendlerramte anmelder i øvrigt er ganske tilfreds med – men dette til trods, føler man sig samtidig betydelig klogere efter at have læst bogen.
Dette sidste hænger sammen med, at Peter Kurrild-Klitgaard tilhører en noget sjældent art af professorer: Man er nemlig ikke i tvivl om, at klummerne i bogen er skrevet både provokatorisk og båret frem af en stærk holdning til tingenes almindelige tilstand. Men man er samtidig heller ikke tvivl om, at Peter Kurrild-Klitgaard ikke bare skriver om det, der føles rart i mavsen. Langt størstedelen af indlæggene, der er medtaget i bogen, er anskuelsesundervisning i forskningsformidling, og i flere tilfælde refererer forfatteren direkte til udvalgte teorier eller teoretikere – selv om der er tale om tekster til dagbladene."
+++
Update III: **** Sognepræst Kristian Østergaard har anmeldt bogen i Kristeligt Dagblad ("Opsang til velfærdsjunkier og levebrødspolitikere", 19.V.2020). Udover nogle (passende) kritiske ord om den begrænsede værdi af at genoptrykke ældre debatindlæg, får den også disse ord med på vejen:
"En gennemgående kritik i bogen er, at formynderstatens omsorg for borgerne går hånd i hånd med en trang til at bestemme, hvad der også er bedst for dem. Eller jo mere stat, vi får, jo bedre er det for os. Og sådan opstår der da en totalstat, der fordeler de penge, vi tjener, og forvalter vores liv fra fødsel til død.
Hvordan er det kommet så vidt? Statskundskabsprofessoren svarer, at " denne latente ' autoritære fristelse' ligger nok i os alle", og så føjer han sarkastisk til: " Vi ved alle hver især, hvad vi synes, der er godt for os selv og vore familier - så hvorfor skulle vi ikke også vide, hvad der er bedst for andre?".
Som Kurrild-Klitgaard påpeger, resulterer dette i, at politikerne i stigende omfang opfatter skatteindtægterne som deres personlige ejendom.
[...] Forfatteren langer således både ud efter borgere og politikere i denne artikelsamling, som vitterlig rummer knivskarpe pointer og læseværdige argumenter [...] Kurrild-Klitgaards harmfulde protest mod politikernes generøse omgang med offentlige midler, når det gælder egne vederlag, [er] kun taget til i aktualitet og berettigelse."
+++
Update IV: Kaj Mieritz har omtalt bogen hos Indblik (""Moderne fæstebønder i et maternalistisk kollektiv")