Guinea-Bissau
Tekst üüb Fering |
Guinea-Bissau [ɡiˈneːa bɪˈsaʊ̯], amtelk Republiik faan Guinea-Bissau (üüb Portugiisk: Guiné-Bissau [ɡiˈnɛ biˈsau] an República da Guiné-Bissau [ʁeˈpublikɐ dɐ ɡiˈnɛ biˈsaw]) as en stoot uun a waast faan Aafrika. Uun a nuurd leit Seenegal, uun a uast an süüd Guinea. At lun hee 1.520.830 lidj (2009)[1]. At hoodsteed as Bissau.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Geograafisk Laag
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Guinea-Bissau leit twesken 12° 41' an 10° 52' (faan a nuurd tu a süüd) an 16° 42' an 13° 40' (faan a waast tu a uast). At lun as tjiinsis letjer üüs Tjiisklun.
At lun dialt grensen mä tau lunen. Det lingst grens (421 km) faan Guinea-Bissau wurt mä Guinea an det kurtst (341 km) mä Seenegal diald.
Struumer
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Struumer uun Guinea-Bissau san: de Cacheu Struum, de Geba Struum an de Corubal Struum.
Steeden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:
# | Steed | Lidj (2009)[2] |
---|---|---|
1 | Bissau | 387.909 |
2 | Gabú | 43.556 |
3 | Bafatá | 29.556 |
4 | Canchungo | 12.044 |
5 | Bissorã | 9898 |
6 | Bula | 9010 |
7 | Farim | 9005 |
8 | Mansôa | 8313 |
9 | Ingoré | 8107 |
10 | Buba | 7898 |
Indialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Guinea Bissau hee 9 regiuunen.
Regiuun | Grate (km²) | Lidj (2009) | Hoodsteed | Koord | |
---|---|---|---|---|---|
1 | Bafatá | 5.981,1 | 210.007 | Bafatá | |
2 | Biombo | 838,8 | 97.120 | Quinhámel | |
3 | Bissau | 77,5 | 387.909 | Bissau | |
4 | Bolama | 2.624,4 | 34.563 | Bolama | |
5 | Cacheu | 5.174,9 | 192.508 | Cacheu | |
6 | Gabú | 9.150,0 | 215.530 | Gabú | |
7 | Oio | 5.403,4 | 224.644 | Farim | |
8 | Quinara | 3.138,4 | 63.610 | Buba | |
9 | Tombali | 3.376,5 | 94.939 | Catió |
Befölkring
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Spriiken
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det amtelk spriik faan Guinea-Bissau as Portugiisk (wat faan 11% faan’t befölkring spreegen wurt) an 44% faan’t befölkring spreecht Guinea-Bissauisk Kreol.
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Uun't madeläälerns wiar at lun dial faan dön Maali an Kaabu riken. Portugiisk hanelsliidj baget 1588 uun Cacheu (en steed, wat uun nuurd faan’t lun leit) en faktorei, wat tu a hanel faan slaawen tiinet. Lääder wurd det hial lun en portugiisk kolonii. At lun wurd 10. September 1974 suwereen.
Politiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Guinea-Bissau as en republik. A president faan't lun sant 2020 as Umaró Umbaló Sissoko.
Bütjenpolitiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Guinea-Bissau as lasmoot faan at Gemianskap faan a Lunen faan det Portugiisk Spriik.
Wiartskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At weering faan't lun as de waastaafrikoons CFA-Franc, wat faan det Waastaafrikoons Sentraalbeenk ütjbroocht wurt.