Festgræs
| Festgræs | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Underrige | Tracheobionta (Karplanter) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Hierochloë (Festgræs) |
| Art | H. odorata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Hierochloë odorata (L.) P. Beauv. | |
| Synonymer | |
| Anthoxanthum nitens | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Festgræs (Hierochloë odorata) er en 25-60 centimeter høj, flerårig plante i græs-familien. Arten er udbredt i Nordvest-, Central- og Østeuropa til Vestsibirien samt i Island, Grønland og det nordøstlige Nordamerika. I Danmark er den temmelig sjælden på fugtige enge og langs bredden af søer og vandløb på kalkrig bund.[2] Festgræs blomstrer i april og maj med 3-blomstrede småaks med gennemskinnelige yderavner, der ofte er violet anløbne. Den kan optræde i store bestande på grund af vegetativ formering ved sin krybende jordstængel.
Vellugt
[redigér | rediger kildetekst]Festgræs er vellugtende og blev tidligere strøet ved kirkedøren på højtidsdage, så dens duft kunne sprede sig. Af samme grund brugte flere prærieindianere planten til røgelse i flere ceremonier.
Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- M. Skytte Christiansen: Græsser i farver. Politikens Forlag. København 1977. ISBN 87-567-2827-1.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
