Gedde
Gedde | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
Orden | Esociformes |
Familie | Esocidae (Gedde-familien) |
Slægt | Esox |
Art | E. lucius |
Videnskabeligt artsnavn | |
Esox lucius Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Gedden (Esox lucius) er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika. I Danmark er gedden almindelig i alle større og mindre ferskvande, både søer og vandløb samt i brakvand i hele Østersøområdet indtil det sydlige Øresund og Smålandsfarvandet. Der foregår et stort fiskeri efter gedde.
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Gedden er grøn med gule marmoreringer og er karakteristisk ved sit brede flade hoved. Fuldvoksne gedder er typisk mørkere end de unge. Ryg- og gatfinne er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen. Normalt kan gedden blive over en meter, før den dør af ælde og kan da veje op til 8-15 kilo. Det er dermed en af Danmarks største ferskvandsfisk.
Levevis
[redigér | rediger kildetekst]Gydning
[redigér | rediger kildetekst]Hannen kønsmodnes allerede, når den er mellem 1 og 3 år gammel. Hunnen først, når den er 2-5 år. I almindelighed bliver hunnerne også størst. Gydeperioden er fra marts til maj - i denne periode er gedden fredet. Gedden skal bruge en vandtemperatur på mellem 2 og 12 grader. Store hunner kan gyde op til 500.000 æg, men de gydes ad flere omgange.[1]
Føde
[redigér | rediger kildetekst]Gedden er en stort set altædende rovfisk og kan generelt tage bytte, der er op til halvt så stort som den selv. Gedden bevæger sig frem mod byttet i et pludseligt spring ved hjælp af et kraftigt slag med halen.[1]
Gedden æder aborrer, skaller, frøer, ællinger og vandrotter samt flere andre ferskvandsfisk og dyr. Gedden kan dø på grund af sin grådighed. Dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på sit bytte, så får den bidt sig fast i for stort et bytte, bliver den immobil i dagevis, mens den ligger og fortærer byttet, som hænger den halvvejs ud af munden. I mindre vandhuller, hvor der er mangel på fisk, kan gedden leve af vandinsekter og vandbænkebidere, hvilket dog nedsætter dens vækst.[1]
Naturlige fjender
[redigér | rediger kildetekst]Den voksne geddes eneste naturlige fjender omfatter oddere, fiskehejre og større gedder, da mindre slægtninge ofte er en del af menuen.
I Danmarks fjorde og brakvand er gråsæl og spættet sæl naturlige fjender.
Fiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Rekorder
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er den største fangne gedde en fisk på 26,5 kilo og halvanden meter fanget af en lystfisker i Grarup Sø i Sønderjylland.[1] Dette er også skandinavisk rekord.[2] Det er kun hunnerne, som kan blive så store. De største hanner bliver 90-100 centimeter og vejer da 5-8 kilo, i Danmark dog knap så store.[1]
Mindstemål og fredningstid
[redigér | rediger kildetekst]Mindste fangstmål for gedder er 60 centimeter, både i saltvand og brakvand. Gedder er fredet i ferskvand fra d.15 marts til 30. april. I brakvand er gedder fredet fra 1. april til 15. maj.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 94-98. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ www.ondfisk.dk. Gedden: Myter og fakta Arkiveret 17. juni 2016 hos Wayback Machine. Hentet 29. august 2015.
- ^ "Mindstemål og fredningstider". naturerhverv.dk, NaturErhvervstyrelsen. Hentet 28. august 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
- www.fishbase.org: Esox lucius, Northern pike