Oseetisk spriak
 Tekst üüb Öömrang
|
| Oseetisk | ||
|---|---|---|
|
Snaaket uun |
Ruslun (Nuurdoseetien), Süüdoseetien, Georgien, Türkei | |
| Spreegern | ca. 580.000[1] | |
| Wedenskapelk iindialang |
| |
| Amtelk Stant | ||
| Amtspriak faan |  Nuurdoseetien-Alaanien Süüdoseetien
| |
| Spriak-Ufkörtang | ||
| ISO 639-1: |
os | |
| ISO 639-2: |
oss | |
| ISO 639-3: |
oss | |
At Oseetisk spriak (aanj nööm Ирон ӕвзаг / Iron æwsag) as en Indogermaans spriak uun di twiig faan a Iraans spriaken. Diar san son 580.000 spreegern uun a Kaukasus, dialwiis uun det rüsk regiuun Nuurdoseetien-Alaanien, an dialwiis uun det georgisk regiuun Süüdoseetien.
Spriakwiisen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Diar san tau spriakwiisen:
- Iroonisk uun't uasten
- Digoorisk uun't waasten
Arke spriakwiis hää sin aanj skriiwwiis, diar woort daalang oober fööraal Iroonisk skrewen.
Uun Süüdoseetien woort bluas Iroonisk snaaket mä trii onerspriakwiisen: Kudaarisk, Ksaanisk an Urstuaalisk. Oseeten snaake miast uk rüsk üs naist spriak.
Skraft
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Oseetisk woort daalang mä kyrilisk buksteewen skrewen. Diar san 26 konsonanten, 7 wokaalen an 2 diftongen:
А/а, Ӕ/ӕ, Б/б, В/в, Г/г, Гъ/гъ, Д/д, Дж/дж, Дз/дз, Е/е, Ё/ё, Ж/ж, З/з, И/и, Й/й, К/к, Къ/къ, Л/л, М/м, Н/н, О/о, П/п, Пъ/пъ, Р/р, С/с, Т/т, Тъ/тъ, У/у, Ф/ф, Х/х, Хъ/хъ, Ц/ц, Цъ/цъ, Ч/ч, Чъ/чъ, Ш/ш, Щ/щ, Ъ/ъ, Ы/ы, Ь/ь, Э/э, Ю/ю, Я/я.
Tidjwiis as uk det latiinsk skraft iinfeerd wurden, det hää ham oober ei trochsaat:
A/a, Æ/æ, B/b, C/c, Č/č, D/d, E/e, F/f, G/g, H/h, I/i, J/j, K/k, L/l, M/m, N/n, O/o, P/p, Q/q, R/r, S/s, Š/š, T/t, U/u, V/v, X/x, Y/y, Z/z, Ž/ž
Oner Joosef Staalin skul a Süüdoseeten det georgisk skraft uunnem, man det hää ham uk ei trochsaat.
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commonskategorii: Oseetisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer
Futnuuten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- ↑ Oseetisk üüb Ethnologue