SI-süsteem

Det SI-süsteem (faan't fransöösk : Système international d’unités) as en internatjunaal ferianboorang för füsikaalisk miaten. Hat hää det "MKS-süsteem" (efter: Meeter-Kilogram-Sekund) ufliaset.

Trii lunen haa det SI-süsteem noch ei gudkäänd:
USA, Libeeria an Mjanmaar.

SI grünjmiaten

Miat an Dimenjuun	Miat	Dimenjuun	Ianhaid	Tiaken	Beskriiwang faan't ianhaid
Lengde	l	L	Meeter	m	Lengde faan di wai, di det laacht uun ¹⁄_299.792.458 Sekund brükt.^{[B 1]}
Mase	m	M	Kilogram	kg	At Kilogram as det miat faan't "urkilogram".
Tidj	t	T	Sekund	s	Hinget tuup mä't frekwens faan't Caesium-Isotoop ¹³³Cs (9.192.631.770/s).
Struummäächt	I	I	Ampere	A	Määcht faan en likstruum, diar tesken tau struumfeerern, diar 1m paraleel luup, üüb en lengde faan 1m en krääft faan 2 × 10⁻⁷ Newton ütjmaaget.^{[B 2]}
Temperatuur	T	Θ	Kelvin	K	¹⁄_273,16 dial faan't termodünaamisk weedertemperatuur, wan't begant tu friisen.^{[B 3]}
Mengde	n	N	Mol	mol	At mengde woort ferglikt mä a atoomen faan 0,012 kilogram faan't Karboon-isotoop ¹²C.^{[B 4]}
Laachtmäächt	I_V	J	Candela	cd	Hinget tuup mä't strualin faan en laacht üüb't frekwens 540 × 10¹² Hz^{[B 5]} mä en määcht faan ¹⁄₆₈₃ Watt.
↑ Di wäärs för det faard faan't laacht uun a leesag rüm as genau $299\,792\,458\;\mathrm {m} /\mathrm {s}$ . ↑ Sodenang as det magneetisk grünjmiat μ₀ genau 4 · π × 10⁻⁷ ^H⁄_m . ↑ Sodenang frist det weeder ei gans akeroot bi 0 °C , man bi 273,16 K (= 0,01 °C). Wan det weeder genau begant tu friisen, hinget faan a isotoopen uf, diar uun det weeder san. ↑ Sodenang as det molaar mengde faan ¹²C genau 12 × 10⁻³ ^kg⁄_mol (= 12 ^g⁄_mol). ↑ Det as en waagenlengde faan amanbi 555 nm

Bluas Kilogram, Sekund an Kelvin san echt grünjmiaten uun a natüür, aal jo ööder miaten hinge weder diarfaan uf:

Meeter faan Sekund
Mol faan Kilogram
Ampere an Candela faan Meeter, Kilogram an Sekund

Miaten an ianhaiden

Aal jo ööder miaten an ianhaiden uun a füsiik hinge faan jo 7 SI-grünjmiaten uf. So as tun bispal:

det ianhaid för't krääft 1 N (Newton) = 1 ^J⁄_m = 1 m·kg·s⁻²
det ianhaid för't frekwens 1 Hz (Hertz) = ¹⁄_s = s^-1
det ianhaid för't elektrisk lääs 1 C (Coulomb) = 1 A · 1 s

[1] Di wäärs för det faard faan't laacht uun a leesag rüm as genau $299\,792\,458\;\mathrm {m} /\mathrm {s}$ .

[2] Sodenang as det magneetisk grünjmiat μ₀ genau 4 · π × 10⁻⁷ ^H⁄_m .

[3] Sodenang frist det weeder ei gans akeroot bi 0 °C , man bi 273,16 K (= 0,01 °C). Wan det weeder genau begant tu friisen, hinget faan a isotoopen uf, diar uun det weeder san.

[4] Sodenang as det molaar mengde faan ¹²C genau 12 × 10⁻³ ^kg⁄_mol (= 12 ^g⁄_mol).

[5] Det as en waagenlengde faan amanbi 555 nm

[B 1]

[B 2]

[B 3]

[B 4]

[B 5]