Friedrich Schiller

Johann Christoph Friedrich von Schiller (født 10. november 1759 i Marbach, død 9. maj 1805 i Weimar) er mest kendt som Friedrich Schiller var en tysk digter, historiker og dramatiker.

Friedrich Schiller
Friedrich Schiller (1793-94), udført af Ludovike Simanowiz
Personlig information
Født	Johann Christoph Friedrich von Schiller 10. november 1759(1759-11-10) Marbach am Neckar, Württemberg, Tyskland
Død	9. maj 1805 (45 år) Weimar, Sachsen-Weimar
Gravsted	Jacobsfriedhof Weimar, Weimarer Fürstengruft
Nationalitet	Tysk
Far	Johann Kaspar Schiller
Mor	Elisabetha Dorothea Schiller
Ægtefælle	Charlotte von Lengefeld (g. 1790–1805; hans død)
Børn	Emilie von Gleichen-Rußwurm, Ernst von Schiller, Karl von Schiller, Caroline Junot
Familie	Johann Friedrich Schiller (fætter / kusine)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Schiller-Universität Jena, Hohe Karlsschule
Elev af	Balthasar Haug
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, bibliotekar, journalist, historiker, dramatiker, æstetiker, oversætter, forfatter, læge, militærlæge med flere
Fagområde	Teater, historie, poesi, filosofi, litteratur
Arbejdsgiver	Friedrich-Schiller-Universität Jena
Genre	Ballade, skuespil
Bevægelse	Sturm und Drang, Weimarer Klassik
Påvirket af	Carl Leonhard Reinhold, Pedro Calderón de la Barca, Johann Wolfgang von Goethe, Immanuel Kant
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han blev født i Marbach am Neckar i Württemberg som søn af militærlæge J. C. Schiller. Hans forældre var ikke særlig velstående, men sendte ham i latinskole og senere Karlsschule (universitetet), hvor han studerede jura og senere medicin.

Han læste Rousseau og Goethe og diskuterede klassiske idealer med sine studiekamerater. Som student skrev han sit første skuespil, Die Räuber (Røverne), om en gruppe naive revolutionære og deres tragiske skæbne.

I 1780 blev han militærlæge i Stuttgart. Som følge af opførelsen af Die Räuber i Mannheim 1781 blev han arresteret og fik forbud mod at skrive. Han flygtede via Leipzig og Dresden til Weimar i 1787. I 1789 blev han professor i historie og filosofi i Jena, hvor han udgav historiske værker. 1790 giftede han sig med Charlotte von Lengenfeld, og i 1799 vendte han tilbage til Weimar, hvor Goethe overtalte ham til at fortsætte med at skrive skuespil. Han og Goethe grundlagde Weimar Theater, som blev et førende teater i Tyskland. Han døde i Weimar af tuberkulose. Han blev adlet i 1802.

Universitetet i Jena har siden 1934 haft navn efter Schiller og han har en buste i Walhalla.