[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Sven Wollter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sven Wollter
2014
Personlig information
FødtSven Justus Fredrik Wollter Rediger på Wikidata
11. januar 1934 Rediger på Wikidata
Göteborg, Sverige Rediger på Wikidata
Død10. november 2020 (86 år) Rediger på Wikidata
Luleå, Sverige Rediger på Wikidata
DødsårsagCOVID-19 Rediger på Wikidata
NationalitetSverige Rediger på Wikidata
PartnerEvabritt Strandberg Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedSchillerska gymnasiet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLeninpriset (2018)
Svenska Akademiens teaterpris (2016)
Litteris et artibus (2013) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Sven Justus Fredrik Wollter (født 11. januar 1934, død 10. november 2020[1][2]) var en svensk skuespiller.[3]

Wollter spillede med i mange film, herunder i Offeret, Manden på taget, Manden fra Mallorca, Englegård og Jerusalem, sidstnævnte baseret på romanen af Selma Lagerlöf. For sine roller i Manden fra Mallorca og Sista leken vandt han prisen som bedste skuespiller ved tyvende Guldbaggepris.[4]

Han medvirkede i tv-serier som Hemsöborna baseret på romanen af August Strindberg og Familien Rask fra 1976, baseret på romanen af Vilhelm Moberg, hvilken medvirken var et gennembrud for Wollters karriere. I sine senere år spillede han Van Veeteren i Håkan Nessers thriller-serie. Ud over optræden i film og tv spillede han roller i mange teaterstykker.

Wollter medvirkede tillige i Hollywood-produktioner som John McTiernans Den 13. kriger, hvor han spillede Kong Hrothgar.

Wollter var aktiv som kunstner i den svenske kommunistiske bevægelse siden sin ungdom og var medlem af Kommunistiska Partiet (tidligere KPML (r)). Hans aktiviteter omfattede Fria Proteatern og det succesfulde Tältprojektet, en musikalsk teaterforestilling om den svenske arbejderklasses historie, der turnerede Sverige og Danmark i sommeren 1977.

I 2018 modtog han den tidligere Jan Myrdalpris "Leninpriset" på ca. 100 000 SEK, opkaldt efter Vladimir Lenin.[5]

Personligt liv

[redigér | rediger kildetekst]

Wollter fik fem børn; Ylva (1962-92) og Stina Wollter (født 1964) sammen med Annie Jenhoff, Lina Wollter sammen med Evabritt Strandberg, Karl Seldahl (født 1975) sammen med Viveka Seldahl og det yngste barn Magnus.[6] Siden 2003 var han gift med Lisa Wede.[7]

  1. ^ Skådespelaren Sven Wollter är död (svensk), svt.se, 10. november 2020
  2. ^ Ek, Thorbjörn; Berg, Rosanna (10. november 2020), "Sven Wollter", Aftonbladet (svensk)
  3. ^ "Sven Wollter" (svensk). Svenska Filminstitutet. Hentet 22. februar 2010.
  4. ^ "Mannen från Mallorca (1984)". Svenska Filminstitutet. 9. marts 2014.
  5. ^ Nyheter, SVT. "Leninpriset 2018 till Wollter". SVT Nyheter (svensk). Hentet 5. februar 2018.
  6. ^ search
  7. ^ "Sven Wollter åter Van Veeteren". folkbladet.se. Arkiveret fra originalen 1. marts 2016. Hentet 18. februar 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]