Minaret
En minaret (arab. مَنَارَة manāra "fyrtårn") er i muslimsk arkitektur et slankt tårn, der typisk findes ifm. en moské.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Minareten bruges både som en synlig markør for tilstedeværelsen af en moske og også ofte som udgangspunkt for det muslimske bønnekald (adhan). I de henseender kan det sammelignes med kirkes klokketårne.
I Danmark findes der minareter ifm. Khayr el-Barriya-moskeen på Rovsinggade og Imam Ali-moskeen på Vibevej, begge i Københavns Nordvestkvarter, og ifm. Ayasofya-moskeen i Roskilde.[1] De bruges dog ikke til bønnekald.
Forbud og debat om forbud
[redigér | rediger kildetekst]I Schweiz stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne.[2] Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler. Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tårnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn på grund af love mod støjforurening.
I Danmark har Dansk Folkeparti foreslået et lignende forbud,[3] og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud.[4]
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, afviste forslaget med henvisning til at: "Vi lovgiver ikke i Folketinget om enkelte bygninger".[5]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Nu åbnes Roskilde-moské: "Alle er velkomne" (tv2lorry.dk, 19. apr 2018)
- ^ Schweiz stemmer for minaret-forbud – dr.dk/Nyheder/Udland
- ^ DF vil have minareter forbudt i Danmark – Politik – BT.dk
- ^ B 15 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minareter | ft.dk
- ^ Venstre afviser forbud mod minareter | Kristeligt Dagblad
| Religiøse dogmer |  | |
|---|---|---|
| Centrale personer | ||
| Skrifter og love | ||
| Retninger | ||
| Sociopolitiske aspekter | ||
| Se også | ||