Kranienerve

*Kranienerve*
Kranienerve
	Venstre Den menneskelige hjerne set nedefra, hvor kranialnervernes oprindelse kan ses. ; Højre Sidestående basii krani med foramina i hvilken mange nerver forlader kraniet.
	Kranialnerver mens de går gennem bunden af kraniet, op til hjernen.
Detaljer
Identifikatorer
Latin	nervus cranialis ; (pl: nervi craniales)
TA	A14.2.01.001; A14.2.00.038
FMA	5865
	Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

Kranienerverne (eller hjernenerverne) er betegnelsen for de 12 par nerver, som udgår direkte fra hjernen og hjernestammen. Faktisk er de to par nerver, der udgår fra hjernen, principielt ikke nerver, men kan sidestilles med hjernens hvide substans. Desuden er kranienerve XII udviklingsmæssigt en spinalnerve hvorfor det strengt taget kun er III-XI, der kan kategoriseres som værende hjernenerver. Det er da også netop disse, der udspringer fra hjernestammen.

Kranienerverne indeholder nervetråde, som enten er afferente (sensoriske) eller efferente (motoriske). Afferente nervetråde fører nerveimpulser fra sanserne ind til centralnervesystemet, mens efferente nervetråde fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til muskler og kirtler. N. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus indeholder både afferente og efferente nervetråde, mens resten er specialiserede til enten at føre den ene eller anden type signaler.^[1] Disse signaler kan så enten være enten viljestyrede (til eksempelvis muskulatur) eller ikke-viljestyrede (til eksempelvis tårekirtlen).

Det sted, hvor en kranienerve kommer frem på hjernens overflade betegnes nervens apparente udspring

Nervernes navne

Kranienerverne er nummereret i den rækkefølge de perforerer den yderste hjernehinde, dura mater.

#	Kranienerve	Dansk navn	Branchiebue^[2]	Sensorisk funktion	Motorisk funktion
1.	n. olfactorius	Lugtenerven	—	Lugtesans	—
2.	n. opticus	Synsnerven	—	Syn	—
3.	n. oculomotorius	Øjets store bevægenerve	—	—	Øjendrejning opad, medialt og nedad-medialt. Løft af øverste øjenlåg. Pupilkonstriktion
4.	n. trochlearis	Øjets lille bevægenerve	—	—	Øjendrejning nedad-medialt
5.	n. trigeminus	Trillingenerven	1.	Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og næsekavitet, tungens forreste 2/3 (sensorisk), dura	Tyggefunktion
6.	n. abducens	—	—	—	Øjendrejning lateralt
7.	n. facialis	Ansigtsnerven	2.	Smag på tungens forreste 2/3	Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion
8.	n. vestibulocochlearis	Ligevægt & hørenerve	—	Hørelse, ligevægtsfunktion	—
9.	n. glossopharyngeus	—	3.	Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på bageste 1/3 af tungen, spytsekretion	Musculus stylopharyngeus og andre pharynxmuskler (med n. vagus gennem plexus pharyngeus)
10.	n. vagus	Den vandrende nerve	4.-6.	Øregang, smagsløg på tungeroden, thorakale og abdominale viscera til og med flexura sin.	Pharynxmuskler (med n. glossopharyngeus gennem plexus pharyngeus), bløde gane, larynx, thorakale og abdominale viscera
11.	n. accessorius	—	—	—	Hoveddrejning, skulderløft
12.	n. hypoglossus	—	—	—	Intrinsisk tungemuskulatur

Hjernen set nedefra. Kranienerverne er markeret med farver

Se også

Henvisninger

Moos T & Møller M: "Basal neuroanatomi – Centralnervesystemets anatomi". FADL's forlag, KBH 2006.
Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS (Red.): "Klinisk neurologi og neurokirurgi". FADL's forlag, KBH 2004.
Matthiessen ME, Krogsgaard MR, Poulsen K & Petersen OW: "Human anatomi – Hoved og hals". FADL's forlag, KBH 2006.
Nielsen og Springborg: "Ind under huden – anatomi og fysiologi". 1. udg. Munksgaard Danmark, København 2002.

Noter

^ Shier, David, 2014, Hole's Essentials of Human Anatomy and Physiology, Mcgraw-Hill Education - Europe
^ Sadler, T. W., 2016, Langmans Embryologi, Gyldendal

[1] Shier, David, 2014, Hole's Essentials of Human Anatomy and Physiology, Mcgraw-Hill Education - Europe

[2] Sadler, T. W., 2016, Langmans Embryologi, Gyldendal

[1]

[2]