[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Mitter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mitter
Stikkende hunmitte Culicoides sonorensis
Stikkende hunmitte Culicoides sonorensis
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
UnderklassePterygota
OrdenDiptera (Tovinger)
UnderordenNematocera (Myg)
FamilieCeratopogonidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Mitter (Ceratopogonidae) er en familie af små myg, hvis hunner ofte er blodsugende. Der kendes til omkring 4000 mittearter over hele verden, men de findes især på den nordlige halvkugle.[1][2] Der kendes til over 40 arter i Danmark.[3]

Mitter er grå eller brune, ofte med mørkspættede vinger. Kroppen er slank med korte, kraftige ben og forholdsvist lille hoved. De kan være 1-5 mm lange, de fleste omkring 3 mm.[1] Mitter i Danmark er kun omkring 1-2 mm.[2]

Mitter suger blod fra hvirveldyr. Nogle arter suger kropsvæsker fra større insekter eller fanger og spiser små insekter.[1] Mitter optræder nogle gange i så store mængder at man ikke kan opholde sig udendørs på grund af deres stik. De er mest aktive før solopgang og før solnedgang. Mitterne har fire larvestadier som udvikler sig i fugtig jord, organiske materialer eller mudder ved bredden af søer og vandløb. Vådområder med organisk spildevand er gode yngleområder for nogle arter.[2]

Bid og overførte sygdomme

[redigér | rediger kildetekst]

Biddene kan give alvorlige hudirritationer og være så smertefulde at udendørs arbejde nogle steder umuliggøres i sæsonen.[1]

Mitter kan oveføre rundorme af typen filarier[1]. Filarier giver sygdommen filariasis. Mere end 130 millioner mennesker i tropiske og subtropiske områder har lymfatisk filariasis, og over 1 million inficeres årligt.[4] Mitter overfører også andre sygdomme, bl.a. afrikansk hestedød og blå tunge.[1]

  1. ^ a b c d e f George C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6371-9.
  2. ^ a b c "Mitter". Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. april 2004. Hentet 16. september 2016.
  3. ^ Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (april 2004). "Mitter" (PDF). Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Hentet 17. august 2022.
  4. ^ "Filariasis". Lægehåndbogen. sundhed.dk. 16. september 2013. Hentet 16. september 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]