kost
Dansk
Etymologi 1
Fra oldnordisk kostr.
Udtale
Substantiv
kost fælleskøn (ikke flertal)
Oversættelser
Etymologi 2
Fra oldnordisk *quǫstr.
Udtale
Substantiv
kost fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „kost“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | kost | kosten | koste | kostene |
| genitiv | kosts | kostens | kostes | kostenes |
Oversættelser
Verbum
kost
- Imperativ af koste.
Tjekkisk
Udtale
Substantiv
kost hunkøn
Bøjning
Bøjning af kost
| Kasus | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Nominativ | kost | kosti |
| Genitiv | kosti | kostí |
| Dativ | kosti | kostem |
| Akkusativ | kost | kosti |
| Vokativ | kosti | kosti |
| Lokativ | kosti | kostech |
| Instrumentalis | kostí | kostmi |
Kilder
„kost“ i Internetová jazyková příručka