aften
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk aptann.
Udtale
Substantiv
aften fælleskøn
- Det tidspunkt på dagen, der er efter normal arbejdstid.
- (astronomisk) Tidsrummet der er indledt med skumringen og afsluttet med nattens begyndelse.
Bøjning
Bøjning af „aften“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | aften | aftenen aftnen |
aftener aftner |
aftenerne aftnerne |
| genitiv | aftens | aftenens aftnens |
afteners aftners |
aftenernes aftnernes |
- De alternative forme er de uofficielle.
Synonymer
Antonymer
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|