Hund
- Se også hund
Plattysk
Etymologi
Fra urgermansk *hundaz.
Substantiv
Hund hankøn
Beslægtede ord og fraser
Tysk
Etymologi
Fra oldhøjtysk hunt.
Udtale
Substantiv
Hund hankøn
Bøjning
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der Hund | die Hunde |
| Genitiv | des Hund(e)s | der Hunde |
| Dativ | dem Hund(e) | den Hunden |
| Akkusativ | den Hund | die Hunde |
Udtryk
- Da liegt der Hund begraben. — Her ligger hunden begravet.
- Er ist auf den Hund gekommen. — Han har det skidt; han var meget uheldig.
Beslægtede ord og fraser
Kilder
- „Hund“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache