Septim
En septim er i musikk et intervall over syv diatoniske trinn. Begrepet kan vise til en stor septim eller en liten septim.
En stor septim er et sprang på elleve halvtoner og forkortes M7. Dens omvendte (inverterte) intervall er en liten sekund. En liten septim er en halvtone mindre enn en stor septim og springer over ti halvtoner. En liten septim forkortes m7 og inverteres til en stor sekund.
En stor septim kan forstørres. Det betyr at topptonen heves med en halvtone, eller bunntonen senkes med en halvtone. En liten septim kan forminskes. Det betyr at topptonen senkes med en halvtone, eller bunntonen heves med en halvtone.
Den store septimen regnes for å være det mest dissonante (ustabile) intervallet nest etter den lille sekunden. Derfor gjaldt det bestemte regler i komposisjon av klassisk musikk fram til ca. 1915. I beskrivelsen av akkorder, den så kalte akkordbesifring, forkortes den store septimen med symbolet maj7 (for major seventh).
Den lille septimen er del av den så kalte dominantseptimakkorden, en firklang på en dur- eller mollskalas femte trinn. I akkordbesifringen forkortes den lille septimen med symbolet 7.
Den forminskede septimen er del av den såkalte dim.- eller forminskede septimakkorden (for eksempel f♯ - a - c - e♭). Symbolet i akkordbesifringen er dim eller o.