Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt

 

Dette er en oversættelse af den engelsksprogede original. Se også Wikipedia:Selvbiografier om hvorfor man bør undlade at skrive om sig selv samt om personer og ting, man har et nært forhold til.

At skrive en upartisk tekst er en kunstform, der kræver øvelse. Bidragsydere der mestrer denne kunstform bedes hjælpe til med at udvikle siden Øvelser i neutral synsvinkel!

Følgende tekst giver en udførlig beskrivelse af disse retningslinjer og er resultatet af en omfattede debat på den engelsksprogede udgave af Wikipedia. I denne danske oversættelse har vi forsøgt at undgå at fortolke den engelske tekst, vi opfordrer dig kraftigt til at læse, kommentere og acceptere den - finder du noget, som du mener er oversat forkert eller misforstået, bedes du gøre opmærksom på det.

For at være det som Wikipedia forstår som neutral, må man omhyggeligt og på kritisk vis anvende flere forskellige pålidelige kilder og derefter forsøge at videregive deres information overfor læseren på en fair og afpasset vis, så vidt muligt uden at tage parti. Wikipedia sigter mod at beskrive debat, men uden at deltage i den. Skribenter bør på trods af deres eget synspunkt så vidt muligt efterstræbe at videregive al information, og ikke at fremme et bestemt synspunkt i forhold til et andet. Som sådan betyder et neutralt synspunkt ikke udelukkelse af bestemte synspunkter, men inkludering af alle verificerbare synspunkter (dvs. alle synspunkter underbygget af pålidelige kilder) som er tilstrækkelig vidt udbredt. Overhold følgende principper, for at være neutral som det er passende for en encyklopædi:

• Lad ikke holdninger fremstå som kendsgerninger. Normalt vil artikler indeholde information om de betydningsfulde holdninger udtrykt i forbindelse med deres emne, men disse holdninger bør ikke fremstå som om de tilhører Wikipedia. Derimod skal de i teksten attribueres en bestemt kilde, eller hvor det kan retfærdiggøres, beskrives som "en udbredt holdning" eller tilsvarende. For eksempel bør en artikel ikke erklære at "folkemord er en ond handling", men den må gerne sige at "folkemord er blevet beskrevet af John X som indbegrebet af menneskelig ondskab".
• Lad ikke stærkt omstridte påstande fremstå som kendsgerninger. Hvis pålidelige kilder kommer med modstridende påstande, så behandl disse påstande som holdninger snarere end som kendsgerninger, og fremfør dem sammen med en attribuering ligesom i eksemplet med ondskab ovenfor.
• Lad ikke kendsgerninger fremstå som holdninger. Uanfægtede og ukontroversielle faktuelle oplysninger fra pålidelige kilder bør normalt omtales uden attribuering. Med mindre et emne specifikt drejer sig om uenighed omkring information der i øvrigt er uanfægtet, er det ikke nødvendigt at tilskrive denne information en bestemt kilde. Det er dog en god idé at tilføje en kildehenvisning af hensyn til verificerbarheden. Endvidere bør sådanne faktuelle oplysninger ikke på nogen måde formuleres så oplysningen virker omstridt.
• Foretræk et ikke-dømmende sprog. Når der skrives ud fra et neutralt synspunkt, anvendes hverken rosende eller nedsættende sprog om emnet (eller om hvad de pålidelige kilder siger om emnet), hvilket dog skal vejes op mod tydelig kommunikation. Fremfør holdninger og modstridende resultater i en neutral tone. Tilføj ikke dine personlige synspunkter. Hvis man opdager, at en artikel indeholder den slags synspunkter, skal det rettes.
• For modsatte synspunkter angives hvilke der er fremherskende Sørg så vidt muligt for at beskrivelsen af forskellige synspunkter omkring et emne afspejler graden af støtte for disse synspunkter, og at den ikke giver et fejlagtigt indtryk af ligeværd eller tillægger en ufortjent vægt til et bestemt synspunkt. For eksempel ville det give tilsyneladende jævnbyrdighed mellem et meget fremherskende synspunkt og en ganske lille minoritets synspunkt, hvis man skrev: "Ifølge Simon Wiesenthal var Holocaust et udryddelsesprogram rettet mod jøderne i Tyskland, men David Irving bestrider denne analyse", fordi hver af synspunkterne begge blot tillægges en enkelt person.

De følgende afsnit viser hvordan man kan løse nogle af de almindelige problemer der kan være i forbindelse med at skrive ud fra et neutral synspunkt. Generelt bør man ikke fjerne kildebelagt information fra encyklopædien blot fordi den ikke er skrevet neutralt, men i stedet forsøge at omskrive det pågældende afsnit. Det kan som regel gøres ved hjælp af information fra andre kilder. Fjern kun teksten, når der findes en rimelig grund til at tro at den misinformerer eller vildleder læseren på måder der ikke kan rettes ved omskrivning.

Se Wikipedia:Navngivning for mere information om at vælge en passende titel for artiklen

I nogle tilfælde kan det valgte navn for et emne give indtryk af at tage parti. Selvom neutrale termer generelt foretrækkes, skal man på den anden side også tilgodese tydelig kommunikation. Hvis et navn er bredt anvendt i pålidelige kilder, og derfor sikkert vil være godt kendt af læserne, kan det alligevel bruges selvom nogen anser det som partisk. For eksempel er det bredt anvendte navn Bostonmassakren en berettiget måde at referere til den pågældende hændelse, selvom det kan siges at udtrykke en holdning. Det bedste navn at bruge for et emne kan afhænge af sammenhængen, hvori det bruges; det kan være passende at nævne alternative navne samt de uoverensstemmelser der over deres brug, især når det pågældende emne er hovedemnet.

Dette råd gælder især artikeltitler. Selvom flere navne er almindeligt anvendt, bør kun et enkelt navn vælges som titel på artiklen i overensstemmelse med retningslinjerne for navngivning af artikler. Titler der kombinerer navne frarådes. For eksempel skal man undgå en titel som "Flad jord (rund jord)" til en artikel der omhandler forestillinger om at Jorden er flad. I stedet skal alternative navne gives en passende fremhævelse i artiklen selv, og der kan skabes omdirigeringer til artiklen, hvis det skønnes nødvendigt.

Nogle artiklers titler er beskrivende snarere end at være et navn. Beskrivende titler skal formuleres neutralt for ikke at antyde et synspunkt for eller imod, eller for at begrænse indholdet af artiklen til bestemte synspunkter. Neutrale titler opmuntrer til et indhold med flere synspunkter og til at artiklen skrives på en samvittighedsfuld måde.

  Se også: Stilmanualen.

En artikels interne struktur kan kræve ekstra opmærksomhed for at neutraliteten bevares og for at undgå problemer som eksemplevis Artikelopdeling og Ukorrekt vægtning. Selvom ingen speciel artikelstruktur som hovedregel er forbudt, skal man passe på, at den overordnede præsentation i det store og hele er neutral.

At isolere tekst eller andet indhold til bestemte dele eller underafsnit alene begrundet i, at indholdet tilsyneladende er partisk, kan resultere i at strukturen bliver uencyklopædisk, hvilket for eksempel kunne være en dialog frem og tilbage mellem for og imod.^[1] Det kan også skabe en tilsyneladende rangordning, hvor dele i hovedafsnittet virker mere "sande" og "ubestridte", alt i mens den mere isolerede tekst ses som "kontroversiel" og derfor mere sandsynlig ukorrekt. Prøv at opnå en mere neutral tekst ved at indføje debatten i hovedteksten, snarere end ved at isolere den i afsnit der ignorerer eller kæmper imod hinanden.

Vær opmærksom på overskrifter, fodnoter eller andre formateringselementer som i for høj grad favoriserer et bestemt synspunkt, og pas på en opbygning eller stil, der gør det vanskeligt for læseren ordentligt og med samme lethed at bedømme troværdigheden af alle relevante synspunkter.^[2]

Neutralitet kræver at hver artikel på retfærdig vis fremstiller alle betydende synspunkter, der er blevet publiceret af pålidelige kilder, hvor man tager den forholdsvise udbredelse af det enkelte synspunkt i betragtning.^[3] Med en korrekt vægtning menes i Wikipedia-sammenhæng, at synspunkter der kun støttes af et mindretal ikke gives lige så meget vægt eller gives en lige så detaljeret beskrivelse som mere bredt støttede synspunkter.^[4] Generelt bør synspunkter for ganske små minoriteter slet ikke medtages, undtagen måske under "Se også" til en artikel om disse specielle synspunkter. For eksempel nævner artiklen om Jorden ikke direkte den moderne støtte for at Jorden skulle være flad, et synspunkt tilhørende en ganske lille minoritet. Hvis man gjorde det, ville det være at vægte dette synspunkt for meget.

Et synspunkt kan få for meget vægt på flere måder, fx ved en for stor mængde detaljer, et for stort tekstomfang, en for god tekstplacering eller ved en sidestilling af udsagn. I artikler, der specifikt omhandler et minoritetssynspunkt, har sådanne synspunkter lov til mere opmærksomhed og plads. Dog skal disse artikler stadig i behørigt omfang referere til majoritetssynspunktet overalt hvor det er passende og de må ikke udelukkende omhandle minoritetssynspunktet. Især skal det altid være klart, hvilke dele af teksten der beskriver minoritetssynspunktet. Yderligere bør majoritetssynspunktet være forklaret i tilstrækkelig grad til at læseren kan forstå, hvordan minoritetssynspunktet adskiller sig fra det, og stridspunkter i forhold til majoritetssynspunktet bør være klart identificerede og forklarede. Hvor mange detaljer der kræves afhænger af emnet. For eksempel kan artikler om historiske forestillinger, såsom den flade jord, kort omtale den moderne opfattelse og derefter fortsætte med detaljeret at beskrive forestillingens historie i større detaljer, idet den nu miskrediterede teori neutralt præsenteres. Andre minoritetssynspunkter kan kræve en meget mere udførlig beskrivelse af majoritetssynspunktet, for at undgå at vildlede læseren.

Wikipedia bør ikke fremstille uenigheder i en debat, som om et lille mindretals synspunkt fortjener lige så meget opmærksomhed som flertallets. Et meget lille mindretals synspunkter bør ikke anføres, kun i artikler der drejer sig om de pågældende synspunkter. At lægge for meget vægt på et markant mindretals synspunkt, eller at medtage et ganske lille mindretals synspunkt, kan være vildledende, hvad angår debattens form. Wikipedia stiler mod at præsentere de konkurrerende synspunkter på en måde, der svarer til det omfang, de bliver belyst i pålidelige kilder om emnet. Dette gælder ikke kun artiklers tekst, men også billeder, wikilinks, eksterne links, kategorier og alt andet materiale.

Med en omskrivning af Jimbo Wales i en postliste i september 2003:^[5]

• Hvis et synspunkt har flertal, kan det nemt underbygges ved henvisning til alment accepterede referencetekster
• Hvis et synspunkt deles af et markant mindretal, burde det være nemt at sætte navn på fremtrædende tilhængere
• Hvis et synspunkt deles af et ekstremt lille mindretal, hører det ikke hjemme i Wikipedia, ligegyldigt om det er sandt, eller du kan bevise det, undtagen måske i en supplerende artikel.

Husk på, at når der skal tages stilling til den rette vægtning, så ser vi på udbredelsen i pålidelige kilder, ikke udbredelsen blandt Wikipedia-skribenter eller i offentligheden.

Hvis du kan bevise en teori, som få eller ingen aktuelt tror på, så er Wikipedia ikke stedet at præsentere et sådant bevis. Når først det er blevet præsenteret og debatteret i pålidelige kilder, kan det medtages, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Se "Ingen førstehåndsforskning" og "Verificerbarhed".

En artikel bør ikke lægge for stor vægt på mindre væsentlige sider at et emne, men her stræbe mod at vægte ethvert aspekt i en grad, der svarer til den omtale af emnet, der samlet set har været i pålideligt, offenligtgjort materiale. For eksempel kan debat om isolerede begivenheder, dårlig omtale eller nyhedsartikler måske nok verificeres og være upartiske, men stadigvæk være ude af proportioner med den overordnede betydning for artiklens emne. Dette er især et problem, når der er tale om begivenheder, der har fundet sted fornylig og måske er omtalt i nyhederne. Se "Hvad Wikipedia ikke er".

Selv om det er vigtigt at gøre rede for alle væsentlige synspunkter om et hvilket som helst emne, er det ikke Wikipedias politik, at et hvert mindretalssynspunkt eller ekstraordinære påstand behøver at blive præsenteret sammen med alment accepterede forskningsresultater på en måde, så det fremstår, som om de havde samme gyldighed. Der er mange sådanne specielle opfattelser i verden, nogle udbredte, andre kun lidt kendte: påstande om, at Jorden er flad, at Tempelridderne var i besiddelse af den Hellige Gral, at Apollo-landingerne var et fupnummer og lignende. Konspirationsteorier, pseudovidenskab eller plausible, men endnu ikke accepterede teorier bør ikke legitimeres gennem sammenligning med accepteret akademisk forskning. Som skribenter tager vi ikke et standpunkt for eller imod: Vi udelader blot disse oplysninger, hvor de i modsat fald ville blive uretmæssigt legitimerede, eller vi medtager dem og beskriver disse oplysninger i deres rette sammenhæng med respekt for den etablerede videnskab og opfattelserne i resten af verden.

God og neutral research baseret på de bedste og mest velrenommerede og autoritative kilder der findes, hjælper til at undgå uoverensstemmelser i forhold til NPOV. Søg pålidelige bøger og avisartikler på biblioteket, eller led online efter de mest pålidelige kilder. Hvis du ikke kan finde kilder af høj kvalitet, så spørg andre skribenter på diskussionssiden for den artikel, du arbejder på.

I Wikipedias betydning af neutralitet tillæges synspunkter vægt i forhold til, hvor fremherskende og betydningsfulde de er. Hvis pålidelige kilder imidlertid modsiger hinanden og er relativt lige fremherskende, så beskriv begge synspunkter i lige omfang. Dette involverer en klar beskrivelse af de modsatrettede synspunkter, og at man trækker på sekundære og tertiære kilder, der beskriver uoverensstemmelserne ud fra et neutralt synspunkt.

Wikipedia beskriver uenigheder. Wikipedia tager ikke del i dem. En neutral karakteristik af uenigheder forudsætter, at de forskellige synspunkter bliver præsenteret i en til stadighed upartisk tone; ellers ender artiklerne med at fremstå som tilhænger-kommentarer, selv når de giver alle relevante synspunkter. Selv når et emne præsenteres med kendsgerninger frem for meninger, kan der komme en forkert tone ved den måde kendsgerninger udvælges, præsenteres eller disponeres på. Neutrale artikler skrives i en tone, der giver en fordomsfri, nøjagtig og korrekt forholdsmæssig afpasset præsentation af alle holdninger omtalt i artiklen.

Tonen i Wikipedias artikler bør være upartisk og bør hverken støtte eller forkaste et bestemt synspunkt. Prøv at undgå at citere direkte fra deltagere i en ophedet debat; opsummer og præsenter i stedet argumenterne i en upartisk tone.

Wikipedia-artikler om kunst eller andre kreative emner (fx musikere, skuespillere og bøger) har en tilbøjelighed til at blive overstrømmende. Det hører ikke hjemme i en encyklopædi. Meninger om kunstneriske emner er forskellige og subjektive - det er ikke sikkert, at vi alle er enige om, hvem verdens største sopran er. Det er imidlertid på sin plads at anføre, hvordan en kunstner eller et værk er blevet modtaget af fremtrædende eksperter og i offentligheden. Fx bør artiklen om Shakespeare nævne, at han bredt anses for at være en af de største engelsksprogede forfattere. Artiklerne bør give en oversigt over almindelige fortolkninger af et kunstværk, gerne med henvisninger til eksperter, der har den pågældende fortolkning. Verificerbare offentliggjorte og akademiske anmeldelser giver en nyttig kontekst for kunstværker.

Der findes ikke forbudte ord eller udtryk på Wikipedia, men visse udtryk bør anvendes med varsomhed, fordi de muligvis ikke opfattes som neutrale. For eksempel ordet påstår, som i "Jim påstår, at han betalte for sin sandwich", kunne antyde en mangel på troværdighed. At bruge dette ord eller andre ord, der udtrykker tvivl om udsagnet, kan få en artikel til at virke partisk i den ene eller anden retning. Prøv at fortælle om kendsgerninger på en mere simpel måde uden at bruge ladede ord, for eksempel: "Jim sagde, at han betalte for sin sandwich". Man bør bestræbe sig på at undgå udtryk som er rosende, nedsættende, uklare eller klichéagtige, eller som bifalder et bestemt synspunkt (med mindre disse udtryk er del af et citat fra en god kilde).

  Se også: Pålidelige kilder.

Et almindeligt argument i en strid angående pålidelige kilder er, at en kilde ikke er neutral, hvorfor en anden kilde derfor skal foretrækkes. Nogle skribenter mener ikke, at partiske kilder skal anvendes, fordi de tilføjer artiklen en skæv synsvinkel. Imidlertid frarådes partiske kilder ikke i sig selv i en artikel alene fordi de er partiske, selvom andet kan tale imod at de anvendes. Neutraliteten bør opnås ved at afbalancere kildernes partiskhed efter deres udbredthed i pålidelige kilder, og ikke ved at udelukke kilder, der ikke stemmer overens med skribentens synspunkt. Dette betyder ikke at enhver partisk kilde skal med; det kan tjene en artikel bedre at udelukke et synspunkt helt.

Et NPOV-udsagn, der udtrykker en klar meningstilkendegivelse må kun medtages sammen med en attribuering direkte i teksten. For eksempel udtrykker "John Doe er den bedste fodboldangriber" en klar holdning og kan ikke fremføres i Wikipedia som om det var en kendsgerning. Den kan derimod medtages som et faktuelt udsagn, der omhandler denne holdning: "John Does evner som fodboldangriber er blevet lovprist af fodboldlegender som Pelé og Franz Beckenbauer." Holdninger skal stadig være verificerbare og have kildehenvisninger.

En anden mulighed er at konkretisere udsagnet ved at angive de detaljer af holdningen som er faktuelle kendsgerninger. For eksempel: "John Doe havde det højeste antal målscoringer under VM i 1994 og 1998." Man kan stadig være uenig i, om han var verdens bedste fodboldangriber, men kan ikke være uenig i dette.

Undgå fristelsen at omskrive NPOV-udsagn ved hjælp af uklare formuleringer, for eksempel: "Mange mener, at John Doe er den bedste fodboldangriber." Men "Hvem?" og "Hvor mange?" vil her være naturlige indvendinger. En undtagelse vil være når et udtryk som "Et flertal mener" kan underbygges af en pålidelig kilde såsom en henvisning til en opinionsundersøgelse.

En måde at komme uden om politikken om neutralitet er ved at oprette en ny artikel om et emne, der allerede er behandlet i en eksisterende artikel, for derved at undgå eller understrege negative eller positive synspunkter eller fakta. Dette er ikke tilladt i Wikipedia.

Alle fakta og betydningsfulde synspunkter om et givet emne bør behandles i den samme artikel undtagen i tilfælde af uddybende artikler afledt af hovedartiklen. Nogle emner er så omfattende at en artikel ikke på fornuftig vis kan dække alle facetter af emnet. For eksempel er Kunstig fotosyntese en underartikel af Fotosyntese. Denne type af opsplitning er kun tilladelig, hvis der skrives ud fra et neutralt synspunkt og må ikke være et forsøg på at undvige skabelsen af konsensus om indholdet i en anden artikel.

Når man skriver artikler, kan der være tilfælde hvor det er nødvendigt at gøre visse antagelser for at kunne komme igennem et emne. For eksempel når man skal skrive om evolutionen er det ikke hensigtsmæssigt konstant at skulle referere til debatten mellem kreationisme og videnskab. Der er praktisk taget ingen emner som kunne behandles uden at gøre visse antagelser som nogen ville finde kontroversielle. Dette er ikke kun sandt inden for evolutionsbiologi, men også inden for filosofi, historie, fysik etc.

Det er svært at lave en egentlig regel om, men den følgende huskeregel er måske en hjælp: der findes sandsynligvis ingen god grund til at debattere en bestemt antagelse på en givet side, hvis denne antagelse ville blive bedre debatteret på en anden side. Dog kan en kort og stilfærdig henvisning til debatten være i orden.

  Se også: Wikipedia:Centrale indholdspolitikker.

"Neutral Point Of View" er en af de ældste styrende idéer på Wikipedia. Den fremkom oprindelig i Nupedia hvor den blev kaldt "Non-bias policy", hvis udkast var forfattet af Larry Sanger i 2000. Året efter foreslog Larry Sanger denne idé som en af Wikipedias "rules to consider". Dette blev formelt nedskrevet som en NPOV-politik for at udgive en upartisk encyklopædi. Den første NPOV-politik på Wikipedia blev tilføjet af Larry Sanger 26. december 2001. Jimmy Wales har konsekvent betegnet NPOV som "non-negotiable" ("står ikke til forhandling") i diverse diskussioner: 2001, november 2003, april 2006 og marts 2008.

Ingen førstehåndsforskning (NOR) og Verificerbarhed (V) har deres oprindelse i politikken om NPOV samt i problemet angående "undue weight" og behandlingen af forestillinger der i en bred forstand afviger stærkt fra mainstream (engelsk: fringe theories). Politikken om Ingen førstehåndsforskning blev grundlagt i 2003 for at imødegå en problematisk brug af kilder. Politikken om Verificerbarhed blev grundlagt samme år for at sikre artiklernes nøjagtighed ved at opfordre skribenter til at referere til kilder. Udviklingen af afsnittet om "undue-weight" begyndte ligeledes i 2003, for hvilken en post af Wales i en postliste i september var medvirkende.