Wikipedia:Skriv det indlysende

  Uddybende artikel: Wikipedia:Indledning

Den første sætning i en artikel bør så vidt muligt være en klar og tydelig definition af artiklens emne. En definition der som regel skrives som en besvarelse af spørgsmålene hvem/hvad/hvor/hvornår er/var? (i det selve spørgsmålet ikke skrives) Dette inkluderer også det, der for den med lidt indsigt er indlysende. Følgende sætning om Charles Darwin er et eksempel på, hvor det mangler:

• Darwin skabte debat, da han udgav "Arternes oprindelse"...

Her er skribenten gået direkte til det, Darwin er mest kendt for, men har glemt det grundlæggende: hvornår levede Darwin? Hvor kom han fra? Hvad lavede han? Disse grundlæggende spørgsmål besvares med en indledning nogenlunde som følger:

• Charles Robert Darwin (12. februar 1809 – 19. april 1882) var en engelsk naturhistoriker, der fremsatte den moderne evolutionsteori.

I andre tilfælde får en skribent noget med, som ganske vist er oplysende nok for den med lidt indsigt i sagerne, men som for udenforstående er noget nær uforståeligt. Et sådan dårligt eksempel kunne være dette:

• Ford Thunderbird udvikledes som et svar på Chevrolet Corvette. Den første model produceredes i 1955.

Ingen steder nævnes hvad, Ford Thunderbirds helt grundlæggende er: det er en bil af typen sportsvogn. Det forudsættes, at læseren allerede ved det, hvilket måske ikke nødvendigvis er tilfældet, og da slet ikke hvis læseren heller ikke ved hvad, Ford eller Chevrolet er. I stedet er det bedre at skrive:

• Ford Thunderbird er en sportsvogn, som produceredes af Ford fra 1955.

Man behøver dog på den anden side heller ikke at overdrive. Det er således ikke nødvendigt at forklare dagligdags ord, så som "bil".

Generelt gælder, at man hverken bør skrive for lidt eller for meget men afpasse efter forholdene. En sætning som følgende rummer for eksempel for lidt information:

• Moonraker er den tredje roman om James Bond.

Det skrevne er for så vidt rigtigt nok, men for bøger og musikalske værker skal forfatter også angives, i dette tilfælde Ian Fleming. For film angives tilsvarende selskabet der stod bag, for malerier maleren osv. Og i alle tilfælde skal udgivelses- eller skabelsesåret også angives.

Man skal imidlertid heller ikke falde i den modsatte vejgrøft og skrive ting, hvor det ene nødvendigvis følger af det andet. En sætning som følgende er således unødigt omfattende:

• Forfatteren August Strindberg skrev teaterstykket Frøken Julie i 1888 og udgav det samme år.

En, der skriver teaterstykker, er pr. automatik forfatter, så det er unødvendigt at nævne. Og hvis intet andet er oplyst, må udgivelsen formodes at være sket samme år som skrivningen. Ved at udelade disse par ting, kan sætningen kortes af til følgende:

• August Strindberg skrev teaterstykket Frøken Julie i 1888.

I en artikel om stykket skal dog stadig straks efter tilføjes, at der er tale om en tragedie, at det er svensk, og at urpremieren fandt sted i 1889. Ingen af delene er nemlig indlysende, hvis man hverken kender stykket eller Strindberg. Bemærk desuden at "tragedie" er sat i anden række i forhold til "teaterstykke", da tragedie også har andre betydninger på dansk, hvorfor det måske ikke er umiddelbart indlysende for alle, at der i dette tilfælde er tale om et teaterstykke.

Nogle artikler kan være tunge at have med at gøre, fordi det omhandlede er svært stof og kræver forhåndsviden. Det er der intet galt i, men ved mere jævnt stof skal man passe på ikke at gøre tingene sværere at forstå end nødvendigt.

Lange sætninger og mange lange ord er for eksempel noget, der ofte vil give mindre øvede læsere problemer. Og rigtig lange sætninger og afsnit kan også gøre det svært for garvede læsere og kendere. Så husk at sætte punktummer og benytte afsnitsindeling så læseren ikke mister overblikket. Overvej tilsvarende om ikke nogle af de lange ord kan erstattes af kortere eller måske flere ord med samme betydning. Men husk dog at sammensatte ord er en naturlig del af dansk, og at de ofte ikke skal opdeles, også selvom det måske vil hjælpe på læsbarheden.

Ved tvivl kan man eventuelt prøve at måle lixtallet, der er en angivelse for en teksts læsbarhed udregnet på basis af sætningernes længde og antallet af lange ord. Jo højere tallet er, jo sværere regnes teksten for at være.

Andet der kan give problemer er fremmedord og fagudtryk. For den indforståede kan de være fristende at benytte, ikke mindst fordi de ofte bedre beskriver, hvad man mener. Og i de mere tunge og fagligt prægede artikler kan de ikke undgås. Men overvej alligevel om der ikke er dagligdags udtryk, der lige så godt kunne benyttes. Der er jo trods alt ingen grund til, at læseren skal sidde med en fremmedordbog fremme bare for at læse en artikel om for eksempel opera eller Romerriget. Kan de alligevel ikke undgås, så forklar dem eller lav et internt link til den relevante artikel (om interne links, se afsnittet længere nede).

Endelig kan udtryk og citater fra andre sprog give problemer. Ikke alle læsere er lige gode til fremmedsprog – tværtimod er det netop en af grundene til at Wikipedia findes på over 250 forskellige sprog og ikke bare verdenssproget engelsk. Og hvad betyder for eksempel det populære udtryk "C'est la vie"? Ja for den, der haft fransk i skolen, er det nok indlysende, men hører man til de mange, der ikke har, er det næppe umiddelbart klart, at det betyder "Sådan er livet". Så husk at tilføje en oversættelse eller nøjes med at skrive tingene på dansk.

Hvis en artikel handler om en fiktiv figur, sted eller begreb skal det angives. Læseren ved måske ikke, at Homer Simpson ikke er en virkelig person men en tegnefilmsfigur. Begynd derfor for eksempel sådan her:

• Homer Simpson er en fiktiv person, der medvirker i tegnefilmserien...

Husk især at skelne mellem fakta og fiktion, hvis du har "fiktiv information" med om foreksempel fiktive figurer. I tegnefilmserien Totally Spies er det for eksempel fakta, at den for en væsentlig dels vedkommende foregår i USA, men i virkeligheden er serien lavet i Frankrig, og figurer og begreber er fiktive.

Etabler endvidere kontekst så en læser, der ikke er bekendt med emnet, kan få noget ud af artiklen uden konstant at skulle konsultere overordnede og beslægtede artikler jf. også afsnittet Den større sammenhæng længere nede. Skriv ikke

• Trillian blev taget fra Jorden af Zaphod, da hun var til fest

men

• Trillian er en fiktiv person fra Douglas Adams' hørespil, bog og film Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Hun bliver taget fra Jorden i et rumskib, da Zaphod Beeblebrox er til fest. Adams vælger at lade hende udforske universet i rumskibet sammen med Zaphod.

Læg mærke i øvrigt mærke til, at fiktive personer lever i konstant nutid: er, går, bliver osv. også selv om bogen, filmen etc. er adskillige årtier gammel.

Bemærk at ordet fiktiv ikke nødvendigvis behøver at anvendes. Man kan i stedet skrive indledningen sådan, at det er tydeligt, at figuren findes i et værk, hvor der normalt ikke forekommer virkelige mennesker, for eksempel i romaner, tegnefilm eller computerspil. Det væsentlige er, at en læser, der er helt ukendt med figuren/stedet/begrebet og sammenhængen (serien, bogen etc.), ikke må kunne få den fejlagtige opfattelse, at artiklen omfatter noget virkeligt.

Dansk Wikipedia er det danske sprogs Wikipedia og ikke Danmarks. Artikler om sydafrikanske tv-stationer og forsvarsministre fra Armenien er lige så velkomne som artikler om deres danske ditto, så længe artiklerne er skrevet på dansk, emnerne er notable, og det fremgår af artiklerne, hvorfor de er det.

Imidlertid ses det af og til, at artikler indeholder information, der kun er gyldig for Danmark, også selv om emnet forekommer i andre lande, uden at det nævnes. Det gælder især for artikler om love, regler og myndigheder. Angiv i sådanne tilfælde, at artiklen alene omfatter danske forhold enten i indledningen eller ved at indsætte {{Skabelon:Dansk synsvinkel}}. Alternativt kan det også nogle gange komme på tale at flytte artiklen til et navn, hvor ordene dansk eller Danmark indgår i titlen, så det fremgår allerede fra starten, at det er det, artiklen omhandler.

Dog skal ovenstående selvfølgelig kun angives, hvor det faktisk er tilfældet, og ikke som ikke i denne omgang vrøvl:

• en forklaring: er egentlig ikke noget specielt vi dansker bruger i vores ordforråd, men vi kan dog bruge en forklaring til at fortælle en oplysning en del nærmere.

Bortset fra at vi- og jeg-form frabedes i alle artikler, så kan alle folkeslag få behov for en forklaring, ikke kun danskere.

Men lige som emnet kan findes i flere eller alle lande, kan læserne også komme fra flere lande. National indforståethed bør derfor undgås. For eksempel er Ludvig Holberg kendt for sine komedier i Danmark, men derudover er han stort set kun kendt i Norge og Sverige. En læser fra Tyrkiet eller Kina, det være sig en indvandrer, turist eller sprogkyndig, har derimod ingen forudsætning for at vide det, endsige hvorfor der står en statue af ham foran Det Kongelige Teater i København. Her er det nødvendigt at forklare, at han var den første til at skrive teaterstykker på dansk og derved reelt skabte grundlaget for alle danske teatre, herunder Det kongelige teater, landets fineste og det mest oplagte sted for placeringen af statuen.

For en række emner gælder, at der efterhånden skrives så meget om dem, at opdeling bliver nødvendig. I artikler om storbyer kan det for eksempel blive nødvendigt at udskille afsnit om historie, arkitektur og transport i særskilte uddybende artikler. Men da Wikipedia generelt ikke opererer med undersider, er det imidlertid nødvendigt at skabe klar forbindelse mellem hovedartikler og uddybende artikler. Ellers får hovedartiklerne mystiske huller, mens de uddybende artikler mangler den baggrundsinformation, der netop ikke er indlysende for den, der ikke kender det overordnede emne nærmere.

Rent praktisk skabes sammenhængen således:

I hovedartiklen nævnes de generelle ting vedrørende et givent emne. Desuden indsættes lige under det pågældende afsnits overskrift skabelonen {{uddybende|navn på uddybende artikel}}. Er det for eksempel emnet Göteborgs transport, man vil udskille af artiklen om byen Göteborg, indsættes således i sidstnævnte artikel

• {{uddybende|Göteborgs transport}}

hvilket giver

  Uddybende artikel: Göteborgs transport

hvorefter så bør indsættes nogle få linjer om byens sporvejsnet, veje, havnen osv., så læseren kan få en overordnet ide om emnet.

Den uddybende artikel skal så gå i dybden med det givne emne. Derimod skal den ikke gentage de generelle forhold nævnt i den overordnede artikel men kun de mest relevante. Artiklen Göteborgs transport skal ikke indeholde en større udredning om byens historie, geografi, politik osv. men kun nogle få linjer om de mest relevante forhold. For overordnet information henvises øverst i den uddybende artikel til hovedartiklen med skabelonen {{hovedartikel|navn på hovedartikel}}. I dette tilfælde indsættes således

• {{hovedartikel|Göteborg}}

hvilket giver

  Hovedartikel: Göteborg.

Interne links bruges til ting, som ikke alle læsere kan forudsættes at vide, hvad er, eventuelt suppleret af en kort forklaring. I stedet for blot at skrive

• byen Graz

vil det være bedre og mere informativt at skrive:

• den østrigske by Graz

i det man herved både får fastslået, at Graz ligger i Østrig og samtidig lavet et internt link til artiklen om den, hvor læseren så kan få yderligere informationer om indbyggertal, kultur osv.

Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv for at se, om der er tilstrækkelig med kontekst, for at læseren kan forstå:

• Er artiklen forståelig for en læser, der kommer til den ved at trykke Tilfældig artiklel?
• Forestil dig, at du var lægmand i en anden dansktalende gruppe/område. Kan du regne ud hvad, artiklen handler om?
• Kan folk forstå hvad, artiklen handler om, hvis den første side udskrives og omdeles?
• Kan læseren tænkes at ville følge nogle af de interne eller eksterne links?
• Kan både en 11-årig og en 88-årig få udbytte af artiklen?

Af og til støder man på artikler, der forekommer helt eller delvist uklare eller ude af sammenhæng. Har man viden om området, anbefales det, at man i sådanne tilfælde retter op på artiklerne med indledende definitioner, omskrivninger og interne links.

Har man ikke mulighed for det, bør man spørge på artiklens diskussionsside eller evt. den bruger, der skrev. Alt efter sagens karakter findes der også forskellige skabeloner, der kan indsættes øverst i selve artiklen. Nedenfor er gengivet et uddrag af Wikipedia:Skabeloner/Generelle:

Navn	Nuværende tekst
Eftersyn:{{eftersyn}}	Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Indforstået: {{Indforstået}}	Indforstået sprog Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forstå for folk uden forudgående viden om emnet.
QA-intro:{{QA-intro}}	Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen.
QA-afsnit:{{QA-afsnit}}	Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA
Sprog:{{sprog}}	Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
SværtStof:{{SværtStof}} el. {{Sværtstof}}	Svært stof Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.
Wikificering:{{Wikificering}} eller {{wikify}}	Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

• Wikipedia:Stilmanual