Psykoterapi

Nogle mener, at psykoterapi først blev tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser^[5]. En tredje gruppe af forfattere knytter psykoterapiens baggrund til filosofiens historie^[6][7][8].

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser misbrug m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod egentlige forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

De fleste psykoterapeutiske tilgange hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: ^[9]

Psykodynamisk psykoterapi/psykoanalytisk psykoterapi lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner^[10][11]. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd^[12]. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori^[13]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).

Adfærdsterapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at ændre menneskelig adfærd og modifikation af tankeprocesser for at behandle psykiske lidelser og fremme positiv adfærdsmæssig forandring. Den er baseret på principperne om indlæring og betragter adfærd som afgørende for udvikling og opretholdelse af psykiske problemer.

Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.^[14] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi, som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.

Humanistisk psykoterapi eller oplevelsesorienteret terapi lægger vægt på kontakt til egne behov, at opleve og udtrykke undertrykte følelser og reaktioner og frigøre egne iboende potentialer for udvikling og vækst^[15]. Det teoretiske grundlag og menneskesyn er baseret på humanistisk psykologi, der i opposition til datidens psykoanalyse og behaviorisme lagde vægt på menneskets iboende udviklingspotentialer og evne til at aktualisere sig selv og i mindre grad opfatter mennesket som determineret af biologiske anlæg og/eller opvækstmiljø. Den første humanistiske tilgang til psykoterapi var Carl Rogers's klientcentrerede metode, der anså en ligeværdig relation mellem terapeut og klient og terapeutens udtrykte empatisk accept af klienten som nødvendige og tilstrækkelige betingelser for at skabe forandring^[16]. En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls, og som i sin oprindelig form anlagde en mere direkte, konfrontatorisk stil for at fremtvinge kontakt til egne behov og vise klienten hvordan han/hun unødigt begrænsede sig selv^[17].

Eksistentiel terapi lægger vægt på at gøre klienten i stand til at finde mening og tage ansvar for sit eget liv. Terapiformen blev grundlagt af Ludwig Binswanger^[18] og Viktor Frankl til brug for psykiatriske og selvmordstruede patienter. De to psykiatere vendte sig begge imod psykoanalysen og dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi har et filosofisk grundlag, hvorved den adskiller sig fra fra andre terapeutiske tilgange, som fortrinsvis er baseret på psykologi^{[19][20][21] [22]}.

Systemisk terapi lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer.^[23] Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi.

Narrativ terapi^[24] lægger vægt på fortællinger (narrativer). Anskuer menneskets identitet som sammensat af mange forskellige historier, opstået gennem livet, hvoraf nogle af disse fortællinger kan være negative og begrænsende. Det terapeutiske arbejde handler derfor om at nuancere og omfortolke de begrænsende fortællinger og derved komme til en ny og mere nuanceret forståelse af sig selv, som kan åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder.

Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich,^[25] der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale)

Spirituel psykoterapi, psykosyntese og transpersonlig psykoterapi er alle tilgange inden for det psykologiske felt, der inkorporerer spirituelle og transpersonlige dimensioner i deres psykoterapeutiske metoder. Derfor inkluderer terapeutiske interventioner i disse tilgange ofte åndelige praksisser for at fremme klientens åndelige vækst og forståelse. Således kan alle de tre tilgange - transpersonlig psykoterapi, spirituel psykoterapi og psykosyntese - betragtes som underafdelinger af den bredere kategori af transpersonlig psykoterapi. De deler lignende mål om at integrere åndelige og transpersonlige dimensioner i terapeutisk praksis, selvom de kan have forskellige teoretiske fundamenter og tilgange til at opnå disse mål.

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række alternative tilgange til psykoterapi, som anses for mindre anerkendte. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering"), som er en tilgang til personlig udvikling og kommunikation, der blev udviklet i 1970'erne af Richard Bandler og John Grinder^[26]. NLP søger at undersøge forholdet mellem tankeprocesser (neuro), sprog (lingvistisk) og adfærdsmønstre (programmering) og hvordan disse kan ændres eller forbedres for at opnå personlig vækst og forbedre kommunikationen med andre.

En anden alternativ tilgang er naturterapi, som også er kendt som økoterapi eller udendørsterapi, der indebærer at bruge naturen som en terapeutisk ramme. En tredje alternativ tilgang er holistisk healing, som fokuserer på at arbejde med energiererne i de holistiske forbindelser mellem krop, sind og ånd. Eksempler inkluderer reiki, akupunktur, kraniosakral terapi, akupressur og andre former for alternativ healing. En fjerde alternativ tilgang er tankefeltterapi, som er en form for energipsykologi, der involverer tapping på bestemte akupunkturpunkter for at behandle følelsesmæssige problemer og traumer.

Det er muligt at opdele de forskellige tilgange i overfladeterapi og dybdeterapi efter det niveau, de arbejder på^[27]. Dybdeterapi og overfladepsykoterapi er således begreber, der ofte bruges til at beskrive forskellige tilgange inden for psykoterapiområdet. Disse begreber refererer således til to forskellige niveauer af udforskning og intervention i terapi, hvor dybdeterapi dykker ned i dybere lag af psyken, mens overfladepsykoterapi fokuserer på mere umiddelbare bekymringer og symptomer.

Dybdeterapi involverer, som navnet antyder, at udforske de dybere lag af en persons psyke for at afdække underliggende ubevidste eller bagvedliggende konflikter, mønstre og motivationer, der kan drive deres tanker, følelser og adfærd^[27]. Denne tilgang er sommetider forankret i psykodynamiske teorier, såsom dem der udviklet af Sigmund Freud og Carl Gustav Jung, men omfatter også transpersonlig psykoterapi, adlersk terapi og enkelte former for eksistentiel terapi såsom Daseinsanalyse og eksistentiel psykoanalyse.

Overfladeterapi er på den anden side mere fokuseret på at adressere umiddelbare symptomer, adfærdsmønstre og nutidige bekymringer^[28]. Denne tilgang er ofte forbundet med kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (KAT) og andre korte og mere løsningsfokuserede terapier som Acceptance and Committment Therapy^[29] (ACT), metakognitiv terapi og adfærdsterapi.

Dybdeterapi søger at udforske de dybere lag af klientens sind og bevidsthed, og det indebærer ofte at undersøge underliggende livsvilkår eller ubevidste tanker, følelser og oplevelser^[27]. Tilgangen er mindre struktureret og har fokus på at ændre hele klientens måde at se sig selv eller opleve livet på med henblik på at skabe blivende forandring. Overfladeterapi er derimod typisk mere struktureret og målorienteret og lægger mindre vægt på at udforske de underliggende årsager^[28]. Denne tilgang fokuserer i stedet på at ændre tankemønstre og adfærdsmønstre for at løse aktuelle problemer med fokus på indlæring af standardiserede redskaber.

Der findes også terapiformer, der hverken fokuserer på overflade- eller dybdeniveau. Humanistisk psykoterapi, systemisk terapi, gestaltterapi, narrativ terapi og nogle former for eksistentiel terapi er eksempler på tilgange, der ikke placerer sig på en overflade- eller dybdeterapiskala. Disse tilgange udgør en mellemvej mellem overflade- og dybdeterapi, der ikke er så overfladisk som traditionel overfladeterapi, men heller ikke så dybtgående som dybdeterapi.

De tre begreber "specialiseret", "eklektisk" og "integrativ" kan også bruges ril at forstå forskellige tilgange til terapeutisk praksis alt efter deres fokus på metode. Her er nogle nøgleforskelle mellem disse begreber:

Specialiseret psykoterapi er psykoterapi, hvor terapeuten primært fokuserer på og anvender en enkelt og bestemt terapeutisk metode eller teoretisk model. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er for eksempel en specialiseret tilgang, hvor terapeuten arbejder med at ændre negative tankemønstre og adfærd^[30].

Eklektisk psykoterapi:

Eklektisk psykoterapi indebærer at vælge teknikker og metoder fra forskellige terapeutiske tilgange uden at være bundet af en bestemt teoretisk model^[31]. En terapeut, der bruger kognitive teknikker fra kognitiv adfærdsterapi sammen med eksistentielle principper, kunne for eksempel anses for at være eklektisk.

Integrativ psykoterapi:

Integrativ psykoterapi kombinerer elementer fra forskellige terapeutiske tilgange for at skabe en skræddersyet tilgang til terapi, der passer til klientens unikke behov^[32]. En integrativ psykoterapeut kan for eksempel trække på kognitive, adfærdsbaserede, psykodynamiske, humanistiske eller eksistentielle tilgange, samt eventuelt inddrage teknikker fra andre områder som kunstterapi eller mindfulness.

Fokuserer på individets personlige udfordringer, følelsesmæssige oplevelser og udvikling. Terapeuten arbejder med klienten for at udforske deres tanker, følelser og adfærd og hjælpe dem med at opnå personlig vækst og heling.

Fokuserer på relationelle dynamikker og konflikter mellem partnere i et forhold. Terapeuten arbejder med parret for at forbedre kommunikationen, løse konflikter og styrke forholdet.

Fokuserer på relationelle dynamikker og konflikter mellem partnere i et forhold. Terapeuten arbejder med parret for at forbedre kommunikationen, løse konflikter og styrke forholdet.

Fokuserer på gruppedynamikker, gensidig støtte og læring i en gruppekontekst. Terapeuten faciliterer gruppeprocessen og skaber et trygt miljø, hvor deltagerne kan dele deres oplevelser, støtte hinanden og lære af hinanden.

Formålet med supervision er at støtte den professionelles personlige og faglige udvikling samt at sikre kvaliteten af deres arbejde med klienter eller patienter.

  Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme.^[33] Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige^[34]. Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut" (se herunder).

Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" i sig selv beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen psykoterapeut om sig selv. I Danmark stiller medlemskab af Psykoterapeutforeningen eller Foreningen af Danske Psykoterapeuter som minimum krav om en fireårig psykoterapeutuddannelse.^[35]

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.^[36]

• Hougaard, Esben mfl (1997): “Psykoterapiens hovedtraditioner”. DPF
• Hougaard, Esben (2019): “Psykoterapi”. DPF
• Hougaard, Esben (2021): “Kort og godt om psykoterapi” Dansk Psykologisk Forlag
• Zinglersen, Sebastian (2020): “Terapiguiden”. Trykværket

• Engquist, A. (1973): “Adfærdsterapi”. Socialpædagogisk Bibliotek

• Beck, Judith (2013): “Kognitiv adfærdsterapi'', Akademisk Forlag
• Harris, Russ (2011): “ACT – Teori og praksis”. DPF
• Kåver, A. (2007): “Kognitiv adfærdsterapi”. Dansk psykologisk forlag
• Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, “Kognitiv terapi – Modeller og metoder”. Hans Reitzels Forlag
• Nilsonne, Å. (2004). Grundbog i dialektisk adfærdsterapi: teori, strategi og teknik. Dansk psykologisk Forlag.
• Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag
• Rasmussen, Vivian Limbrecht, and Pia Riis Olsen. "Dialektisk adfærdsterapi bidrager til et liv, der er værd at leve." Klinisk Sygepleje 29.1 (2015): 30-43.
• Rosenberg, Nicole mfl (2012): “Kognitiv terapi”. Gyldendal
• Tingleff, Henrik (2009): "Kognitiv terapi - metoder i hverdagen". Kognitivt Forlag
• Young, Jeffrey et al (2009): “Skematerapi”. Sydgården

• Barckmann, C. (2021). “Udvikling og opdagelser i systemisk tænkning. Når psykoterapi rækker udover den enkelte”. Psyke & Logos, 42(1), 73–89
• Schødt, B.; Egeland, T.A.; 2000, Fra systemteori til familieteori, Paludans Forlag

• Allen, Jon mfl (2009): “Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis”. Gyldendal
• Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag

• Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag
• Jung, C.G. (1993): “Den analytiske psykologis grundlag og praksis”. Gyldendal..
• Jørgensen, Carsten Rene (1999). “Den interpersonelle psykoanalyse”. Nordisk psykologi, 51(4), 279-305.
• Jørgensen, Carsten Rene (2000) “Psykoanalysens terapeutiske holdning i lyset af empirisk forskning og den interpersonelle psykoanalyse”. Nordisk Psykologi, nr. 52:3, s 163-196
• Jørgensen, Carsten Rene (2018): “Den psykoterapeutiske holdning”. Hans Reitzels Forlag
• Malan, D.H.; 1992, “Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab”, Hans Reitzels Forlag
• Nordby, Thomas (2022): “Personaen og skyggen”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2
• Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986a): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal
• Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986b): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal
• Skogemann, Pia (2021): “Drømme”. Tidsskrift for psykoterapi, 2, pp. 14-17
• Snedevig, Lotte (2021): “Synkronicitet”. Tidsskrift for psykoterapi, nr. 2
• Zeuthen, Katrine & Judith Gammelgaard. “Overføring. Et flertydigt begreb”. I: Lamella. Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse. 4(5), pp. 13-29.

• Bagge, Niels (2011): Emotions-fokuseret terapi og Rogers’ relationelle kernebetingelser i Lisbeth Sommerbeck og Allan Larsen (red). : Empati, Accept og Ægthed: Arven efter Carl Rogers.  København: Psykologisk Forlag
• Bagge, Niels (2018): Emotionsfokuseret Terapi (EFT). Dansk Psykologforening: Psykologi og Viden
• Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi: efter Carl Rogers' metode”.
• Hansen, Ruth mfl (2017): “Oplevelsesorienteret familieterapi”. Gyldendal
• Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2012): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Moderne Psykoterapi. København: Psykiatrifondens Forlag
• Kempler, Walter (1983): “Oplevelsesorienteret psykoterapi”. Apostrof
• Outsen, Solveig (2023): “Børns reaktioner er altid meningsfulde” - Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2, s. 6-11
• Rogers, Carl (1957): “De nødvendige og tilstrækkelige betingelser for terapeutisk personlighedsforandring”. Dansk oversættelse, Kbh.
• Sommerbeck, Lisbeth (2002): “Klienten er eksperten”. Psykolog Nyt,  Nr.  6,  årgang  56
• Sommerbeck, Lisbeth (2004): “Klientcentreret terapi i psykiatrien”. Akademisk Forlag
• Sommerbeck, Lisbeth og Allan Larsen (red). (2011):,Empati, Accept og Ægthed: Arven efter Carl Rogers.  København: Psykologisk Forlag

• Hostrup, Hanne (2000): Gestaltterapi i Danmark." Psyke og Logos 21.1, s. 322-340.
• Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". København: Hans Reitzels Forlag
• Kempler, Walter (1975): “Gestaltterapi og oplevelse”. Forum
• Perls, Frederick S. & Paul Goodman & Ralph F. Hefferline (1997): “Grundbog i gestaltterapi”. København: Borgen
• Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. København: Munksgaard
• Sommer, U. m.fl. (2008). Gestaltterapi og kognitiv terapi- en mulighed for gensidig befrugtning? Psyke & Logos, 29(1), pp.26-26.

• Deurzen-Smith, Emmy van (1995): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
• Deurzen, Emmy Van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi”. Hans Reitzels Forlag
• Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzel
• Sørensen, Anders Draeby & Kurt Dauer Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag
• Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag
• Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal

• Holmgren, Anette (2008): “Terapifortælinger”. Dansk Psykologisk Forlag
• Russel, Shona (2007): “Narrativ terapi”. Gyldendal

• Hart, Susan (2011). “Neuroaffektiv psykoterapi med børn”. Hans Reitzel.
• Hart, Susan (2012). “Neuroaffektiv psykoterapi med voksne”. Hans Reitzels forlag.
• Hart, Susan & Marianne Bentzen (2013): “Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn”. Hans Reitzel
• Hildebrandt, Lise. "Krop, sind og sjæl: erfaringer med en kropsterapi." Tidsskriftet Antropologi, 29
• Reich, Wilhelm (1971): “Orgasmens funktion”. Kbh. Forlag

• Jacobsen, V. A. (2021). “Novice-terapeuters forudsætninger for at praktisere integrativ psykoterapi”. Psyke & Logos, 42(1), 111-128.

• Assaglio, Roberto (2009): Psykosyntese. Kentauer Forlag

• Ahlefeldt, Anne Kamille (2018): “Når væren bliver terapiens fundament”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2, s. 54-59
• Forman, Mark (2014): “En guide til integral psykoterapi: terapi og spiritualitet i praksis”. ID Academy
• Fransgaard, Louise (2011). “Buddhistisk meditation i vestlig psykoterapi”. Psyke & Logos, 32(1), 19
• Frøyr, Hanne (2023). “Refleksioner over spiritualitet i psykoterapi” - Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 20(38), 17–24.
• Hansen, Karsten Borg (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
• Hansen, Nanja Holland & Esther Sorgenfrei (2011). “Mindfulness, Yoga, og Dialektisk Adfærdsterapi: Metodeudvikling af mindfulness-træning gennem Yoga”. Psyke & Logos, 32(1), 14-14

• Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
• Hostrup, Hanne (2002): “Supervision: på gestaltterapeutisk grundlag”. Hans Reitzels forlag
• Jacobsen, Claus Haugaard (2000). “Parallelprocesser i psykoterapi og supervision. Nogle refleksioner over fænomenet og dets psykologiske mekanismer”. Psyke og Logos, 21(2), 600-630.
• Jacobsen, Claus Haugaard & Karen Mortensen (2017): “Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde. Almen og psykodynamisk supervisionsteori”. Hans Reitzels Forlag

• Aagaard, Søren (1996): Gruppeanalytisk psykoterapi. Hans Reitzel
• Birk, Anna (2018). "Narrativ gruppeterapi: –med fokus på kollektiv resonans mellem gruppedeltagerne." Fokus på familien 46.1, s. 21-39.
• Duus, Gitte (2022): “Hvad kan mænd få ud af at mødes”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3
• Hartz, Emily (2022). “Skam og kedsomhed: eksistentiel gruppeterapi med socialt isolerede plejehjemsbeboere”. Psyke & Logos, 43(1), 191–213.
• Hougaard, Lonnie (2022): “Psykoterapeuten som facilitator i gruppeterapien”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr, 3
• Moe, Karina Helsted (2022): “Mere krop i gruppeprocesser”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3

Familieterapi

• Burnham, J.B. (1989): “Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis”, Hans Reitzels Forlag
• Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag
• Holmgren, Allan (2023): “Narrativ familieterapi” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2
• Kempler, Walter (1978): “Gestaltorienteret familieterapi”. Forum
• Nygaard, Ole (2023): “Vold og familieterapi” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, 42-4
• Vincentz, Anna (2022): “Familieterapi på indersiden” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, pp. 12-14

• Brubacher, Lorrie (2022): “Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin”. Mindspace
• Hostrup, Hanne (2006). “Tæft, trit og retning: parforhold og parterapi”. Hans Reitzel.
• Hostrup, Hanne (2017): “Parterapi på gestaltterapeutisk grundlag”. HRF

• Bangshøj, Kim (2022): “Individuation”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2
• Dreby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, pp. 18-23
• Dræby, Anders (2024): “Spirituelt misbrug. Når brugen af åndelig føde bliver ubalanceret”. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 20-25
• Urhøj, Hanne (2022): “Arketypisk psykodynamisk individuation”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2

• Jacobsen, Claus Haugaard, and Liselotte Grünbaum (2011): "Supervision af psykoterapi via Skype." Matrix 28.4, s. 337-349.
• Lundorff, M., Damholdt, M. F., Nissen, E. R., & Zachariae, R. (2021). “Digitalt leveret psykoterapi: effekter, egnethed og etik”. Psyke & Logos, 42(1), s. 188-207.

• Monrad, Lilla (2022): “Kunstterapi, sandplay og mandalaer”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2

• Aggerbeck, Annette (2024): “Skriveterapi”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2
• Baagø, Kamilla (2019): “At skrive sig selv”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 1
• Øbro, Jeanette (2024): “At skrive litterært om en personlig og terapeutisk proces”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2

• Knakkergaard, Anne m.fl. (2018): Hypnosebehandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter." Ugeskrift for Læger 180: V10170797.

• Madsen, Svend Aage (2008). Mænd i psykoterapi. Psykolog Nyt, 19, 3-9.

• Ekmann, Christina (2024): “En pause fra livet. Unge pigers brug af opioider og benzodiazepiner”. Tidsskrift for Psykoterapi, 2

• Grünbaum, Liselotte & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel.
• Holmgren, Anette (2006): "Om narrativ terapi med unge - og hvordan man kommer videre, når svaret er «det ved jeg ikke»." Fokus på familien 34.3, pp. 174-192.
• Hvelplund, Rikke (2024): “På bølgelængde med unge voksne”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2
• Jensen, Trine Kjær (2024): “Skam - i et kontinuum mellem blufærdighed og lede ved sig selv. Et blik på unges mistrivsel”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2
• Lauritzen, Rikke (2024): “Unge bag facaden. Neuroaffektiv familiebehandling af unge med angst”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2

• Haaning, Mads Greve (2014): "Psykoterapi med ældre." Psykologisk Set, 95.3: 30-41.
• Davidsen-Nielsen, Niels (2019). “Aldring - håb, søvn og latter”. Tidsskrift for Psykoterapi, 27(1), pp. 30-32
• Seidenfaden, Kirsten (2019): “Jeg kalder dem mine venner”. Tidsskrift for Psykoterapi, 27(1)

• Arendt, I. M. T. P., & Møller, S. B. (2023). Psykoterapi ved svært behandlelig depression. Ugeskrift for Læger, 185, V03230148.
• Nielsen, G. (2000). “Dynamisk psykoterapi ved angst og angstlidelser”. I Esben Hougaard, R. Rosenberg & T. Nielsen (Red.), Angst og angstbehandling. København: Hans Reitzels Forlag.
• O'Toole, Mia Skytte & Esben Hougaard (2016). "Angst og depression: Emotionsregulering i psykoterapi." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 13.24: s. 17-38.
• Teasdale, John mfl (2014): “Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression”. Gyldendal

• Jørgensen, Carsten René (2003): "Tilknytningsteoretisk funderet forståelse af personlighedsforstyrrelser." Psyke & Logos, 24.2, s. 39.
• Young, Jeffrey (2009): “Kognitiv terapi: personlighedsforstyrrelser”. HRF

• Krarup, S. O. G. (2008). Psykoterapi ved skizofreni. Ugeskrift for Læger, 170(46), 3755.

• Krolykke, Charlotte (2024): “Spiseforstyrrelsens mange spor” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 6-11

• Laursen, Tina (2024): “Spiseforstyrrelse en kompleks lidelse” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1
• Svarrer, Trine (2024): “ Breaking til silence: om psykoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelsen BED”. Tidsskrift for psykoterapi, Årg. 32, nr. 1

• Bay-Andersen, N. H., Qvist Friis-Pedersen, M., & Møhl, B. (2021). “Virksomme faktorer i integrativ terapi: et systematisk review”. Psyke & Logos, 42(1), s. 129-153
• Clausager Marquardsen, Henriette, Klaus Nielsen & Mickey Kongerslev (2023). “Mentaliseringsbaseret gruppeprogram for personer med borderlinepersonlighedsforstyrrelse og deres pårørende: En kvalitativ interviewundersøgelse med fokus på pårørendes oplevede udbytte”. Psyke & Logos, 44(1), s. 106–126
• Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie”. Tidsskrift for Psykoterapi , nr. 3, s. 18-23
• Farver-Vestergaard, Ingeborg, et al. (2016): "Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi i en sundhedspsykologisk kontekst: Effektstudier og kliniske betragtninger fra Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi." Psyke & Logos, 37.1, s. 12-29.
• Hougaard, Esben. "Evidensbaseret psykoterapi: Baggrund, problemer og implementeringsformer." Matrix: Nordisk Tidsskrift for Psykoterapi (2003).
• Hougaard, Esben (2021). "Psykoterapiforskning gennem 100 år – Hvor langt er vi nået”. Psyke & Logos 42.1, s. 12-38.
• Jørgensen, Carsten René (2000): “ Den "tilstrækkeligt gode" terapeuts håndtering af brud på den terapeutiske alliance: En kvalitativ enkeltcasestudie". Psyke & Logos, 21.2
• Pagh Pedersen, T., Stigaard Tølbøll, M., Karskov Berthelsen, G., Knudsen, H. B. S., & De Lopez, K. M. J. (2019). “Pilotstudie af gruppeterapi for børn og teenagere, der har mistet en forælder”. Psyke & Logos, 40(1), pp. 147-164

• Hougaard, Esben (1985). "Nogle etiske problemer i psykoterapi." Psyke & Logos 6.2
• Jacobsen, C. H., & Agerskov, K. (2007). “Etiske betragtninger ved supervision”. In Supervision af psykoterapi: Teori og praksis (pp. 128-142). Akademisk Forlag.
• Jørgensen, Carsten René (2001): "Psykoterapiens kulturelle grund." Psyke & Logos, 22.1, 23.
• Munck, E. (1998). “Livsforståelse og etik i psykoterapi”. Psyke & Logos, 19, s. 256-270
• Sørensen, A. (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102.
• Sørensen, A. (2016). “Sårbarhedens overvindelse og styrkens fascination: Den psykologiske og psykoterapeutiske resiliensforståelses idéhistorie”. Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie, (73), 45-63.

• Hougaard, Esben. "Den terapeutiske alliance." Professionel kontakt i samtalebehandling. Hans Reitzels Forlag, 2013. 33-49.
• Jørgensen, Carsten Rene (1998). “Den terapeutiske alliance”. Psyke og Logos, 19, pp. 148-190.