[go: up one dir, main page]

Peugeot Partner er en bilmodel fra den franske bilfabrikant Peugeot, som er blevet fremstillet i tre generationer siden 1996.

Peugeot Partner
Produktion
ProducentPeugeot
KoncernPSA Peugeot Citroën
ModelPartner
Andre navnePeugeot Ranch
Produktionsår1996−
ProduktionsstedVigo,  Spanien
Karrosseri og platform
TypeLeisure activity vehicle
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeCitroën Berlingo
Kronologi
ForgængerPeugeot 205 F
EfterfølgerPeugeot Rifter
(personbil)


Partner/Partner Origin (1996−2009)

redigér
Peugeot Partner I
 
Peugeot Partner (1996−2003)
Produktion
Produktionsår1996−2009
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
 
(Citroën Berlingo, 2005)[1]
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,1−1,8 liter (44−80 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (50−66 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2693 mm
Længde4137 mm
Bredde1724 mm
Højde1810 mm
Egenvægt1263−1344 kg

Partner findes som Leisure activity vehicle og kassevogn, og er næsten identisk med Citroën Berlingo. Forskellen mellem de to bilmodeller består hovedsageligt i indtrækkets design og udvalget af ekstraudstyr.

Modellen vandt i 1997 titlen Van of the Year sammen med søstermodellen fra Citroën.[2] I Italien sælges Partner under navnet Peugeot Ranch.

Første generation, som kom på markedet i juli 1996,[3] fandtes med firecylindrede rækkemotorer på 44 kW (60 hk), 55 kW (75 hk), 66 kW (90 hk) og 80 kW (109 hk) (benzin) hhv. 50 kW (68 hk) og 66 kW (90 hk) (diesel). Bagagerummet kunne rumme 624 liter.

I starten af 2003 fik Partner et facelift med modificeret front og forlygter. Samtidig introducerede Peugeot offroadudgaven Escapade, som i forhold til standardmodellen havde øget frihøjde og var forsynet med underkøringsbeskyttelse for motor og drivlinje såvel som beskyttelsesgitter til forlygterne. Versionen Grande Escapade havde derudover automatisk spærredifferentiale (75 %).

Frem til år 2008 blev der i hele Europa solgt 570.000 eksemplarer, hvilket gjorde Partner til klassens mest solgte bilmodel. Efter introduktionen af efterfølgeren Partner Tepee blev modellen solgt under navnet Partner Origin.

Produktionen af Partner Origin blev indstillet i efteråret 2009, mens Escapade udgik allerede i foråret 2008.

Sikkerhed

redigér

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Partner i årgangene 1996 til 2008 klassificeret som følger:

  • 2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen (Citroën Berlingo)[4]
  • 2009: Som middelbilen (Citroën Berlingo)[5]
  • 2011: Som middelbilen (Citroën Berlingo)[6]
  • 2013: Som middelbilen[7]
  • 2015: Som middelbilen[8]
  • 2017: Som middelbilen[9]
  • 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilen[10]

Peugeot Partner electric/First Electric

redigér

Peugeot udstyrede i 1990'erne talrige biler med eldrift. Bilerne var forsynet med jævnstrømsmotorer. Batterierne var nikkel-cadmium-akkumulatorer fra firmaet Saft.

I 2010 vandt firmaet Venturi et udbud fra det franske postvæsen vedrørende anskaffelse af elbiler.[11] Venturi monterede i Peugeot Partner/Citroën Berlingo en asynkronmotor med 42 kW (57 hk) og 180 Nm, og en ZEBRA-akkumulator.

Partner Tepee (2008−2018)

redigér
Peugeot Partner II
 
Peugeot Partner Tepee (2008−2012)
Produktion
Produktionsår2008−2018
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
 
(Citroën Berlingo, 2008)[12]
 
(Citroën Berlingo, 2014)[13]
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,2−1,6 liter (66−88 kW)
Diesel:
1,6 liter (55−88 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2728 mm
Længde4380 mm
Bredde1810 mm
Højde1803 mm
Egenvægt1472−1504 kg

Den anden generation af Partner kom på markedet den 5. maj 2008 under navnet Tepee. Bilen udmærkede sig frem for alt gennem de ulakerede kofangere, som gav den et SUV-lignende udseende. Partner Tepee blev ligesom forgængeren produceret i spanske Vigo.

Partner Tepee var bygget på samme platform som Citroën C4 og Peugeot 308, ligesom den identiske Citroën Berlingo II. Modellen fandtes som Leisure activity vehicle i én længde såvel som kassevogn i to forskellige længder. Akselafstanden var den samme på begge modeller.

Personbilsudgaven fandtes med seks forskellige motorer, heraf tre benzinmotorer på 1,6 liter med 66 kW (90 hk), 80 kW (109 hk) hhv. 88 kW (120 hk). Derudover fandtes der tre dieselmotorer, hvoraf de to stærkeste fra fabrikken var udstyret med partikelfilter. De var alle på 1,6 liter, men havde forskellig effekt på grund af ændringer i motorstyringen og ydede 55 kW (75 hk), 66 kW (90 hk) hhv. 80 kW (109 hk).

Varebilsudgaven fandtes derimod kun med 1,6-liters benzinmotoren med 66 kW (90 hk) og to dieselmotorer. De havde ikke partikelfilter, men havde dog stadig fire cylindre og et slagvolume på 1,6 liter. De ydede 55 kW (75 hk) hhv. 66 kW (90 hk).

Bagagerummet i personbilsudgaven kunne med normal sædekonfiguration rumme 505 liter. Gennem fremklapning af anden sæderække kunne kapaciteten øges til 3000 liter. Lastrummet i varebilsudgaven var 3300 liter stort.

I april 2012 blev Partner teknisk såvel som optisk let modificeret. Nu blev forlygterne let afrundede og logoet anbragt på motorhjelmen. LED-dagkørelyset var på de højere udstyrsvarianter monteret under forlygterne, og varebilsudgaven kunne nu også fås med den fra Tepee kendte 1,6-liters dieselmotor med 80 kW (109 hk).

Fra september 2014 kunne varebilsudgaven også leveres i en eldrevet version.

I 2015 fik Partner et yderligere facelift, hvor frontdesignet blev tilpasset Peugeots aktuelle designlinje. Derudover blev der som ekstraudstyr indført et infotainmentsystem med 7-tommers touchscreen, en city-nødbremseassistent, et bakkamera samt parkeringssensorer fortil. Motorerne opfyldt nu Euro6-normen.

Motorer

redigér
Motorer
Model Cylindre Slagvolume Effekt Moment 0–100 km/t Topfart Byggeperiode
Benzin
90 4 1587 cm³ 66 kW (90 hk) ved 5800 omdr./min. 132 Nm ved 2500 omdr./min. 16,7 sek. 159 km/t 05/2008–07/2010
110 4 1587 cm³ 80 kW (109 hk) ved 5800 omdr./min. 147 Nm ved 4000 omdr./min. 14,0 sek. 169 km/t 05/2008–11/2009
1.6 VTi 98 4 1598 cm³ 72 kW (98 hk) ved 6000 omdr./min. 152 Nm ved 3500 omdr./min. 12,8 sek. 170 km/t 07/2010–06/2018
1.6 VTi 120 4 1598 cm³ 88 kW (120 hk) ved 6000 omdr./min. 160 Nm ved 4250 omdr./min. 13,4 sek. 177 km/t 11/2009–04/2016
1.2 PureTech 110 3 1199 cm³ 81 kW (110 hk) ved 5500 omdr./min. 205 Nm ved 1500 omdr./min. 12,2 sek. 180 km/t 04/2016–03/2018
Diesel
1.6 HDi 75 (FAP)* 4 1560 cm³ 55 kW (75 hk) ved 4000 omdr./min. 185 Nm ved 1500 omdr./min. 18,3 sek. 152 km/t 05/2008–04/2015
1.6 HDi 90 (FAP) 4 1560 cm³ 66 kW (90 hk) ved 4000 omdr./min. 215 Nm ved 1750 omdr./min. 15,9 sek. 160 km/t 05/2008–07/2010
1.6 e-HDi 90 (FAP) 4 1560 cm³ 68 kW (92 hk) ved 4000 omdr./min. 230 Nm ved 1750 omdr./min. 14,3 sek. 163 km/t 07/2010–04/2015
1.6 HDi 100 (FAP) 4 1560 cm³ 73 kW (99 hk) ved 3750 omdr./min. 254 Nm ved 1750 omdr./min. 12,4 sek. 166 km/t 04/2015–06/2018
1.6 HDi 110 (FAP) 4 1560 cm³ 80 kW (109 hk) ved 4000 omdr./min. 240 Nm ved 1750 omdr./min. 14,3 sek. 173 km/t 05/2008–07/2010
1.6 HDi 110 (FAP) 4 1560 cm³ 82 kW (112 hk) ved 4000 omdr./min. 240 Nm ved 1750 omdr./min. 13,9 sek. 173 km/t 07/2010–03/2012
1.6 HDi 115 (FAP) 4 1560 cm³ 84 kW (114 hk) ved 3600 omdr./min. 240 Nm ved 1500 omdr./min. 12,1 sek. 173 km/t 04/2012–04/2015
1.6 HDi 120 (FAP) 4 1560 cm³ 88 kW (120 hk) ved 3500 omdr./min. 300 Nm ved 1750 omdr./min. 11,4 sek. 174 km/t 04/2015–06/2018

*Fra 2010 med partikelfilter

Sikkerhed

redigér

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Partner i årgangene 2008 til 2014 klassificeret som følger:

  • 2013: Mindst 20 % bedre end middelbilen[7]
  • 2015: Mindst 40 % bedre end middelbilen[8]
  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[9]
  • 2019: Mindst 40 % bedre end middelbilen[10]

Partner (2018−)

redigér
Peugeot Partner III
 
Peugeot Partner (2018−)
Produktion
Andre navneOpel Combo
Toyota ProAce City
Produktionsår2018−
Karrosseri og platform
BeslægtedeCitroën Berlingo
Peugeot Rifter
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,2 liter (81−96 kW)
Diesel:
1,5 liter (75−96 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2785−2975 mm
Længde4403−4753 mm
Bredde1848 mm
Højde1796−1860 mm
Egenvægt1301−1471 kg

Tredje generation af Partner fås som kassevogn og dobbeltkabine; personbilsudgaven hedder nu Peugeot Rifter. Modellen er identisk med tredje generation af Citroën Berlingo og sælges nu også som Opel Combo og Toyota ProAce City. Alle fire modeller produceres på PSA's fabrik i Vigo, Spanien.

Partner samt søstermodellerne fra Citroën og Opel blev valgt til Årets Varebil i Danmark[14] og Europa[15] 2019.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Crashtest af den næsten identiske Citroën Berlingo, 2005 euroncap.com. Hentet 1. december 2019 (på engelsk).
  2. ^ IVOTY Winners van-of-the-year.com. Hentet 1. december 2019 (på engelsk).
  3. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  4. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 1. december 2019, på svensk)
  5. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 1. december 2019.
  6. ^ "Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. august 2014. Hentet 1. december 2019.
  7. ^ a b "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 1. december 2019.
  8. ^ a b Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 27. december 2019 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 1. december 2019, på svensk)
  9. ^ a b Hur säker är bilen? 2017 Arkiveret 13. maj 2018 hos Wayback Machine September 2017 (hentet 1. december 2019, på svensk)
  10. ^ a b Hur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra biler folksam.se. Hentet 1. december 2019 (på svensk).
  11. ^ ntv, 17. september 2010: Elektrisch transportieren. Hentet 1. december 2019 (på tysk).
  12. ^ Crashtest af den næsten identiske Citroën Berlingo, 2008 euroncap.com. Hentet 1. december 2019 (på engelsk).
  13. ^ Crashtest af den næsten identiske Citroën Berlingo, 2014 euroncap.com. Hentet 1. december 2019 (på engelsk).
  14. ^ Hanne Langsig Sørensen (21. marts 2019). "PSA trillinger vinder Årets Varebil 2019". via.ritzau.dk. Peugeot Danmark. Hentet 1. januar 2020.
  15. ^ IVOTY Winners. van-of-the-year.com. Hentet 1. januar 2020 (på engelsk).

Eksterne henvisninger

redigér