Oscar 2. af Sverige

Oscar 2.s store interesse var udenrigspolitikken. Han beundrede Tyskland og specielt Otto von Bismarck. Han arbejdede for et "germansk, skandinavisk og italiensk forbund", som han mente, at også Storbritannien kunne slutte sig til. Kernen var faren fra øst. Flere og flere svenskere beundrede Tyskland, og dronning Sofia var fra Nassau, så kongefamilien var knyttet til mange tyske fyrstehuse.

Oscars største nederlag som konge var unionsopløsningen i 1905. Norge havde i 1814 indgået en personalunion med Sverige med fælles konge og udenrigstjeneste, men for øvrigt med egne institutioner. Selv om de to stater formelt var ligestillede, var Norge tvunget ind i unionen og var den underlegne part. Der havde i hele Oscars regeringstid været brydninger, hvor nordmændene kæmpede for større selvstændighed, og 7. juni 1905 opsagde de unionsaftalen, da Stortinget vedtog, at: foreningen med Sverige under én konge er ophørt som følge af, at kongen har ophørt med at fungere som norsk konge.

Oscar bar nederlaget med stor værdighed og vandt respekt over hele Europa for at håndtere unionsopløsningen, uden at det førte til krig. Han skal have talt og skrevet norsk flydende. Mens Oscar I besøgte Norge i 11 af sine 15 regeringsår, og Karl 15. i 12 af sine 13 regeringsår, besøgte Oscar 2. Norge hvert eneste regeringsår. Omkring århundredskiftet kom han som regel tre gange årligt, ofte sammen med kronprins Gustav. Oscar 2. passede omhyggeligt på at skelne mellem sine pligter i de respektive lande, men det passer ikke, at han havde to skriveborde på Stockholms slot, et for hvert af sine riger. Men når han tog toget til Kristiania, skiftede han uniform på grænsen og gik over til at tale norsk til sit følge.^[1]

Oscar 2. modsatte sig, at nogen prins fra huset Bernadotte kunne vælges som norsk konge efter ham selv, så Norges valg faldt i stedet på den danske prins Carl, der var barnebarn af Oscars bror Karl 15. (4.). Godt 85 år efter Oscar havde frasagt sig Norges trone, kom en af hans efterkommere til at sidde på den, idet Harald 5., der tiltrådte som konge af Norge i januar 1991, på mødrene side var oldebarn af Oscar II.

 

Kong Oscar 2. døde 78 år gammel den 8. december 1907 på Stockholms Slot i Stockholm efter en regeringstid på lidt over 35 år. Han blev begravet i Bernadotternes gravkapel i Riddarholmskirken, den traditionelle gravkirke for de svenske konger på øen Riddarholmen i Stockholm. Han blev efterfulgt som konge af sin ældste søn, Kronprins Gustav, der besteg tronen som Kong Gustav 5.

Oscar 2. var frimurer^{[kilde mangler]}.

Oscar 2. blev gift i 1857 med Sophie af Nassau. De fik fire sønner:

Portræt	Navn	Født	Død	Gift med	Børn
Med Sophie af Nassau
	Gustav 5. Konge af Sverige Oscar Gustaf Adolf	16. juni 1858	29. oktober 1950	Victoria Prinsesse af Baden gift 20. september 1881	Gustav 6. Adolf, Konge af Sverige Prins Wilhelm, Hertug af Södermanland Prins Erik, Hertug af Västmanland
	Prins Oscar Hertug af Gotland Oscar Carl August	15. november 1859	4. oktober 1953	Ebba Munck af Fulkila gift morg. 15. marts 1888	Maria Bernadotte Carl Bernadotte Sophia Fleetwood Elsa Cedergreen Folke Bernadotte
	Prins Carl Hertug af Västergötland Oscar Carl Wilhelm	27. februar 1861	24. oktober 1951	Ingeborg Prinsesse af Danmark gift 27. august 1897	Margaretha, Prinsesse af Danmark Märtha, Kronprinsesse af Norge Astrid, Dronning af Belgien Prins Carl Bernadotte
	Prins Eugen Hertug af Närke Eugen Napoleon Nikolaus	1. august 1865	17. august 1947

Oscar 2. er oldefar til Harald 5. af Norge og Albert 2. af Belgien og tipoldefar til Carl 16. Gustav af Sverige og Margrethe 2. af Danmark.

•   Danmark: Ridder af Elefantordenen   (1848)
•   Norge: Ridder af Den Norske Løve   (1904)
•   Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen   (1881)

• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede

•   Wikimedia Commons har flere filer relateret til Oscar 2. af Sverige

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.