[go: up one dir, main page]

Lynskak er skak spillet med skakur og med en betænkningstid på 1 – 10 minutter til hele partiet. I nogle varianter får man lagt tid til ved hvert træk, hvilket dog kræver et digitalt skakur.

Den normale betænkningstid i lynskak er 5 minutter, men der findes også andre typer:

  • 1 eller 2 minutters betænkningstid, også kaldet bullet, som typisk findes på internet.
  • 3 minutters betænkningstid, også kaldet hurtiglyn.
  • 10 minutters betænkningstid.
  • Armageddon lynskak, er en variant hvor der skal findes en vinder. Den ene part får en tidsfordel, men skal til gengæld vinde partiet, mens modparten får sejren, hvis partiet ender remis.[1]
  • Desuden findes der med digitale skakure muligheden for at få lagt et antal sekunder til sin betænkningstid for hvert træk, man udfører.

Hvis betænkningstiden ligger mellem 15 minutter og en time til et parti, kaldes det hurtigskak.

Særlige regler for lynskak

redigér

Verdensskakforbundet FIDE angiver i sin håndbog[2] en række regler for lynskak, der adskiller sig fra reglerne ved almindelig skak:

  • Man skal ikke notere sine træk på et stykke papir.
  • Hvis bræt eller brikker er blevet stillet forkert op, eller urene er sat forkert fra start, begynder man ikke forfra, hvis der er gået mere end tre træk. Hvis kongen ikke står rigtigt, må man ikke rokere.
  • Ved et ulovligt træk fra modstanderen kan man erklære partiet for vundet, hvis man ikke selv har udført et træk. Det ulovlige træk er dog først udført, når den der har trukket, har trykket på skakuret. Hvis man ikke har brikker til at sætte mat selv, kan man dog kun erklære partiet remis.
  • Det er op til spillerne selv at holde øje med tiden. Hvis man erklærer partiet vundet på tid, skal man stoppe uret og modstanderens tid skal være gået, mens ens egen tid ikke er det.
  • Hvis begge har overskredet betænkningstiden er partiet remis.

Den australsk fødte amerikanske stormester Walter Browne var i 1988 en af stifterne af World Blitz Chess Association, som havde en række yderligere regler[3]:

  • Hvis en spiller vælter skakuret, får modstanderen lagt et minut til sin betænkningstid.
  • Remis ved trækgentagelse kræver fire træk i stedet for tre.
  • Man skal have brikker der kan sætte mat for at kunne vinde på tid, ellers får man kun remis.
  • Desuden er der en række stillinger, som kan erklæres for remis:
    • Når hver part kun har samme type brik tilbage, og der ikke kan vises en forceret gevinst inden for to minutter.
    • Hvis spillerne har løbere af modsat farve, og der kun er en bonde tilbage, og denne kan blokeres.
    • konge og randbonde mod konge, hvis modstanderkongen når ned foran bonden.
    • Konge, tårn og randbonde mod konge og tårn, hvis bonden er blokeret og der ikke er en umiddelbar gevinst.

Turneringer i lynskak

redigér

Der afholdes få officielle turneringer i lynskak, men i en skakklub kan man f.eks. afholde en hel turnering på en klubaften. Under DM i skak, også kaldet "Påsketurneringen", er der tradition for langfredag at afholde et uofficielt DM i lynskak.

Da FIDE i årene 1999-2004 afviklede VM i skak som en knockoutturnering, anvendte man hurtigskak og lynskak som tiebreak, når en match endte lige. Dermed har lynskakken vundet officielt indpas.

Der har tidligere været afholdt uofficille verdensmesterskaber i lynskak, bl.a. vandt veteranen Mikhail Tal overraskende et VM i 1988 foran Garri Kasparov og Anatolij Karpov.

Fra 2006 afvikles der et VM, som er sanktioneret af FIDE. Her er betænkningstiden fire minutter plus to sekunder pr. udført træk. Dvs., at når man har udført 30 træk har man samlet fået lagt et minut til sin betænkningstid.

Vindere af VM i lynskak

redigér

Mange af de bedste skakspillere tager ikke lynskak lige så seriøst som almindelig skak. Flere citater fra nogle af verdens højest ratede spillere understreger dette:

  • "Hurtigskak og lynskak er først og fremmest til underholdning." — Magnus Carlsen[21]
  • "Ja, jeg har spillet et parti lynskak engang. Det var i tog i 1929." — Mikhail Botvinnik[22]
  • "Den, som analyserer lynskak, er uintelligent." — Rashid Nezhmetdinov[22]
  • "Lynskak slår dine ideer ihjel." — Bobby Fischer[22]
  • "Lynskak – er kun for fornøjelsens skyld." — Vladimir Kramnik[23]
  • "Jeg spiller alt for meget lynskak. Det får hjernen til at rådne lige så sikkert som alkohol." — Nigel Short[24]
  • "Lynskak er simpelthen spild af tid." — Vladimir Malakhov[25]
  • "Lynskak er blot at få stillinger, hvor du kan flytte hurtigt. Jeg synes ikke, det er skak." — Hikaru Nakamura[26]

Referencer

redigér
  1. ^ "Armageddon Tiebreakers". about.com. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 18. januar 2016.
  2. ^ FIDEs håndbog, appendix B og C om hurtig- og lynskak
  3. ^ "WBCA Blitz Rules, reglerne fra WBCA". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2008. Hentet 25. februar 2008.
  4. ^ "A Brief History of Fast Chess". Arkiveret fra originalen 3. januar 2017. Hentet 22. april 2020.
  5. ^ "World Champion Eliminated From Blitz Chess Tournament".
  6. ^ "FIDE Announcement of World Blitz Championship 2006".
  7. ^ "FIDE World Blitz Championship".
  8. ^ "FIDE announcement of World Blitz Chess Championship 2007".
  9. ^ "Dominquez wins World Blitz Championship!".
  10. ^ "Magnus Carlsen wins blitz championship".
  11. ^ "World Blitz Championship 2012, Grischuk wins". FIDE. 2012-07-09. Hentet 15. oktober 2015.
  12. ^ "Le Quang Liem is the World Blitz Chess Champion".
  13. ^ "Magnus won the World Blitz Championship 2014".
  14. ^ "Alexander Grischuk is a new World Blitz Champion".
  15. ^ a b "Karjakin wins FIDE World Blitz Championship, double gold for Anna Muzychuk".
  16. ^ a b ChessBase staff (30. december 2018). "FIDE World Blitz Champions: Carlsen and Lagno". ChessBase. Hentet 30. december 2018.
  17. ^ "1992 Women's World Rapid and Blitz Championship".
  18. ^ "GM Kateryna Lahno wins the Women's World Blitz Championship 2010". Fide.com. 2010-09-18. Hentet 2013-12-08.
  19. ^ "FIDE Archive: Women's World Rapid and Blitz Championships 2012".
  20. ^ "Anna Muzychuk is Women's World Blitz Champion".
  21. ^ "Carlsen Willing to Take Revenge at World Rapid and Blitz Championships". chess-news.ru. Arkiveret fra originalen 30. marts 2016. Hentet 22. april 2020.
  22. ^ a b c "Quotes About Blitz Chess". Chessquotes.com. Arkiveret fra originalen 20. juni 2012. Hentet 27 juli 2012.
  23. ^ "Kramnik on blitz". Chess in Translation. 2009-11-16. Hentet 2012-11-10.
  24. ^ "Nigel Short: 'I Understood That Kasparov Was Very Vulnerable'". chess-news.ru. 1. november 2011. Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 24. juni 2013.
  25. ^ "Vladimir Malakhov: chess player, nuclear physicist". Chess in Translation. 2010-09-05. Hentet 2014-09-10.
  26. ^ Nakamura, Hikaru. "Paris Grand Chess Tour 2016". Quote is at 05:02.

Eksterne henvisninger

redigér