[go: up one dir, main page]

Langfredag

fredagen før påske

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen, da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er helligdag i langt de fleste lande med overvejende kristen befolkning.

Jesu korsfæstelse

Historie

redigér

I slutningen af det 4. århundrede blev der i Jerusalem fejret en lang gudstjeneste, der begyndte om aftenen skærtorsdag. Den omfattede en vandring ad Via Dolorosa til Golgata. I Rom er langfredagsfejringen dokumenteret fra det 7. århundrede. Fejringen bestod af bibellæsning og bøn, og de troende fik nadver, som var konsekreret dagen før.

Langfredag blev tidligt knyttet til bod og faste. Ifølge katolsk og ortodoks tradition er det en abstinensdag. Det betyder, at de troende ikke må spise kød, og at de højst må spise ét helt måltid og to små. Unge, gamle og syge er undtaget fra reglerne om den af mad, som må indtages, men ikke fra forbuddet mod kød.

Liturgi

redigér

I den romersk-katolske kirke er langfredag en aliturgisk dag, det vil sige en dag uden messe. Selv om navnet antyder, at der ikke er nogen liturgi, stemmer det ikke helt. Man konsekrerer dobbelt så mange nadverbrød skærtorsdag og opbevarer dem i et repositorium til uddeling under langfredagsliturgien. Liturgien består af bibellæsninger med lidelseshistorien, højtidelige forbønner, hyldest af korset og uddeling af nadveren. Langfredag er anden dag i påskens hellige triduum. Den liturgiske farve er violet. Tidligere benyttede man i den katolske kirke også sorte messeklæder på denne dag.

Langfredags-lavvande

redigér

Udpræget lavvande ved påsketid er en naturlig følge af, at første påskedag altid falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dermed er der altid fuldmåne i påskeugen. Ved fuldmåne og nymåne trækker sol og måne i samme retning, så forskellen mellem høj- og lavvande bliver ekstra stor og fører til ekstra højt højvande og særligt lavt lavvande. På norsk taler man om flo (højvande) og fjære (lavvande), og begrebet langfredagsfjære (= langfredags-lavvande) er især benyttet langs med Helgelandskysten.[1] Nogle steder er der særlig tradition for at gå strandtur langfredag.[2]

  1. ^ Langfjære på langfredag – NRK Troms og Finnmark
  2. ^ Tomma, Nesna | Å gå langfredagsfjæra er en lang tradisjon på Tomma
Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret


Eksterne henvisninger

redigér


Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.