Zhangjiakou

Zhangjiakou (forenklet kinesisk: 张家口; traditionel kinesisk: 張家口; pinyin: Zhāngjiākǒu; Wade-Giles: Chāng-chiā-k'ǒu) er by på præfekturniveau i provinsen Hebei i Folkerepublikken Kina. Befolkningen er på 4,3 millioner mennesker, og det har et areal på 36,947 km².

Zhangjiakou var kendt blandt europæerne under navnet Kalgan frem til midten af 1900-tallet, forvansket fra хаапга/khaapga: mongolsk for port.

Området omkring og særlig vest for Zhangjiakou er rigt på kul og jernmalm, og dette har ført til en stor jern- og stålindustri i byen. Men ved siden af den metallurgiske industri er byen også hjemsted for en af Fastlandskinas vigtigste vinindustrier; Et af landets mest kendte vinmerker, Great Wall Wine, har sit hovedkvarter i Shacheng (沙城镇) i amtet Huailai.

Zhangjiakou er hjemsted for Hebei Nord-universitetet.

I byen ligger også energiproducenterne Zhangjiakou kulkraftverk og Xiahuayuan kulkraftverk, som leverer elektricitet til kraftnettet i Beijing-Tianjin-Tangshan-området.

Bypræfekturet Zhangjiakou har jurisdiktion over 4 distrikter (区 qū) og 13 amter (县 xiàn).

Kort
#	Navn	Hanzi	Pinyin	Befolkning (2004 est.)	Areal (km²)	Indb./km²
Distrikter
1	Qiaoxi	桥西区	Qiáoxī Qū	230 000	141	1 631
2	Qiaodong	桥东区	Qiáodōng Qū	260 000	113	2 301
3	Xuanhua	宣化区	Xuānhuà Qū	290 000	276	1 051
4	Xiahuayuan	下花园区	Xiàhuāyuán Qū	70 000	315	222
Amter
5	Xuanhua	宣化县	Xuānhuà Xiàn	300 000	2 095	143
6	Zhangbei	张北县	Zhāngběi Xiàn	370 000	4 232	87
7	Kangbao	康保县	Kāngbǎo Xiàn	280 000	3 365	83
8	Guyuan	沽源县	Gūyuán Xiàn	230 000	3 601	64
9	Shangyi	尚义县	Shàngyì Xiàn	190 000	2 621	72
10	Yu	蔚县	Yù Xiàn	460 000	3 216	143
11	Yangyuan	阳原县	Yángyuán Xiàn	280 000	1 834	153
12	Huai'an	怀安县	Huái'ān Xiàn	250 000	1 706	147
13	Wanquan	万全县	Wànquán Xiàn	220 000	1 158	190
14	Huailai	怀来县	Huáilái Xiàn	340 000	1 793	190
15	Zhuolu	涿鹿县	Zhuōlù Xiàn	330 000	2 799	118
16	Chicheng	赤城县	Chìchéng Xiàn	280 000	5 238	53
17	Chongli	崇礼县	Chónglǐ Xiàn	120 000	2 326	52

Zhangjiakou var under hele sin lange historie en militær forpost for Beijing, og blev af og til kaldt hovedstadens nordlige port. Her førte en vigtig trafikkåre gennem passet Juyongguan til byen Datong og til den mongolske slette, og den kunne være en angrebsakse for mongolske og andre angribere i nordvest. Af denne grund blev den kinesiske mur fordoblet her på Ming-dynastiets tid. Den såkaldte indre mur løb fra Juyongguan syd for Zhangjiakou og ned til den Gule Flod. Den nordligere ydre mur løb fra Juyongguan mod Zhangjiakou og Datong. Ved den Gule Flod blev den genforenet med den indre mur.

Enkekejserinde Cixi kom her under sin flugt fra ottenationsalliancen under bokseroprøret i 1900. Hun drog senere videre, men ikke uden at have navngivet et nærliggende bjerg: Jimingshan, «den galende hanes bjerg».

Zhangjiakou var et vigtigt sted langs karavanevejen fra Beijing til Ulaanbaatar. Men den tabte meget af sin betydning da den transsibiriske jernbane blev åbnet i 1905. Den udkonkurrerede den såkaldte sibirske rute, eller tevejen, fra Kina til Europa.

I 1928 blev Zhangjiakou hovedstad for provinsen Chahar og 1937 for den japanske satellitstat Mengjiang. Tidlig under den anden sino-japanske krig blev byen indtaget af japanske styrker som ønskede at kontrollere transportvejene fra de store kulfelter i området mod vest.

De japanske tropper blev efterhånden jaget væk af Kuomintang, før de kinesiske kommunister kom til magten. De opløste provinsen Chahar i 1952, og overførte området omkring Zhangjiakou til provinsen Hebei.

Kinas rigsvej 110 løber gennem området. Den begynder i Beijing og passerer gennem Zhangjiakou, Jining, Hohhot og Baotou til den ender i Yinchuan i den autonome region Ningxia Hui.

Kinas rigsvej 207 løber gennem præfekturet. Denne vigtige trafikåre begynder i Xilinhot i Indre Mongoliet nær grænsen til Mongoliet, løber mod syd og ender i Hai'an, en by som ligger i Xuwen amt, mod syd på Leizhouhalvøen i provinsen Guangdong. 40°49′N 114°53′Ø / 40.817°N 114.883°Ø / 40.817; 114.883