[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

US Open 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
US Open 2019
Arthur Ashe Stadium under US Open 2019
Arrangement
ArrangørUnited States Tennis Association
Turnering nr.139
Dato(er)26. august - 8. september 2019
Kvalifikation: 19. - 23. august 2019
SpillestedUSTA Billie Jean King National Tennis Center
VærtsbyNew York City, USA
UnderlagHardcourt (DecoTurf)
KategoriGrand slam
Præmiesum$ 57.238.700 (inkl. per diem)[1]
Vindere
HerresingleSpanien Rafael Nadal  (4. titel)
DamesingleCanada Bianca Andreescu  (1. titel)
HerredoubleColombia Juan Sebastián Cabal
Colombia Robert Farah  (1. titel)
DamedoubleBelgien Elise Mertens
Hviderusland Aryna Sabalenka  (1. titel)
Mixed doubleUSA Bethanie Mattek-Sands
Storbritannien Jamie Murray  (2. titel)
Statistik
Antal tilskuere737.872[2]

US Open 2019 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i perioden 26. august - 8. september 2019 i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA. Det var den 139. udgave af mesterskabet og den fjerde og sidste grand slam-turnering i 2019. Kvalifikationen i singlerækkerne blev spillet samme sted den 19. - 23. august 2019.

Herresingletitlen blev vundet af Rafael Nadal, som i en dramatisk finale besejrede Daniil Medvedev med 7−5, 6−3, 5−7, 4−6, 6−4, inden han efter fire timer og 49 minutter sikrede sig sin fjerde US Open-titel i herresingle, hvilket i den åbne æra indtil da kun var overgået af Jimmy Connors, Pete Sampras og Roger Federer med fem titler.[3][4] Finalen var turneringens længste kamp, og den var kun fem minutter kortere end historiens længste US Open-finale.[5] Rafael Nadal vandt dermed sin 19. grand slam-titel i herresingle i karrieren, hvilket kun Roger Federer med 20 titler havde gjort bedre i tennishistorien. Og han blev samtidig den første spiller, der opnåede fem grand slam-titler i herresingle som 30-årig eller ældre. Det var endvidere hans anden grand slam-titel i 2019, efter at han tidligere på året også havde vundet French Open-titlen,[4] og det var femte gang i spanierens karriere, at han vandt mindst to grand slam-titler i et kalenderår.[5]

Damesinglemesterskabet blev vundet af Bianca Andreescu, som dermed blev den første canadiske spiller, der vandt en grand slam-titel i single.[6] I finalen besejrede hun Serena Williams med 6−3, 7−5 på en time og 39 minutter.[7][8] Andreescu var den første spiller i den åbne æra, der vandt US Open-mesterskabet i damesingle i sin hovedturneringsdebut i US Open.[9][6] Den 19-årige canadier blev samtidig den første teenager, der vandt en grand slam-titel i single, siden Marija Sjarapova vandt US Open 2006,[7][6] og den første spiller født i 2000'erne, der vandt en grand slam-titel i single.[10] Det var blot fjerde gang, at Andreescu deltog i hovedturneringen i en grand slam-turnering i damesingle, og hun tangerede dermed Monica Seles' rekord for den hurtigste vej til sin første grand slam-titel. [11][6] Serena Williams tabte sin fjerde grand slam-finale i træk, hvilket hun ikke havde prøvet tidligere i karrieren, og det mislykkedes derfor for fjerde gang i træk for amerikaneren at tangere Margaret Courts rekord på 24 grand slam-titler i damesingle.[8] Til gengæld nåede hun op på 101 vundne kampe i US Open-mesterskabet i damesingle, hvilket var en tangering af Chris Everts rekord.[10] Williams spillede sin 33. grand slam-finale i damesingle, og det var hendes 10. nederlag i disse finaler.[10] Serena Williams blev i en alder af 37 år og 347 dage den ældste grand slam-finalist i damesingle i tennishistorien, hvilket var en forbedring af hendes egen rekord.[10] Aldersforskellen på de to finalister, 19-årige Andreescu og 37-årige Williams, var 18 år og 263 dage, hvilken var den største aldersforskel mellem to grand slam-finalister i den åbne æra.[11]

Herredoubleturneringen blev vundet af Juan Sebastián Cabal og Robert Farah, som dermed blev det første rent sydamerikanske par, der vandt US Open-mesterskabet i herredouble. Det colombianske par havde et par måneder forinden vundet deres første grand slam-titel ved Wimbledon-mesterskaberne, og det var blot anden gang siden 2003 og niende gang i den åbne æra, at et par formåde at vinde både Wimbledon- og US Open-mesterskabet i samme sæson. I finalen vandt Cabal og Farah med 6−4, 7−5 over Marcel Granollers og Horacio Zeballos på en time og 31 minutter i en kamp, der blev spillet under skydetaget på Arthur Ashe Stadium. Granollers og Zeballos spillede blot deres anden turnering som makkere, efter at de nogle uger forinden havde indledt deres samarbejde med at vinde Canada Masters.[12][13]

Elise Mertens og Aryna Sabalenka vandt turneringen om damedoubletitlen, og i finalen besejrede de Viktorija Azarenka og Ashleigh Barty med 7−5, 7−5 på en time og 36 minutter. Dermed vandt de begge den første grand slam-titel i deres respektive karrierer. Det var Mertens og Sabalenkas tredje turneringssejr som makkere, da de tidligere på året havde vundet titlerne i Indian Wells og Miami, hvor de i sidstnævnte også have besejret Azarenka og Barty i semifinalen. Sabalenka havde tidligere i turneringen også slået Azarenka ud af singlerækken, da de to landsmænd mødtes i første runde.[14][15]

Mixed double-mesterskabet blev vundet af wildcard-parret Bethanie Mattek-Sands og Jamie Murray, som i finalen besejrede førsteseedede Chan Hao-Ching og Michael Venus med 6−2, 6−3, og som dermed vandt titlen for andet år i træk. Det var første gang i 37 år, at et par forsvarede US Open-mesterskabet i mixed double. For Jamie Murray var det endda den tredje titel i træk, eftersom han i 2017 havde vundet titlen med Martina Hingis som makker, hvor de i øvrigt også besejrede Chan og Venus i finalen, og han blev dermed den første spiller siden Margaret Court i 1965, der vandt US Open i mixed double tre år i træk, og den første mand siden Neale Fraser, der vandt titlen tre gange i træk fra 1958 til 1960 (med Margaret Osborne duPont som makker).[16][17][18] For Bethanie Mattek-Sands var sejren den fjerde grand slam-titel i mixed double og hendes niede grand slam-titel i alt. For Jamie Murray var triumfen hans femte grand slam-titel i mixed double i karrieren og den syvende grand slam-titel i alt.

Mesterskabet satte ny tilskuerrekord, idet 737.872 tilskuere gik igennem tælleapparaterne i løbet af hovedturneringens 14 dage, og 23 af 24 sessioner på Arthur Ashe Stadium var udsolgt. Derudover besøgte 115.355 tilskuere anlægget i forbindelse med US Open Fan Week i ugen inden hovedturneringen, hvor kvalifikationen også blev afviklet.[2]

Den samlede præmiesum for US Open 2019 andrager $ 57.238.700, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til året før.[1] Den samlede præmiesum i mesterskabsrækkerne andrager $ 53.517.500, og præmierne er fordelt som vist nedenfor.

Pengepræmier ekskl. per diem
Resultat Single Double Mixed double
Pr. spiller Pr. par Pr. par
Vindere $ 3.850.000 $ 740.000 $ 160.000
Finalister $ 1.900.000 $ 370.000 $ 76.000
Semifinalister $ 960.000 $ 175.000 $ 38.000
Kvartfinalister $ 500.000 $ 91.000 $ 19.975
Tabere i 4. runde $ 280.000 - -
Tabere i 3. runde $ 163.000 $ 50.000 -
Tabere i 2. runde $ 100.000 $ 30.000 $ 11.400
Tabere i 1. runde $ 58.000 $ 17.000 $ 5.900
Tabere i 3. kval.runde $ 32.000 - -
Tabere i 2. kval.runde $ 18.000 - -
Tabere i 1. kval.runde $ 11.000 - -

Pengepræmierne i rækkerne for kørestolstennis androg $ 1.650.000. Derudover var der afsat $ 2.071.200 til per diem-udbetalinger.

Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1  Serbien Novak Djokovic 4 5 1r      
23  Schweiz Stan Wawrinka 6 7 2         23  Schweiz Stan Wawrinka 6 3 6 1    
Q  Tyskland Dominik Köpfer 6 3 2 6     5  Rusland Daniil Medvedev 7 6 3 6    
5  Rusland Daniil Medvedev 3 6 6 7         5  Rusland Daniil Medvedev 7 6 6      
3  Schweiz Roger Federer 6 6 6            Bulgarien Grigor Dimitrov 6 4 3      
15  Belgien David Goffin 2 2 0         3  Schweiz Roger Federer 6 4 6 4 2
 Bulgarien Grigor Dimitrov 7 6 6        Bulgarien Grigor Dimitrov 3 6 3 6 6  
 Australien Alex de Minaur 5 3 4           5  Rusland Daniil Medvedev 5 3 7 6 4
 Rusland Andrej Rublev 1 4 6           2  Spanien Rafael Nadal 7 6 5 4 6
24  Italien Matteo Berrettini 6 6 7         24  Italien Matteo Berrettini 3 6 6 3 7  
13  Frankrig Gaël Monfils 6 6 6       13  Frankrig Gaël Monfils 6 3 2 6 6  
 Spanien Pablo Andújar 1 2 2           24  Italien Matteo Berrettini 6 4 1    
6  Tyskland Alexander Zverev 6 2 4 3         2  Spanien Rafael Nadal 7 6 6      
20  Argentina Diego Schwartzman 3 6 6 6       20  Argentina Diego Schwartzman 4 5 2    
22  Kroatien Marin Čilić 3 6 1 2     2  Spanien Rafael Nadal 6 7 6      
2  Spanien Rafael Nadal 6 3 6 6    
Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1  Japan Naomi Osaka 5 4    
13  Schweiz Belinda Bencic 7 6       13  Schweiz Belinda Bencic 7 6    
23  Kroatien Donna Vekić 6 7 6   23  Kroatien Donna Vekić 6 3    
26  Tyskland Julia Görges 7 5 3       13  Schweiz Belinda Bencic 6 5    
Q  USA Taylor Townsend 1 6 2       15  Canada Bianca Andreescu 7 7    
15  Canada Bianca Andreescu 6 4 6     15  Canada Bianca Andreescu 3 6 6
WC  USA Kristie Ahn 1 1     25  Belgien Elise Mertens 6 2 3  
25  Belgien Elise Mertens 6 6         15  Canada Bianca Andreescu 6 7  
5  Ukraine Elina Svitolina 7 6         8  USA Serena Williams 3 5  
10  USA Madison Keys 5 4       5  Ukraine Elina Svitolina 6 6    
16  Storbritannien Johanna Konta 6 6 7   16  Storbritannien Johanna Konta 4 4    
3  Tjekkiet Karolína Plíšková 7 3 5       5  Ukraine Elina Svitolina 3 1  
8  USA Serena Williams 6 6         8  USA Serena Williams 6 6    
22  Kroatien Petra Martić 3 4       8  USA Serena Williams 6 6  
18  Kina Wang Qiang 6 6     18  Kina Wang Qiang 1 0    
2  Australien Ashleigh Barty 2 4    
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Colombia Juan Sebastián Cabal
Colombia Robert Farah
6 6    
Storbritannien Luke Bambridge
Japan Ben McLachlan
4 4       1
Colombia Juan Sebastián Cabal
Colombia Robert Farah
7 7    
15
Storbritannien Jamie Murray
Storbritannien Neal Skupski
4 6 7   15
Storbritannien Jamie Murray
Storbritannien Neal Skupski
6 6    
USA Jack Sock
USA Jackson Withrow
6 1 6       1
Colombia Juan Sebastián Cabal
Colombia Robert Farah
6 7  
8
Spanien Marcel Granollers
Argentina Horacio Zeballos
7 6         8
Spanien Marcel Granollers
Argentina Horacio Zeballos
4 5  
16
Østrig Oliver Marach
Østrig Jürgen Melzer
6 4       8
Spanien Marcel Granollers
Argentina Horacio Zeballos
7 7  
12
Tyskland Kevin Krawietz
Tyskland Andreas Mies
7 6     12
Tyskland Kevin Krawietz
Tyskland Andreas Mies
6 6    
Argentina Leonardo Mayer
Portugal João Sousa
6 4    
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Ungarn Tímea Babos
Frankrig Kristina Mladenovic
6 5 1  
8
Hviderusland Viktorija Azarenka
Australien Ashleigh Barty
2 7 6     8
Hviderusland Viktorija Azarenka
Australien Ashleigh Barty
6 6    
3
Canada Gabriela Dabrowski
Kina Xu Yifan
6 3 3  
Slovakiet Viktória Kužmová
Hviderusland Aljaksandra Sasnovitj
0 1    
Slovakiet Viktória Kužmová
Hviderusland Aljaksandra Sasnovitj
2 6 6       8
Hviderusland Viktorija Azarenka
Australien Ashleigh Barty
5 5  
12
Kina Duan Yingying
Kina Zhang Saisai
4 3         4
Belgien Elise Mertens
Hviderusland Aryna Sabalenka
7 7  
4
Belgien Elise Mertens
Hviderusland Aryna Sabalenka
6 6       4
Belgien Elise Mertens
Hviderusland Aryna Sabalenka
4 6 6
USA Caroline Dolehide
USA Vania King
7 6    
USA Caroline Dolehide
USA Vania King
6 3 4  
14
Ukraine Ljudmyla Kitjenok
Letland Jeļena Ostapenko
6 4    
Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching
New Zealand Michael Venus
6 7    
8
Tjekkiet Květa Peschke
Holland Wesley Koolhof
3 6       1
Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching
New Zealand Michael Venus
7 7    
4
Kinesisk Taipei Latisha Chan
Kroatien Ivan Dodig
7 3 [10]   4
Kinesisk Taipei Latisha Chan
Kroatien Ivan Dodig
6 5    
USA Raquel Atawo
Frankrig Fabrice Martin
6 6 [3]       1
Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching
New Zealand Michael Venus
2 3  
6
Holland Demi Schuurs
Holland Henri Kontinen
6 4 [12]       WC
USA Bethanie Mattek-Sands
Storbritannien Jamie Murray
6 6  
3
Australien Samantha Stosur
USA Rajeev Ram
4 6 [14]     3
Australien Samantha Stosur
USA Rajeev Ram
3 1  
WC
USA Bethanie Mattek-Sands
Storbritannien Jamie Murray
2 7 [10]   WC
USA Bethanie Mattek-Sands
Storbritannien Jamie Murray
6 6    
2
Canada Gabriela Dabrowski
Kroatien Mate Pavić
6 5 4  

Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.

Række Vinder Finalist Resultat
Drengesingle Tjekkiet Jonáš Forejtek USA Emilio Nava 6−7(4), 6−0, 6−2
Pigesingle Colombia Maria Camila Osorio Serrano USA Alexandra Yepifanova 6−1, 6−0
Drengedouble USA Eliot Spizziri
USA Tyler Zink
Tjekkiet Andrew Paulson
Hviderusland Aleksandr Zgirovskij
7−6(4), 6−4
Pigedouble Letland Kamilla Bartone
Rusland Oksana Selekhmeteva
Frankrig Aubane Droguet
Frankrig Séléna Janicijevic
7−5, 7−6(6)

Kørestolstennis

[redigér | rediger kildetekst]

Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater:

Række Vinder Finalist Resultat
Herresingle Storbritannien Alfie Hewett Frankrig Stéphane Houdet 7−6(9), 7−6(5)
Damesingle Holland Diede de Groot Japan Yui Kamiji 4−6, 6−1, 6−4
Herredouble Storbritannien Alfie Hewett
Storbritannien Gordon Reid
Argentina Gustavo Fernández
Japan Shingo Kunieda
1−6, 6−4, [11−9]
Damedouble Holland Diede de Groot
Holland Aniek van Koot
Tyskland Sabine Ellerbrock
Sydafrika Kgothatso Montjane
6−2, 6−0
Quad single Storbritannien Andrew Lapthorne Australien Dylan Alcott 6−1, 6−0
Quad double Australien Dylan Alcott
Storbritannien Andrew Lapthorne
USA Bryan Barten
USA David Wagner
6−7(5), 6−1, [10−6]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b US Open - 2019 US Open prize money richest in history (18. juli 2019) (engelsk)
  2. ^ a b US Open - 2019 US Open sets all-time attendance record (8. september 2019) (engelsk)
  3. ^ US Open - Rafael Nadal defeats Daniil Medvedev in five-set 2019 US Open final (8. september 2019) (engelsk)
  4. ^ a b ATP Tour - Nadal Claims Epic Five-Set Win Over Medvedev For US Open Title (8. september 2019) (engelsk)
  5. ^ a b - Rafael Nadal: His 19th major title, by the numbers (8. september 2019) (engelsk)
  6. ^ a b c d US Open - Bianca Andreescu, history-making US Open debutante, by the numbers (7. september 2019) (engelsk)
  7. ^ a b US Open - Bianca Andreescu upsets Serena Williams to win 2019 US Open (7. september 2019) (engelsk)
  8. ^ a b WTA - 'I've been dreaming of this moment' - Andreescu ascends to US Open title in Serena stunner (7. september 2019) (engelsk)
  9. ^ US Open - Bianca Andreescu makes history by reaching the 2019 US Open final (5. september 2019) (engelsk)
  10. ^ a b c d US Open - 2019 US Open, by the numbers (8. september 2019) (engelsk)
  11. ^ a b WTA - US Open Final Preview: Serena's Quest for No.24 and the unstoppable Bianca Andreescu (7. september 2019) (engelsk)
  12. ^ US Open - Juan Sebastian Cabal and Robert Farah capture 2019 US Open men's doubles title (6. september 2019) (engelsk)
  13. ^ ATP Tour - Top Seeds Cabal/Farah Take The Trophy In New York (6. september 2019) (engelsk)
  14. ^ US Open - Mertens and Sabalenka defeat Azarenka and Barty to win US Open doubles title (8. september 2019) (engelsk)
  15. ^ WTA - Mertens, Sabalenka capture first Grand Slam title in women's doubles at US Open (8. september 2019) (engelsk)
  16. ^ US Open - Murray, Mattek-Sands capture back-to-back US Open mixed doubles titles (7. september 2019) (engelsk)
  17. ^ ATP Tour - Murray/Mattek-Sands Retain US Open Mixed Doubles Title (7. september 2019) (engelsk)
  18. ^ WTA - ‘I fell in love with tennis again’ - Mattek-Sands, Murray score historic mixed doubles repeat at US Open (7. september 2019) (engelsk)