[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Tynset

Koordinater: 62°16′17″N 10°46′21″Ø / 62.27139°N 10.77250°Ø / 62.27139; 10.77250
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tynset
Våben Kort
Tynsets kommunevåben Tynsets beliggenhed
Fakta om Tynset
Kommunenummer: 3427
Fylke: Innlandet
Kommunesæde: Tynset
Areal: 1.869 km²
Indbyggere: 5.628 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Merete Myhre Moen (fra 2015) Rediger på Wikidata
Sprog: Neutral.
Websted: www.Tynset.kommune.no
Tynset på Commons

Tynset er en kommune i Innlandet fylke i Norge. Den grænser i nord til Rennebu og Midtre Gauldal, i nordøst til Os, i øst til Tolga, i syd til Rendalen og Alvdal, og i vest til Folldal og Oppdal. Højeste punkt er Tydalstoppen der er 1.653 moh.[1]

Kommunen omfatter det meste af den tidligere Kvikne kommune. Kvikne kobberværk blev oprettet omtrent år 1630 som landets første støre kobberværk . Det blev drevet for kongen og var landets største kobberværk. Værket blev officielt nedlagt i 1812, men der var sporadisk drift frem til 1912.

Forollhogna nationalpark ligger delvis i kommunen.

Kommunen havde 5.571 indbyggere i 2019[2] og består af følgende småbyer: Brydalen, Tylldal, Fåset, Savalen, Kvikne, Telneset, foruden hovedbyen Tynset.

Kommunen svarer til Tynset prestegjeld, og er centrum i Nord-Østerdalen provsti og Nord-Østerdal tingret.

Tynset er første gang direkte nævnt i 1211 da ærkebispen af Nidaros indviede den nye stavkirken. På Kvikne og i Tylldal er der bevaret mange kulturminder fra katolsk tid. Fem år før kirkeindvielsen er kommunen indirekte beskrevet i Håkon Håkonssons saga som et område som støttede de antikirkelige birkebeinerne, før de i 1206 kom ned fra fjeldet i Ålen øverst i Gauldalen i Sør-Trøndelag. Første gård som nævnes i Nord-Østerdal er Sørgård i Tylldal. Det er i et skindbrev skrevet "på gildevangen" i Ålen sommeren 1381. I jordebogen for Ålen i 1638 siges Røros gård at ligge "på tynsetskoven", da var der endnu ikke bjergværk i Røros, kun på Kvikne.

Sparkstøtting-skulpturen i Tynset, med en almindelig sparkstøtting i forgrunden

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Tynset på snl.no
  2. ^ Kommunefakta på sbb.no

62°16′17″N 10°46′21″Ø / 62.27139°N 10.77250°Ø / 62.27139; 10.77250