Thomas Sully
| Thomas Sully | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. juni 1783, 8. juni 1783  Horncastle, Storbritannien |
| Død | 5. november 1872 Philadelphia, Pennsylvania, USA |
| Gravsted | Laurel Hill Cemetery |
| Søskende | Lawrence Sully[1] |
| Ægtefælle | Sarah Sully[2] |
| Børn | Blanche Sully[3], Jane Cooper Sully Darley, Thomas Wilcocks Sully, Alfred Sully, Rosalie Sully |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Gilbert Stuart |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdssted | Boston, Philadelphia, Richmond, Charleston, Norfolk, London |
| Elever | John Neagle |
| Kendte værker | Fængselsscene fra J. Fenimore Coopers “The Pilot”: “Cecelia Howard and Katherine Plowden arousing the prisoner Edward Griffith from his slumber.” |
| Genre | Portræt, portrætmaleri, figur, historiemaleri |
| Bevægelse | Nyklassicisme |
| Signatur | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Thomas Sully (19. juni 1783 i Horncastle (Lincolnshire) – 5. november 1872 i Philadelphia) var en engelsk-amerikansk maler.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Sully kom som barn til Amerika, gik i lære i Charleston (under Belzons), senere i Boston (Gilbert Stuart) og London (Benjamin West). Han blev en af Amerikas mest berømte portrætmalere; malede under sine mange Europarejser bl.a. dronning Victoria i kroningsdragt (1838), Lafayette, endvidere Jefferson, C.F. Cooke, skuespillerinder og andre dameportrætter o. s. fr. Hans populære maleri Washington går over Delaware kom til museet i Boston. Han udførte også illustrationer (Shakespeare m. v.).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |