Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2015
Ruths bog er en af bøgerne i Ketuvim ("Skrifterne") som er en del af den jødiske tanakh, og en af skrifterne i Det Gamle Testamente i Bibelen. Det er en af de korteste bøger i Bibelen og består kun af fire kapitler.
Bogen handler om israelitterne Elimelek og No'omi, som under en hungersnød udvandrer med deres to sønner fra Bethlehem til Moab. Her dør Elimelek, og de to sønner gifter sig med moabitiske kvinder, hvoraf den ene er Ruth. Da begge sønnerne også dør, vil No'omi rejse tilbage til Bethlehem og beder sine svigerdøtre om at rejse tilbage til deres familier. Den ene gør det modstræbende, men Ruth vil med No'omi og siger, at hun hører til No'omis folk og hendes Gud. I Israel bliver Ruth gift med Boaz, og de får sønned Obed, som bliver bedstefar til kong David.
Fortællingens forfatter er traditionelt tilskrevet profeten Samuel, men religionsforskere mener i almindelighed, at bogen stammer fra hellenistisk tid. (Læs mere..)