[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Sødet drik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Sodavand i et køleskab hos supermarkedet Woolworths i Brasilien.

Sødede drikkevarer eller søde drikke er drikke med tilsat sukker eller kunstigt sødemiddel.[1][2][3] De er blevet beskrevet som "flydende slik".[4] Tilsat sukker[5] inkluderer farin, majssirup, dextrose (ofte angivet som glukose), fruktose, high fructose corn syrup, honning, invertsukker (en blanding af fruktose og glukose), laktose, maltsirup, maltose, melasse, råsukker, sukrose og trehalose.[6][7] Naturligt sukker, som fra frugt eller mælk, bliver ikke betragtet som tilsat sukker.[7] Frit sukker inkluderer både monosakkarider og disakkarider tilsat til fødevarer og drikkevarer af producenten, kokken eller forbrugeren, samt sukker der naturligt forekommende i honning, sirup, frugtjuicer og frugtkoncentrat.

Indtag af sødede drikkevarer er blevet forbundet med vægtøgning og større risiko for hjertekarsygdomme.[8] [9][10][11][12] Ifølge CDC kan indtage af sødede drikkevarer også sættes i sammenhæng med usunde vaner som rygning, for lidt søvn og motion, indtag af fast food og for lidt frisk frugt.[1]

Kunstigt sødede drikkevarer (på engelsk Artificially sweetened beverages, forkortet ASB) er defineret til dem drikkevarer, som indeholder ikke-næringsholdige sødemidler og bliver markedsført som en erstatning for sukker-sødede drikkevarer.[13][14] Ligesom de sukker-sødede drikkevarer er de kunstigt sødede drikkevarer forbundet med vægtøgning og forøget risiko for hjertekarsygdomme.[11][12][13][15]

  1. ^ a b "Sugar Sweetened Beverage Intake". Centers for Disease Control and Prevention (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 23. juni 2021. Hentet 2017-11-01.
  2. ^ "Sugar-Sweetened Beverages". State of Rhode Island Department of Health (britisk engelsk). 2023. Arkiveret fra originalen 16. december 2023.
  3. ^ Spis mindre af det søde, salte og fede. Fødevarestyrelsen. Hentet 28/11-2024
  4. ^ Dianne Hales (1. januar 2010). An Invitation to Health: Choosing to Change. Cengage Learning. s. 189. ISBN 978-0-538-73655-8. Arkiveret fra originalen 13. juli 2024. Hentet 20. april 2013.
  5. ^ "Cut Back on Sugary Drinks". Centers for Disease Control and Prevention. Arkiveret fra originalen 23. juni 2021. Hentet 2016-12-16.
  6. ^ "Chapter 2 Introduction - 2015-2020 Dietary Guidelines - health.gov". health.gov. Arkiveret fra originalen 16. december 2016. Hentet 2016-12-16.
  7. ^ a b "A Closer Look Inside Healthy Eating Patterns - 2015-2020 Dietary Guidelines - health.gov". health.gov. Arkiveret fra originalen 9. januar 2016. Hentet 2016-12-16.
  8. ^ Frank Hu Associate Professor of Nutrition and Epidemiology Harvard School of Public Health (20. februar 2008). Obesity Epidemiology. Oxford University Press. s. 283-285. ISBN 978-0-19-971847-4. Arkiveret fra originalen 13. juli 2024. Hentet 20. april 2013.
  9. ^ Travis A. Smith (november 2010). Taxing Caloric Sweetened Beverages: Potential Effects on Beverage Consumption, Calorie Intake, and Obesity. DIANE Publishing. s. 13-14. ISBN 978-1-4379-3593-6. Hentet 20. april 2013.
  10. ^ Nguyen M, Jarvis SE, Tinajero MG, Yu J, Chiavaroli L, Mejia SB, Khan TA, Tobias DK, Willett WC, Hu FB, Hanley AJ, Birken CS, Sievenpiper JL, Malik VS. (2023). "Sugar-sweetened beverage consumption and weight gain in children and adults: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies and randomized controlled trials". The American Journal of Clinical Nutrition. 117 (1): 160-174. doi:10.1016/j.ajcnut.2022.11.008. PMID 36789935.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  11. ^ a b Li H, Liang H, Yang H, Zhang X, Ding X, Zhang R, et al. (april 2021). "Association between intake of sweetened beverages with all-cause and cause-specific mortality: a systematic review and meta-analysis". Journal of Public Health. 44 (3): 516-526. doi:10.1093/pubmed/fdab069. PMID 33837431.
  12. ^ a b Zhang YB, Jiang YW, Chen JX, Xia PF, Pan A (marts 2021). "Association of Consumption of Sugar-Sweetened Beverages or Artificially Sweetened Beverages with Mortality: A Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies". Advances in Nutrition. 12 (2): 374-383. doi:10.1093/advances/nmaa110. PMC 8009739. PMID 33786594.
  13. ^ a b Diaz C, Rezende LFM, Sabag A, Lee DH, Ferrari G, Giovannucci EL, Rey-Lopez JP. (2023). "Artificially Sweetened Beverages and Health Outcomes: An Umbrella Review". Advances in Nutrition. 14 (4): 710-717. doi:10.1016/j.advnut.2023.05.010. PMC 10334147. PMID 37187453.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  14. ^ "WHO advises not to use non-sugar sweeteners for weight control in newly released guideline". World Health Organization (britisk engelsk). 2023. Arkiveret fra originalen 28. februar 2024.
  15. ^ Ruanpeng D, Thongprayoon C, Cheungpasitporn W, Harindhanavudhi T. (2017). "Sugar and artificially sweetened beverages linked to obesity: a systematic review and meta-analysis". QJM: An International Journal of Medicine. 110 (8): 513-520. doi:10.1093/qjmed/hcx068. PMID 28402535. Arkiveret fra originalen 6. april 2024. Hentet 12. marts 2024.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]