Ruter
- Ikke at forveksle med Router.
Ruter AS | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Kollektiv trafik |
Grundlagt | 23. oktober 2007 |
Hovedsæde | Dronningens gate 40, Oslo, Norge |
Virksom i | Oslo |
Nøglepersoner | Ragnar Søegaard (bestyrelsesformand) Bernt Reitan Jenssen (administrerende direktør) |
Regnskab | |
Omsætning | 5,7 mia. NOK (2013) |
Organisation | |
Antal ansatte | 141 (dec. 2013) |
Eksterne henvisninger | |
www.ruter.no | |
OpenCorporates | no/991609407 |
Ruter AS er et norsk offentligt ejet selskab, der er ansvarlig for den kollektive trafik i Oslo og Akershus. Ruter fastsætter takster og køreplaner for T-bane, sporvogne, busser og færger i de to fylker. Busser og færger drives på kontrakt af forskellige entreprenører efter udbud,[1] mens T-bane og sporveje drives af Sporveien T-banen, Sporveien Trikken og Oslo Vognselskap på årlige kontrakter.[1]
Ruter er også ansvarlig for investeringer, og de penge til kollektiv trafik, som Oslo kommune og Akershus fylkeskommune har ansvar for, går gennem selskabet.[1] Togtrafikken i regionen er også underlagt Ruters takstsystem men drives i sin helhed af Norges Statsbaner på vegne af Samferdselsdepartementet. Ruter ejes af Oslo kommune med 60 % og Akershus fylkeskommune med 40 %.
Ruters datterselskab Konsentra sælger, administrerer og planlægger persontransport for personer, der ikke kan benytte den almindelige kollektive trafik.[2] Derudover har Ruter de to datterselskaber Oslo Sporveier og Stor-Oslo Lokaltrafikk. De to selskaber er såkaldte sovende selskaber, der kun eksisterer for at varetage firmanavne, logoer og varemærker.[1] Derudover ejer Ruter aktiemajoriteten i Interoperabilitetstjenester AS.[1]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Årsberetning og regnskap 2011 for Ruter AS (Webside ikke længere tilgængelig), Oslo kommune, Byrådet. Sidst kontrolleret 2. juli 2012.
- ^ Årsrapport 2011 Arkiveret 12. januar 2014 hos Wayback Machine, Ruter AS. Sidst kontrolleret 4. august 2012.