[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Redskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Redskab er foreslået føjet ind i Værktøj. (Siden april 2022)  Diskutér forslaget
Forhistoriske stenredskaber, ældre end 10,000 år, fundet it Les Combarelleshulen, Frankrig
Tømmerredskaber fundet i vraget af Mary Rose fra det 16. årh. Ovenfra: kødhammer, vindebor, høvl, håndtaget til et bor, håndtaget til en syl, muligvis skaftet til en hammer og en lineal.
Knive af sten og metal.

Et redskab er et hjælpemiddel, der anvendes ved udførelse af forskellige arbejder og ikke indgår i processen.[1] Flere dyrearter bruger redskaber og mennesket og dets forfædre i Homo-slægten har brugt redskaber i flere millioner år. Remedium er latin for redskab.

Særlige redskaber har specielle navne: værktøj for håndværkere, våben for soldater, instrumenter for læger og musikere og apparater for teknikere. Et sæt redskaber kaldes udstyr. Kendskabet til at konstruere og bruge redskaber er teknologi,

I museumssammenhæng foretrækkes udtrykket redskab for værktøj, mens håndværkere foretrækker værktøj som udtryk for deres daglige hjælpemidler. Forholdet kan måske allerbedst illustreres i anekdotisk form:

Da jeg som dreng begyndte min karriere ved høvlebænken i en "husflidsforening" på Fyn, fik vi af "Snedker Rasmussen" en af de allerførste timer fortalt at "de' he'rtte ré'skawer, det he'er væŕtøj! – Ré'skawer æ nå'u di bru'r ve' laijbru'et" – eller på dansk: "Det hedder ikke redskaber, det hedder værktøj! Redskaber er noget de bruger ved landbruget."

Antrolopoger mener, at brugen af redskaber var et vigtigt trin i den menneskelige evolution.[2] Da redskaber bruges både af mennesker og vilde chimpanser, er antagelsen, at den første rutinemæssige brug af redskaber skete før de to arter blev adskilte.[3] De tidlige redskaber var sandsynligvis fremstillet af forgængelige materialer som pinde eller består af natur sten, der ikke kan adskilles fra ubrugte sten. Stenredskaber er kun ca. 2,5 millioner år gamle.[4]. Man har fundet 2,6 millioner år gamle redskaber i Etiopien.[5] Et af de ældste stenredskaber er stenøksen.

Brugen var medvirkende til at fortidsmenneskene kunne nå toppen af fødekæden, da redskaberne tillod dem at udføre handlinger, der ikke var muligt med kroppen alene som at bruge et spyd eller en slynge til at nedlægge vildt på afstand. Mekaniske apparater, især vandmøller fik stor ny udbredelse i Oldtidens Grækenland og Romerriget, idet de anvendte nye energikildeer. De blev udvidet i løbet af middelalderen med vindmøller. Maskinredskaber blev udviklet under den industrielle revolution.

Man kan klassificere redskaber efter deres basale funktioner

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. ^ Opslag “Redskab” i Ordbog over det danske sprog
  2. ^ Sam Lilley, Men, Machines and History: The Story of Tools and Machines in Relation to Social Progress, 1948 Cobbett Press.
  3. ^ Whiten, A., J. Goodall, W. C. McGrew, T. Nishida, V. Reynolds, Y. Sugiyama, C. E. G. Tutin, R. W. Wrangham, and C. Boesch. 1999. Cultures in Chimpanzees. Nature 399:682-685. Panger, M. A., A. S. Brooks, B. G. Richmond, and B. Wood. 2002. Older than the Oldowan? Rethinking the emergence of hominin tool use. Evolutionary Anthropology: Issues, News, and Reviews 11:235-245.
  4. ^ Jones, S.; Martin, R.; Pilbeam, D., red. (1994). The Cambridge Encyclopedia of Human Evolution. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-32370-3. OgsåISBN 0-521-46786-1 (paperback)
  5. ^ Semaw, S., M. J. Rogers, J. Quade, P. R. Renne, R. F. Butler, M. Domínguez-Rodrigo, D. Stout, W. S. Hart, T. Pickering, and S. W. Simpson. 2003. 2.6-Million-year-old stone tools and associated bones from OGS-6 and OGS-7, Gona, Afar, Ethiopia. Journal of Human Evolution 45:169-177.