[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Redox (styresystem)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Redox. (Se også artikler, som begynder med Redox)

Redox er et Unix-lignende mikrokerne baseret styresystem skrevet i programmeringssproget Rust, som har fokus på it-sikkerhed, stabilitet og ydeevne.[1][2][3] Redox sigter efter at være sikker, brugbar og frit. Redox er inspireret af tidligere kerner og styresystemer, såsom SeL4, MINIX, Plan 9 og BSD. Det ligner Linux og BSD, men er skrevet i et hukommelsessikkert sprog.[4] Det er fri og open source-software distribueret under en MIT-licens.

Redox har fået sit navn fra redoxreaktioner i kemi; et eksempel på en redoxreaktion er korrosion af jern, også kaldet rust.

Redox blev skabt af Jeremy Soller og blev offentliggjort den 20. april 2015 på GitHub.[5] I juli 2021 havde Redox-programmelarkivet i alt 79 bidragydere.[6]

Sammenligning af henholdsvis et monolitisk og en mikrokerne baseret styresystem.

Redox-styresystemet er designet til at være sikkert.[1] Dette afspejles i to designbeslutninger:

  1. Anvendelse af programmeringssproget Rust til implementering
  2. Anvendelse af et mikrokernedesign, der ligner MINIX

Redox, leverer softwarepakker (hukommelsesallokator, filsystem, display manager, kerneværktøjer osv.), der tilsammen udgør et funktionelt styresystem. Redox er afhængig af et økosystem af software skrevet i Rust af medlemmer af projektet:

  • Redox-kerne – stammer fra begrebet mikrokerner, med inspiration fra MINIX
  • Ralloc – memory allocator
  • TFS-filsystem – inspireret af ZFS-filsystemet
  • Ion shell - det underliggende bibliotek for unix-skaller og kommandoudførelse i Redox, og standard skal
  • pkgutils – pakkehåndtering
  • Orbital-vinduesystem – skærm- og vindueshåndtering, opsætter orbital:-skemaet, administrerer visningen og håndterer anmodninger om vinduesoprettelse, gentegninger og hændelsesundersøgelse
  • relibc – C standard bibliotek

Kommandolinjeapplikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Redox understøtter kommandolinjegrænsefladeprogrammer (CLI), herunder:

  • Sodium – vi-lignende editor, der giver syntaksfremhævning

Grafiske applikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Redox understøtter programmer for grafisk brugerflade (GUI), herunder:

  • NetSurf – en letvægts webbrowser, som bruger sin egen layoutmotor
  • Lommeregner – en softwareregnemaskine, der giver funktioner, der ligner Windows Lommeregner-programmet
  • Editor – simpel teksteditor, der ligner Microsoft Notesblok
  • Filbrowser – et filhåndteringsprogram, der viser ikoner, navne, størrelser og detaljer for filer; bruger launcher-kommandoen til at åbne filer, når der klikkes på dem
  • Billedfremviser – Billedfremviser til simple filtyper
  • Pixelcannon – 3D-renderer, kan bruges til at benchmarke Orbital-skrivebordet
  • Orbterm – terminalemulator af ANSI-typen
  1. ^ a b "Redox - Your Next(Gen) OS - Redox - Your Next(Gen) OS". www.redox-os.org.
  2. ^ Weisinger, Dick (4. maj 2016). "Operating Systems: Rust Redox – An Next-Generation Attempt to Plug Linux OS Gaps". Formtek. Formtek, Inc. Hentet 17. januar 2017.
  3. ^ Yegulalp, Serdar (21. marts 2016). "Rust's Redox OS could show Linux a few new tricks". InfoWorld. San Francisco: IDG Communications, Inc. Hentet 17. januar 2017.
  4. ^ "redox-os/redox". 12. maj 2021 – via GitHub.
  5. ^ Soller, Jeremy (jackpot51) (20. april 2015). "Initial commit of Rustboot-based OS". GitHub. GitHub, Inc. Hentet 17. januar 2017.
  6. ^ "Redox Repository". GitHub. Hentet 2016-03-26.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]