Per Larsen (chefpolitiinspektør)
- Der er flere personer med dette navn, se Per Larsen.
Per Larsen | |
---|---|
Født | 24. januar 1945 (79 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politibetjent |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1996), Hæderstegn for 25 års god tjeneste i politiet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Per Larsen (født 24. januar 1945 i København) var fra 1. januar 2007 – 22. januar 2010 chefpolitiinspektør ved Københavns Politi og således den højst rangerende politiuddannede person i kredsen. De højere grader i dansk politi er alle besat af jurister.
Larsen blev i 1966 ansat i Københavns Politi og i 1980 blev han vicekriminalkommisær i bedrageriafdelingen og i 1981 anklager og kriminalkommisær i Dommervagten. Herefter var han i en årrække kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste og tog sidenløbende en uddannelse ved det amerikanske FBI National Academy. Fra 1990 og frem til 2006 var han kriminalinspektør i Odense, siden i Glostrup og så i København, hvor han blev chefpolitiinspektør i 2007. Larsen var blandt andet involveret i Lenz-sagen hvor Morten Jung-Olsen var anholdt. Han ledede en ti mand stor gruppe i sagens efterforskning.[1] Han var øverstbefalende ved COP15 i 2009. Larsen har desuden været formand for Dansk Politiidrætsforbund og er i dag medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske udvalg og medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Desuden har han siden 1981 været underviser, instruktør og censor på Politiskolen. Den 22. januar 2010 stoppede han helt i dansk politi og blev den 1. februar 2010 ansat som konsulent og specialrådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed.[2]
Larsen har blandt andet stået i spidsen for efterforskningen af Blekingegadebanden — hvor han senere er blevet beskyldt for at have hemmeligholdt oplysninger, der kunne have fældet banden på et tidligere tidspunkt.[3] Han var også centralt placeret i efterforskningen af Rockerkrigen 1996-97 og har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne.
Den 28. maj 2011 blev Larsen vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse som efterfølger til Ebbe Sand på posten.[4] Per Larsen afløste d. 1. oktober 2012 Lisbeth Zornig Andersen som formand for Børnerådet.[5]
Privat er Larsen gift og har en søn og en datter. Han er bosat i Valby, han løber maratonløb og han interesserer sig desuden meget for kultur.[6]
Dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]- Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (17. november 2008)
- Hæderstegn for 25 års god tjeneste i politiet
- Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Civilforsvaret
- Gorkha-Dakshina Bãhu Orden (Nepal)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Mikael Busch (2015), Lenz. Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden, København: People'sPress, s. 160-162, ISBN 978-87-7137-282-3, OL 30866592M, Wikidata Q111922327
- ^ JOHANNE DUUS HORNEMANN (18. januar 2010). "Per Larsen kender krimigenren ud og ind". Kristeligt Dagblad.
- ^ Ritzaus Bureau (5. januar 2010). "Bandemedlem støtter Per Larsen". DR Nyheder.
- ^ Helle Falborg (28. maj 2011). "Per Larsen ny vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse". Kræftens Bekæmpelse. Arkiveret fra originalen 1. juni 2011. Hentet 6. juli 2011.
- ^ Kirsten Nilsson (15. september 2012). "Tidligere politichef bliver ny formand for Børnerådet". Politiken.
- ^ "Løb en tur – og husk at leve i nuet". Marathon.dk. januar 2008.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |