[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Peter Ilsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Ilsted
Personlig information
Født14. februar 1861 Rediger på Wikidata
Sakskøbing, Danmark Rediger på Wikidata
Død16. april 1933 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeIda Ilsted Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler, gravør Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
EleverBertha Dorph, Jacob Jørgensen Rediger på Wikidata
Kendte værkerInteriør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1890, 1899) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Vilhelm Ilsted (14. februar 1861 i Sakskøbing16. april 1933 i København) var en dansk genremaler. Han var søn af købmand Jens Peter Ilsted (født 16. april 1832) og Johanne Sophie født Lund (født 6. juli 1834).

Ilsted nød skoleundervisning i en privatskole i Stubbekøbing, til hvilken by forældrene var flyttet til i 1863. I 16 års alderen tog Ilsted den udvidede præliminæreksamen ved Universitetet, var derefter et halvt års tid i malerlære og besøgte samtidig det tekniske institut, indtil han 1878 kom ind på Kunstakademiet, hvis klasser han gennemgik i fem år. Han debuterede på Forårsudstillingen i 1883 med et portræt og vandt to år efter den lille guldmedalje, hvorefter han tiltrådte en rejse over Italien til Ægypten, Palæstina, Grækenland og Tyrkiet. Senere har han besøgt Skotland, England, Holland, Belgien, Spanien, Marokko og Frankrig; med kultusministeriel understøttelse rejste han med til Verdensudstillingen i Paris 1889 og havde endelig to år efter et akademisk stipendium, på hvilket han foretog en rejse til Italien og Paris.

Ved søsterens ægteskab med Vilhelm Hammershøi kom til at stå den hammershøiske kreds nær, og påvirkedes af denne i kunstnerisk henseende. I sin kunst har Ilsted navnlig gjort sig bemærket ved sine smukke interiører, således at han kan kaldes "Interiørmaler" i udmærket forstand. Hans farve er fin og nobel, hans behandling af clairobscur'et fortræffelig, ligesom hans figurer er udtryksfulde og karakteristiske. Af hans arbejder fremhæves En Skjærmydsel (udstillet 1890), der belønnedes med årsmedaljen og indkøbtes af Den Kongelige Malerisamling, samt Canthareller (1893). 1893 blev Ilsted ansat som assistent ved Akademiets modelskole og dens forberedelsesklasse.

Han ægtede 5. maj 1892 Ingeborg Lovisa Petersen, datter af apoteker K. Tullin Petersen i København og Maren Andrea født Thomsen.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Carl Bruun i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 277, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]