Pagus
I det antikke Rom var det latinske ord pagus (pl.: pagi) en administrativ betegnelse, der betegnede et landdistriktsområdet. Det omfattede individuelle gårde, landsbyer (vici), og fæstningsværke (oppida).[1][2][3] Pagus stod i kontrast til civitas (pl.: civitates), som betegnede et område i en bystat. Fra Diocletians regeringstid (284–305 e.Kr.) og fremefter henviste pagus til den mindste administrative enhed i en romersk provins.[4] Betegnelsen blev ligeledes brugt i den tidlige middelalder om geografisk områder. Disse geografiske enheder blev brugt til at beskrive territorier i de merovingerske og karolingiske perioder, uden nogen politisk eller administrativ betydning.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Pagus". Brill's New Pauly.
- ^ Hornblower, Simon; Spawforth, Antony (2012). The Oxford Classical Dictionary. Oxford University Press. s. 1062. ISBN 978-0-19-954556-8.
- ^ Hirt, Alfred M. (2012), Pagus, Willey-Blackwell, doi:10.1002/9781444338386.wbeah06236, ISBN 978-1-4443-3838-6
- ^ Nicholson, Oliver (2018). The Oxford Dictionary of Late Antiquity (engelsk). Oxford University Press. s. s.v. pagus and pagarch. ISBN 978-0-19-866277-8.
