Portal:Historie/Udvalgt artikel/maj, 2011
Ulm-felttoget bestod af en serie af franske og bayerske miltærmanøvrer og slag for at udmanøvrere og fange en østrigsk hær i 1805 under Den tredje koalition. Det fandt sted i nærheden af og i den schwabiske (dengang bayerske) by Ulm. Den franske Grande Armée, ledet af Napoleon Bonaparte, bestod af 210.000 tropper inddelt i syv armékorps, der forsøgte at drive de østrigske styrker tilbage over Donau, før russike forstærkninger kunne nå frem. Ved at drive sine tropper frem i stærk march lykkedes det Napoleon tilfangetage en østrigsk hær på 23.000 mænd under kommando af General Mack den 20. oktober ved Ulm, hvilket bragte det samlede antal østrigske krigsfanger under felttoget op på 60.000. Felttoget betragtes som et strategisk mesterstykke og lå til grund for tilblivelsen af Schlieffen-planen i slutningen af det 19. århundrede.
... læs mere