Sukhoj Su-34
| Sukhoj Su-34 | |
|---|---|
 Russisk Su-34 ved MAKS air show 2015 | |
| Beskrivelse | |
| Type | Jagerbomber |
| Besætning | 2 |
| Jomfruflyvning | 13. april 1990 |
| I aktiv tjeneste | 20. marts 2014 (officielt) |
| Fabrikant | Sukhoj |
| Brugere |  Den Russiske Føderations Luftvåben |
| Dimensioner | |
| Længde | 23,34 m |
| Spændvidde | 14,70 m |
| Højde | 6,09 meter |
| Vingeareal | 62,04 m² |
| Tomvægt | 22.500 kg |
| Maksimal startvægt | 45.100 kg |
| Motor | 2× Lyulka AL-31FM1 turbofan-motor |
| Motorydelse | 90 kN |
| Tophastighed | ~2,000 km/t (Mach 1,8) |
| Ydeevne | |
| Rækkevidde | 1.000 km i operationel tjeneste |
| Tophøjde | 14.400 m |
| Bevæbning | |
| Skyts | 1× 30 mm GSh-30-1 maskinkanon |
| Bomber | Kan medbringe en bred vifte af bomber, blandt andet taktiske kernevåben. |
| Missiler | Luft-til-luft: R-27 (AA-10) R-73 (AA-11) R-77 (AA-12) Luft-til-overflade: Kh-29L/T (AS-14) Kh-38 Kh-25MT/ML/MP (AS-10) Kh-59M (AS-18) Kh-58 (AS-11) Kh-31 (AS-17) Kh-35 (AS-20) P-800 Oniks (SS-N-26) |
| Raketter | S-8 S-13 S-25 |
Sukhoj Su-34 (russisk: Сухой Су-34, NATO-rapporteringsnavn:Fullback[1]) er et to-motoret, to-sædet supersonisk jagerbombefly.[2][3][4][5] Flyet fløj første gang i 1990 og var tiltænkt brug i Sovjetunionens luftvåben, men blev i stedet anvendt af Ruslands luftvåben.[6]
Su-34 er baseret på jagerflyet Sukhoj Su-27 Flanker, men har et to-sædet cockpit, hvor piloterne sidder ved siden af hinanden.[7] Su-34 er udviklet til indsættelse primært mod mål på jorden og til vands og taktisk bombning.[2][8] Su-34 vil på sigt afløse det taktiske angrebsfly Su-24 og langdistancebombeflyet Tu-22M.[7]
Su-34 benyttes af Ruslands luftvåben. Der er også indgået eksportaftale med Algeriet, der har bestilt fly til levering i 2021.[9]
Su-34 har været indsat i Syrien, hvor det fra en den russiske luftbase Khmejmim Air Base nær Latakia har angrebet militære mål.[10][11] Det russiske luftvåben har endvidere anvendt Su-34'ere under Ruslands invasion af Ukraine i 2022.[12] Mindst to Su-34'ere er pr. 5. marts 2022 skudt ned under konflikten.[13]
Varianter
[redigér | rediger kildetekst]- Su-34 – basisudgave.
- Su-32 – eksportmodel, tilbudt til Algeriet i 2012.
- Su-34M / Su-34 NVO – moderniseret udgave med omfattende opgradering af avionics.[14][15][16][17]
- Su-34ME – udgave af Su-34M til levering til Algeriet. Eksportversionen adskiller sig alene fra den russiske Su-34M i kommunikationsudstyret.[18]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
En russisk Su-34 ved Khmejmim Air Base i Syrien
-
Tegninger af Su-34
-
En Su-34 ved luftbasen i Lipetsk
-
Russisk Su-34 på startbanen
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "NATO tracks large-scale Russian air activity in Europe". NATO. 29. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 24. november 2015.
- ^ a b "Su-32". Sukhoi. Arkiveret fra originalen 30. juni 2011. Hentet 4. juli 2011.
- ^ Kopp, Carlo (januar 2007). "Sukhoi Su-34 Fullback; Russia's New Heavy Strike Fighter". Air Power Australia: 1. Arkiveret fra originalen 17. marts 2015. Hentet 2018-12-12.
- ^ "Russia's SU-32/34 Long-Range Strike Fighters". Defense Industry Daily. 2014-06-11. Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. Hentet 18. januar 2015.
- ^ "SU-34 Fullback Supersonic Strike Fighter". Defense Update. 27. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. Hentet 18. januar 2015.
- ^ "Outlook 2010: Reorganization Nears Completion, But Russian Industry Still Has Far To Go". Aviation Week & Space Technology. Vol. 172, no. 4. 25. januar 2010. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017. Hentet 24. november 2015.
- ^ a b Litovkin, Nikolai (6. juni 2017). "Russia's 'Duckbill': Su-34 combines features of both bomber and fighter". rbth.com. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017.
- ^ Kedrov, Ilya (25. april 2014). "Национальная оборона / Вооружения / Су-34 официально встал в строй ВВС РФ" [National defence/Armaments/Su-34 officially stood up operational Russian Air Force]. oborona.ru (russisk). Arkiveret fra originalen 28. marts 2015. Hentet 7. april 2015.
- ^ "Production of the first batch of Su-34 for Algeria began (in Russian)". Mil.press. 15. marts 2021.
{{cite web}}: Manglende eller tom|url=(hjælp) - ^ Terrorist training camp & command HQ annihilated in Russian MoD-released combat footage (VIDEO), RT, 2. oktober 2015
- ^ "Rusland intensiverer luft-bombardementer i Syrien trods kritik". dr.dk. Hentet 2. oktober 2015.
- ^ "Russia introduces Su-34 into fray". Gareth Jennings. 1. marts 2022.
- ^ Cooper, Tom (5. marts 2022). "Sukhoi Su-34 Pilot who stood next to Assad and Putin in 2016 Photo was flying one of the eight Russian Aircraft shot down over Ukraine today". The Aviation Geek Club.
- ^ "The source learned about the new contract for the supply of a batch of Su-34 for the Ministry of Defense. (In Russian)". Interfax. 10. juni 2020.
- ^ "The Aerospace Forces began to receive updated Su-34 NVO bombers (In Russian)". Aviation of Russia. 19. marts 2021.
- ^ "Introducing the Su-34M: Russia Just Ordered Two Full Regiments of its Latest Strike Fighter Design". Military Watch. 3. juni 2020.
- ^ "Russian Su-34 bombers received new reconnaissance systems (In Russian)". RG. 12. april 2021.
- ^ "Production of Su-34 bombers for Algeria began (in Russian)". RG.ru. 16. marts 2021.
Kilder og litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Eden, Paul, red. (2004). The Encyclopedia of Modern Military Aircraft. London: Amber Books. ISBN 978-1-904687-84-9.
- Gordon, Yefim (1999). Sukhoi Su-27 Flanker: Air Superiority Fighter. London: Airlife Publishing. ISBN 978-1-84037-029-4.
- Gordon, Yefim; Davison, Peter (2006). Sukhoi Su-27 Flanker. North branch, Minnesota: Specialty Press. ISBN 978-1-58007-091-1.
- Spick, Mike (2000). "The Flanker". The Great Book of Modern Warplanes. St. Paul, Minnesota: Motorbooks International. ISBN 978-0-7603-0893-6.
- Williams, Mel, red. (2002). "Sukhoi 'Super Flankers'". Superfighters: The Next Generation of Combat Aircraft. Norwalk, Connecticut: AIRtime Publishing Inc. ISBN 978-1-880588-53-6.
- Wilson, Stewart (2000). Combat Aircraft since 1945. Fyshwick, Australia: Aerospace Publications. ISBN 978-1-875671-50-2.
