Store Kaukasus

Store Kaukasus
Store Kaukasus
Большой Кавказ
	Store Kaukasus nær Arkhyz
Højeste punkt
Bjergtop	Elbrus
Højde	5642
Primærfaktor	2.143
Koordinater	43°21′18″N 42°26′31″Ø / 43.35500°N 42.44194°Ø
Dimensioner
Længde	1.200
Geografi
	Store Kaukasus
Del af	Kaukasien
Lande	Sovjetunionen, Rusland, Aserbajdsjan, Georgien
Region	Kaukasus
Område	Kaukasus

Store Kaukasus (azeri: Böyük Qafqaz, Бөјүк Гафгаз, بيوک قافقاز; georgisk: დიდი კავკასიონი, Didi K'avk'asioni ; russisk: Большой Кавказ , Bolshoy Kavkaz, nogle gange oversat som " Kaukasus Major ") er den største bjergkæde i Kaukasusbjergene.

Bjergkæden strækker sig over omkring 1.200 km. fra vest-nordvest til øst-sydøst, mellem Taman-halvøen i Sortehavet til Absheron-halvøen i Det Kaspiske Hav: fra det vestlige Kaukasus i nærheden af Sochi på den nordøstlige kyst af Sortehavet og når næsten til Baku ved det kaspiske hav.

Geografi

Bjergkæden er traditionelt opdelt i tre dele:

Det vestlige Kaukasus, mellem Sortehavet og Mount Elbrus
Det centrale Kaukasus, mellem Mount Elbrus og Mount Kazbek
Det østlige Kaukasus, mellem Kazbek-bjerget og Det Kaspiske Hav

I det vådere vestlige Kaukasus er bjergene stærkt skovklædte (løvskov op til 1.500 meter over havet, nåleskov op til 2.500 moh og alpin tundra over trægrænsen). I det mere tørre østlige Kaukasus er bjergene for det meste træløse.

Grænsen mellem Europa og Asien

Kaukasus' vandskel anses også af nogle for at være grænsen mellem Østeuropa og Vestasien. Den europæiske del nord for vandskellet er kendt som Nordkaukasus; den asiatiske del mod syd som Transkaukasien eller Sydkaukasus, som er domineret af bjergkæden Lille Kaukasus, og hvis vestlige del konvergerer med det Østanatolien.^[2]

Ruslands grænse med Georgien og Aserbajdsjan løber langs det meste af Kaukasus' længde. Georgiens militære hovedvej (Darialkløften) og Trans-Kaukasus hovedvejen krydser bjergkæde i højder på op til 3.000 moh.

Vandskel

Kaukasus-vandskellet var grænsen mellem Kaukasus-provinsen i det russiske imperium i nord og Osmannerriget og Persien i syd i 1801, indtil den russiske sejr i 1813 og Gulistan-traktaten, som flyttede grænsen til det russiske imperium. godt ind i Transkaukasien.^[3] Grænsen mellem Georgien og Rusland følger stadig vandskellet næsten nøjagtigt (bortset fra Georgiens vestgrænsen, som strækker sig syd for vandskellet, og bortset fra en smal stribe territorium i det nordvestlige Kakheti og det nordlige Mtskheta-Mtianeti, hvor Georgien går nord for vandskellet), mens Aserbajdsjan i sit nordøstlige hjørne har fem distrikter nord for vandskellet (Khachmaz, Quba, Qusar, Shabran og Siazan).

Toppe

Den Georgisk-ortodokse Gergeti Treenighedskirke fra det 14. århundrede med Kazbek-bjerget i baggrunden

Elbrus, 5.642 moh. 43°21′18″N 42°26′21″Ø / 43.35500°N 42.43917°Ø / 43.35500; 42.43917 er det højeste bjerg i Europa.
Dykh-Tau, 5.205 moh. 43°3′N 43°8′Ø / 43.050°N 43.133°Ø / 43.050; 43.133
Shkhara, 5.201 moh. 43°01′N 43°10′Ø / 43.01°N 43.17°Ø / 43.01; 43.17
Koshtan-Tau, 5.151 moh. 43°03′00″N 43°13′00″Ø / 43.05°N 43.2167°Ø / 43.05; 43.2167
Shota Rustaveli, 4.859 moh. 43°01′33″N 43°02′37″Ø / 43.02592°N 43.04349°Ø / 43.02592; 43.04349
Kazbek (Mkinvartsveri), 5.047 moh. 42°41′51″N 44°31′08″Ø / 42.69750°N 44.51889°Ø / 42.69750; 44.51889
Tebulosmta,4.493 moh. 42°38′N 45°19′Ø / 42.64°N 45.32°Ø / 42.64; 45.32
Diklosmta, 4.285 moh. 42°33′N 45°48′Ø / 42.55°N 45.80°Ø / 42.55; 45.80
Bazardüzü, 4.466 moh. 41°16′N 47°47′Ø / 41.27°N 47.79°Ø / 41.27; 47.79
Babadag, 3.629 moh. 41°03′N 48°17′Ø / 41.05°N 48.29°Ø / 41.05; 48.29
Katyn-Tau, 4.979 moh. 43°01′50″N 43°02′08″Ø / 43.03069°N 43.03555°Ø / 43.03069; 43.03555
Pik Pushkina, 5.033 moh. 43°00′51″N 43°04′12″Ø / 43.01422°N 43.07001°Ø / 43.01422; 43.07001
Janga, 5.051 moh. 43°01′08″N 43°03′24″Ø / 43.01889°N 43.05671°Ø / 43.01889; 43.05671
Tetnuldi, 4.858 moh. 43°01′52″N 42°59′35″Ø / 43.03113°N 42.99319°Ø / 43.03113; 42.99319
Ushba, 4.710 moh. 43°07′29″N 42°39′32″Ø / 43.12486°N 42.65901°Ø / 43.12486; 42.65901
Ailama, 4.525 moh. 42°57′29″N 43°10′43″Ø / 42.95806°N 43.17861°Ø / 42.95806; 43.17861
Mount Karakaya, 3.646 moh. 43°01′04″N 43°14′44″Ø / 43.01778°N 43.24556°Ø / 43.01778; 43.24556, det højeste bjerg i Skalisty-kæden

Bjergpas

De snedækkede toppe i Store Kaukasus

Kilder og henvisninger

^ Peakbagger.com: Aragats Lerr, Armenia
^ 18th-century definitions drew the boundary north of the Caucasus, across the Kuma–Manych Depression. This definition remained in use in the Soviet Union during the 20th century. In western literature, the continental boundary has been drawn along the Caucasus watershed since at least the mid-19th century. See e.g. Baron von Haxthausen, "Transcaucasia" (1854); review Dublin university magazine Douglas W. Freshfield, "Journey in the Caucasus", Proceedings of the Royal Geographical Society, Volumes 13–14, 1869.
^ Encyclopædia Britannica o 1833, vol 5, p. 251.

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Store Kaukasus
Kort fra en.wiki med bjergtoppene markeret (Linkene på kortet går til en.wiki)

[P-1] Peakbagger.com: Aragats Lerr, Armenia

[2] 18th-century definitions drew the boundary north of the Caucasus, across the Kuma–Manych Depression. This definition remained in use in the Soviet Union during the 20th century. In western literature, the continental boundary has been drawn along the Caucasus watershed since at least the mid-19th century. See e.g. Baron von Haxthausen, "Transcaucasia" (1854); review Dublin university magazine Douglas W. Freshfield, "Journey in the Caucasus", Proceedings of the Royal Geographical Society, Volumes 13–14, 1869.

[3] Encyclopædia Britannica o 1833, vol 5, p. 251.

[1]

[2]

[3]