Statsrådet

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

For alternative betydninger, se Statsråd. (Se også artikler, som begynder med Statsråd)

Statsrådet er et dansk statsorgan, der består af den danske monark (kongen eller dronningen), den myndige tronfølger og alle de danske ministre. Statsrådet ledes af monarken. I dag er Statsrådets væsentligste funktion at foretage den formelle stadfæstelse af de love, som Folketinget har vedtaget. Stadfæstelsen sker ved, at monarken godkender de af Folketinget vedtagne love ved at underskrive disse sammen med den ansvarlige ressortminister. Regeringen orienterer også monarken om de nye lovforslag og beslutningsforslag, som regeringen vil fremsætte for Folketinget.^[1] Statsrådet har i dag hovedsagelig ceremoniel betydning, og der sker ikke på mødet nogen egentlig drøftelse af de vedtagne lovforslag, der skal stadfæstes.^[2]

Statsrådet er beskrevet i Grundlovens § 17.^[3]

I Sverige og Norge er Statsråd også betegnelsen for de siddende ministre; på svensk betegner således ett statsråd og på norsk en statsråd en person, mens et statsråd på norsk betegner (et møde i) regeringsorganet.

Statsråd blev indført 22. marts 1848 i forbindelse med Martsrevolutionen, der ledte til vedtagelsen af Junigrundloven få måneder senere. Statsrådet afløste gehejmestatsrådet som Danmarks regering. Den vigtigste forandring var, at der forudsattes enighed mellem medlemmerne i alle vigtigere spørgsmål og handlefrihed for de enkelte medlemmer i mindre vigtige anliggender.

I Danmarks Riges Grundlov af 1849 hed det i § 21, at ministrene i forening udgør statsrådet. Kongen var således ikke efter 1849-grundloven en del af Statsrådet.^[4]

Indtil da var rådet at opfatte som et "rådgivende organ" for regenten, idet regenten jo ikke var en del af sin egen stab, det var jo og havde været siden enevældens indførelse at opfatte som en stab af rådgivere for regenten.

Præciseringen af regentens og tronfølgerens deltagelse i statsrådet skete for at understrege, at der ikke var noget regeringsorgan udenfor eller oven over statsrådet.

• Statsrådsrækkefølge

• Statens arkivers hjemmeside med link til Statsrådsprotokoller Arkiveret 6. januar 2022 hos Wayback Machine
• Statens Arkiver om gehejmekonseillet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)
• Statens Arkiver om gehejmestatsrådet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)