Nikolaj Bersarin

Nikolaj Bersarin
Personlig information
Født	1. april 1904 Sankt Petersborg, Rusland
Død	16. juni 1945 (41 år) Berlin, Tyskland
Dødsårsag	Trafikulykke
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Uddannelse og virke
Medlem af	Komsomol
Beskæftigelse	Officer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medaljen for forsvaret af Moskva, Æresborger i Berlin (1975-1992, fra 2003), Jubilæumsmedalje for 20-årsdagen for den Røde Hær, Sovjetunionens Helt, Leninordenen (1944) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nikolaj Bersarin (russisk: Николай Эрастович Берзарин tr. Nikolaj Erastovitj Bersarin : født 1. april 1904 i Sankt Petersborg – 16. juni 1945 i Berlin) var en russisk general i Den Røde Hær i Stalin-æraen og under 2. verdenskrig. I 1945 blev han den første kommandør i det besatte Berlin.

Under Slaget om Berlin nåede Bersarins 5. armé Berlins østlige forstæder den 21. april 1945 som den første sovjetiske armé. Den 24. april udpegede marskal Sjukov Bersarin som kommandør i byen i overensstemmelse med traditionen fra zar-tiden, om at den kommandør, der først når en by også overdrages kommandoen over den. Med Sjukovs bemyndigelse opnåede Bersarin uindskrænket magt over Berlin. Efter kamphandlingerne i Berlin var ophørt begyndte en genopbygning af byen under Bersarins kommando, hvor der blev forsøgt åbnet for vand, elektricitet ligesom den belejrede befolkning manglede mad, vand og andre basale fornødenheder. Den 17. maj 1945 udpegede han Arthur Werner som den første borgmester i Berlin efter krigen.

Den 16. juni 1945, kun 55 dage efter at været blevet udpeget som kommandør over Berlin, omkom Bersarin i en trafikulykke, da han på motorcykel kolliderede med en lastbilkonvoj i byen.

Bersarin blev i 1975 posthumt tildelt et æresborgerskab i Østberlin af det daværende kommunistiske bystyre. Efter den tyske genforening blev dette æresborgerskab dog frataget Bersarin efter en afstemning i Berlins senat. Han blev dog atter i 2003 tildelt æresborgerskabet under henvisning til Bersarins indsats for at bringe forsyninger til Berlins befolkning i tiden efter krigsafslutningen.

Modstandere af at tildele Bersarin æresborgerskabet hævdede, at han var ansvarlig for sovjetiske krigsforbrydelser og at han i juni 1941 havde været ansvarlig for deportationen af mere end 40.000 baltere. Disse beskyldninger viste sig imidlertid at være uden vægt, da Bersarin havde været udstationeret i Vladivostok på tidspunktet for overgrebene i Baltikum^[1]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nikolaj Bersarin