[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Nicolai Berendt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolai Berendt
Født27. juli 1826 Rediger på Wikidata
Død13. marts 1889 (62 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKomponist, pianist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolai Berendt (7. juli 1826 i København13. marts 1889 sammesteds) var en dansk pianist og komponist.

Berendt debuterede som pianist i november 1846Det kgl. Teater med en klaverkoncert af Johann Nepomuk Hummel. I 1851-53 studerede han komposition og klaver i Wien og levede derefter som klaverlærer og koncertpianist i Hannover.

Fra 1856 var han bosat i København, hvor han 1862-83 var kordirigent ved Synagogen og til sin død fungerede som organist. Fra 1862-75 var han desuden musikanmelder ved den københavnske avis Dagstelegrafen.

Han komponerede forskellige lejlighedskantater og en stor del danske salmer til brug i synagogen. Et syngestykke af ham, Hjærtet paa Prøve, med tekst af Thomas Overskou, blev opført 1860 på Det kgl. Teater. Han har i øvrigt udgivet en del klaverkompositioner, hvoraf de tidligste udkom i Hannover.

Han er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.

Spire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.