Naomi Klein

Naomi Klein
2017
Personlig information
Født	8. maj 1970 (54 år) Montreal, Québec, Canada
Nationalitet	Canadisk
Far	Michael C. Klein
Mor	Bonnie Sherr Klein
Søskende	Seth Klein
Ægtefælle	Avi Lewis
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	London School of Economics, University of Toronto, St. George's School of Montreal[1]
Medlem af	350.org
Beskæftigelse	Dokumentarfilminstruktør, økonom, journalist, sociolog, manuskriptforfatter, forfatter, klimataktivist
Deltog i	Åbent brev til beboerne i Barcelona til støtte for Ada Colau
Arbejdssted	Toronto
Kendte værker	Chokdoktrinen, Intet bliver som før, No Logo, I lågor[2]
Genre	Essay
Bevægelse	Klimarettferdighet[3], økologisme, antikapitalisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sydneys Fredspris (2016), Izzy-prisen (2015), National Magazine Award (2009), American Book Award (2015), James Aronson Award med flere
Eksterne henvisninger
Naomi Kleins hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Naomi Klein (født 8. maj 1970 i Montreal, Quebec, Canada) er en canadisk journalist, forfatter og aktivist. Hun er kendt for sine politiske analyser af globaliseringen og sin kritik af neoliberalisme, først i bogen No Logo, der blev et manifest i alterglobaliseringsbevægelsen. I 2007 udgav hun Chokdoktrinen, en 667 historisk redegørelse for konsekvenserne af neoliberal politik rundt omkring i verden, hvad hun kalder for "katastrofekapitalismens opkomst". Begge bøger er internationale bestsellere og oversat til talrige sprog.

Naomi Klein er vokset op i en jødisk familie med en historie karakteriseret ved venstreorienteret aktivisme. Hendes forældre flyttede til Montreal i Canada fra USA i 1967, da de var modstandere af Vietnam-krigen.^[4] Hendes moder, dokumentarfilm-skaberen Bonnie Sherr Klein, er bedst kendt for sin anti-pornografifilm Not a Love Story.^[5][5] Hendes fader, Michael Klein, er læge og og medlem af foreningen Physicians for Social Responsibility (PSR). Hendes broder, Seth Klein, er leder af British Columbia- afdelingen af Canadian Centre for Policy Alternatives.

Hendes bedsteforældre på fædrene side var kommunister, som vendte sig mod Sovjetunionen efter Molotov-Ribbentrop-agten, og de forlod kommunismen helt i 1956. I 1942 blev hendes bedstefader, Phil Klein, som var animator hos Disney, fyret på grund af sin rolle som agitator under Disney-animatorernes strejke,^[6] og han fik i stedet arbejde på et skibsværft. Kleins fader voksede op omgivet af ideer om social retfærdighed og racelighed, men han fandt det "besværligt og skræmmende at være barn af kommunister", en såkaldt red diaper baby.^[7]

Kleins mand, Avi Lewis, kommer fra et tilsvarende venstreorienteret miljø. Han er TV-journalist og dokumentarfilmskaber. Hans forældre er skribenten og aktivisten Michele Landsberg og politikeren og diplomaten Stephen Lewis, søn af David Lewis, en af skaberne af Canadian New Democratic Party, som igen er søn af Moishe Lewis, født Losz, en jødisk labour-aktivist fra "the Bund", som forlod Østeuropa til fordel for Canada i 1921.^[8]

Klein og hendes mand bor i Toronto.

Hendes karriere som skribent begyndte med bidrag til The Varsity, et studenterblad på University of Toronto, som hun senere blev redaktør for. Selv beretter Klein, at massakren på École Polytechnique i 1989 fik hende til at vende sig til feminismen. Naomi Klein er udover sit forfatterskab også klummeskribent ved det amerikanske tidsskrift The Nation samt ved In These Times, The Globe and Mail, This Magazine og The Guardian. Hun har vundet flere priser for No Logo og for flere artikler.

I september 2004-udgaven af Harper's Magazine^[9] argumenterede hun i artiklen Baghdad Year Zero for at Bush-regeringen havde en plan for, hvad der skulle ske i Irak efter invasionen. Planen var at bygge en markedsøkonomi fuldstændig uden nogen restriktioner. Hun beskriver planer, som tillader udlændinge at trække værdier ud af Irak, og metoderne som blev brugt desangående.^[10][11] Filmen War, Inc. fra 2008 var delvis inspireret af denne artikel.^[12]

Den 7. januar 2009, midt under Krigen i Gaza 2008-09, tog Naomi Klein initiativ til en Boykot Israel-kampagne. Under et besøg på Vestbredden den 26. juni 2009 forklarede hun nærmere om initiativet:

	"Det er en boykot af israelske institutioner, det er en boykot af den israelske økonomi. Boykot er en taktik....vi forsøger at skabe en dynamik, den samme dynamik som til sidst gjorde en ende på Apartheid i Sydafrika. Det er en yderst vigtig del af Israels identitet at være i stand til at fastholde illusionen om vestlig normalitet. Når den trues, når rock-koncerterne ikke længere kommer, når symfoniorkestrene ikke kommer, når en film, som du virkelig ønsker at se, ikke vises på Jerusalems filmfestival...så begynder det at true selve ideen om, hvad den israelske stat er.
Naoimi Klein, 26. juni 2009[13]

Naomi Klein udgav i 2007 sin tredje bog, Chokdoktrinen, med undertitlen Katastrofekapitalismens opkomst. Bogen hævder, at katastrofer, natur- eller menneskeskabte, udnyttes af erhvervsfolk i alliance med neoliberale økonomer og politikere til at gennemføre upopulære privatiseringer, dereguleringer af markedet og nedskæringer i offentlige ydelser. Dette med store omfordelinger af penge til den økonomiske elite som resultat, fx ved at bortauktionere offentlige virksomheder til brøkdele af deres værdi, mens katastrofen eller samfundsomvæltningen stadig har befolkningen i et chok. Bogen følger denne tendens gennem en række historiske redegørelser, der løber over 40 år, i steder som Chile under Pinochet, Argentina og Bolivia, omvæltningerne i Rusland under Jeltsin, Kinas omstilling til en kapitalistisk økonomi, Storbritannien under Thatcher og Falklandskrigen, New Orleans efter orkanen Katrina og Baghdads "grønne frimarkedszone" under Irakkrigen. Bogen indeholder i den engelske udgave 74 sider med kildehenvisninger,^[14] der alle kan læses og undersøges nærmere på bogens hjemmeside.^[15]

Visse af de økonomer, der var associeret med de katastrofekapitalistiske institutioner, som Naomi Klein har udstillet, gav hendes bog Chokdoktrinen negative anmeldelser. Joseph Stiglitz, nobelpristager og tidligere formand for Verdensbanken – en af de institutioner Klein beskylder – kaldte i New York Times bogen "overdramatisk og ikke overbevisende", men skrev også, at "argumenterne mod denne politik er endnu stærkere, end dem som Klein fremlægger."^[16] Tyler Cowen, en økonom af bogens omtalte Chicagoskole, kaldte bogen for "en sand økonomisk katastrofe".^[17] John Williams kaldte i Financial Times bogen for "et dybt fejlbehæftet værk, som mikser forskellige separate fænomener sammen for at skabe et fascinerende – men i sidste ende uærligt – argument."^[18] Dennis Nørmark skrev i Jyllands-Posten: "Hullerne, overfortolkningerne, overdrivelserne, de halve sandheder og den meget ideologisk motiverede konklusion ændrer ikke ved, at Naomi Kleins bog er journalistik i den absolutte superliga."^[19] Naomi Klein har samlet flere af økonomernes responser på sin hjemmeside ^[20]. Først et år efter udgivelsen, hvor der i mellemtiden havde været tavst, svarede nogle af de ideologiske hovedaktører som Klein kritiserer i bogen, primært frimarkedsideologiske tænketanke i USA som The Cato Institute^[21]. Naomi Klein svarer på kritikken på hendes hjemmeside^[22].

• — (december 1999). No Logo: Taking Aim at the Brand Bullies. Knopf Canada and Picador. ISBN 0-312-42143-5.
• — (oktober 2002). Fences and Windows: Dispatches from the Front Lines of the Globalization Debate. Vintage Canada and Picador. ISBN 0-312-42143-5. OCLC 50681860.
• — (2007). The Shock Doctrine: The Rise of Disaster Capitalism. Knopf Canada. ISBN 978-0676978001. OCLC 74556458.
• — (september 2014). This Changes Everything: Capitalism vs. the Climate. Simon & Schuster. ISBN 978-1-451-69738-4.
• — (juni 2017). No Is Not Enough: Resisting Trump's Shock Politics and Winning the World We Need. Haymarket Books. ISBN 978-1-608-46890-4.
• — (juli 2018). The Battle for Paradise: Puerto Rico Takes on the Disaster Capitalists. Haymarket Books. ISBN 978-1608463572.
• — (september 2019). On Fire: The (Burning) Case for a Green New Deal. Simon & Schuster. ISBN 978-1982129910.
• — (februar 2021). How to change everything : the young human's guide to protecting the planet and each other. Penguin Books. ISBN 978-0241530023.

• — (oktober 2003). "Rescuing Private Lynch, Forgetting Rachel Corrie". I Kushner, Tony; Solomon, Alisa (red.). Wrestling with Zion: Progressive Jewish-American Responses to the Israeli-Palestinian Conflict. New York City: Grove Press. s. 69–71. ISBN 978-0-8021-4015-9.
• — (17. november 2009). "Capitalism, Sarah Palin–Style". I Kim, Richard; Reed, Betsy (red.). Going Rouge: Sarah Palin, An American Nightmare. OR Books. ISBN 978-0-9842950-0-5.

• — (10. juli 2015). "A radical Vatican?". The New Yorker. New York City.
• — (september 2004). "Baghdad year zero: Pillaging Iraq in pursuit of a neocon utopia". Harper's Magazine. New York City: 43-53. ISSN 0017-789X.
• — (28. november 2011). "Capitalism vs. the Climate: What the right gets — and the left doesn't — about the revolutionary power of climate change". The Nation. New York City. ISSN 0027-8378.
• — (29. oktober 2013). "How science is telling us all to revolt". New Statesman.
• — (9. november 2016). "It was the Democrats' embrace of neoliberalism that won it for Trump". The Guardian. Kings Place, London. ISSN 0261-3077.
• — (3. juli 2017). "Daring to Dream in the Age of Trump – Resistance is necessary, but it's not enough to win the world we need". The Nation. New York City. ISSN 0027-8378. Arkiveret fra originalen 22. januar 2020. Hentet 14. juni 2017.
• — (3. august 2018). "Capitalism Killed Our Climate Momentum, Not, "Human Nature"". The Intercept.

• The Corporation (2003) (interviewer)
• The Take (2004) (forfatter)
• The Shock Doctrine (2009) (writer)
• Catastroika (2012) (medvirkende)
• This Changes Everything (2015)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Naomi Klein
• naomiklein.org, Officielt website
• Board of Directors 350.org
• Naomi Klein på Internet Movie Database (engelsk)
• Naomi Klein på Filmdatabasen
• Naomi Klein på Scope
• Naomi Klein på AlloCiné (fransk)
• Naomi Klein på AllMovie (engelsk)
• Naomi Klein på The Movie Database (engelsk)
• Naomi Klein på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)