Mikkel Kaufmann
Mikkel Kaufmann | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Mikkel Kaufmann Sørensen[1] | ||
Født |
3. januar 2001 (23 år) Hjørring, Danmark[1], Danmark | ||
Statsborger | Dansk | ||
Højde | 190 cm[1] | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | FC Heidenheim | ||
Nummer | 29 | ||
Ungdom | |||
Hjørring IF | |||
-2019 | AaB | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2018-2020 | AaB | 23 | (8) |
2020-2023 | F.C. København | 30 | (2) |
2021-2022 | →Hamburger SV (leje) | 28 | (2) |
2022-2023 | →Karlsruher SC (leje) | 30 | (10) |
2023-2024 | FC Union Berlin | 18 | (1) |
2024- | FC Heidenheim | 0 | (0) |
Landshold | |||
2017 | Danmark U/17 | 6 | (0) |
2018 | Danmark U/18 | 2 | (1) |
2018- | Danmark U/19 | 7 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 12. juni 2023. † Kampe (mål). |
Mikkel Kaufmann Sørensen[1] (født 3. januar 2001 i Hjørring) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den tyske klub FC Heidenheim.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Kaufmann startede sin karriere i Hjørring IF, hvor han spillede, inden han som U/14-spiller skiftede til AaB.[2]
AaB
[redigér | rediger kildetekst]Kaufmann fik sin første kamp i Reserveholdsligaen den 12. september 2017, da han erstattede Yann Rolim efter 70 minutter i en kamp, som AaB vandt 0-1 over Randers FC's reserver.[3] Han blev topscorer i U/17 Ligaen 2017-18 med 24 mål og en assist i sit andet U/17-år, hvilket var fire mål bedre end Muamer Brajanac fra Brøndby IF og seks bedre end Anders Fæster fra AGF.[4] AaB blev nummer tre i sæsonen.[5]
Han fik sin debut i Superligaen den 6. august 2018 som 17-årig, da han blev skiftet ind i det 87. minut i stedet for Wessam Abou Ali i en 0-1-sejr ude over Vendsyssel F.F.,[6][7] selvom han da stadig var U/19-spiller.[8][9] Samtidig med sine præstationer på førsteholdet blev han delt nummer to på topscorerlisten i 2018-19-udgaven af U/19 Ligaen med 15 mål.[10]
Sammen med fire andre ungdomsspillere blev han forfremmet til at være en permanent del af AaB's førsteholdstrup i sommeren 2019.[11][12]
F.C. København
[redigér | rediger kildetekst]Han blev i januar 2020 købt af F.C. København på en aftale, hvor han skulle spille forårssæsonen færdig i AaB,[13] men umiddelbart efter blev han købt fri til straks at skifte til FCK.[14] Kauffmann blev dog skadet allerede i februar 2020 i en kamp mod Celtic FC, og blev som følge heraf holdt ude en længere periode, og havde efter skaden svært ved at spille sig til en plads i startopstillingen, og der blev derfor indgået en lejeaftale med den tyske 2. Bundesliga-klub Hamburger SV for 2021/22-sæsonen.[15] Efter udløbet af lejeaftalen i HSV, blev indgået en ny lejeaftale med Karlsruhe.[16] Efter udløbet af lejeaftalen i Karlsruhe blev Kaufmann solgt til den tyske bundesligaklub 1. FC Union Berlin.
1. FC Union Berlin
[redigér | rediger kildetekst]Den 12. juni 2023 blev det offentliggjort, at Union Berlin havde indgået aftale om køb af Mikkel Kaufmann, der fik trøje nr. 9 i klubben.[17]
Landsholdskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Han fik sin debut for et landshold under Dansk Boldspil-Union den 7. oktober 2017 for U/17-fodboldlandsholdet, da han startede inde og spillede de første 70 minutter, inden han blev erstattet af Nikolas Dyhr i et 3-4-nederlag hjemme.[18] Han blev efterudtaget til tre kvalifikationskampe til U/17 Europamesterskabet i fodbold 2018, hvor holdkammaraterne Thomas Albert Christiansen, Jeppe Pedersen og Mathias Ross Jensen alle i forvejen var udtaget.[19] Han spillede 2. og 3. kamp ved denne kvalifikation, i hvilke han begge startede inde og spillede fuld tid.[20][21] Han nåede i alt at spille seks kampe for U/17-landsholdet.[22]
For U/18-landsholdet var han blandt andet udtaget i september 2018 i forbindelse med to venskabskampe mod Island.[23] Han fik dog ej spilletid her. I stedet fik han sin debut for U/18-landsholdet i forbindelse med to testkampe mod Ukraine i november 2018.[24] Han fik sin debut herfor den 16. november 2018, da han startede inde og spillede hele kampen i et 2-1-nederlag ude til Ukraine.[25] Samtidig scorede han også i sit første landsholdsmål i denne kamp efter 56 minutter til stillingen 1-1.[25][26] Sin anden og sidste kamp for U/18-landsholdet spillede han tre dage senere.[27]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d "Mikkel Kaufmann". transfermarkt.com.
- ^ Casper Dalsten (7. august 2018). "17-årig AaB'er: Helt fantastisk at få debut". bold.dk.
- ^ "Randers FC Reserves 0-1 Aalborg BK Reserves". transfermarkt.com.
- ^ "U17 DRENGE LIGAEN 2017/18 (2018) - Topscorerliste". DBU.
- ^ "U17 DRENGE LIGAEN 2017/18 (2018)". DBU.
- ^ "Vendsyssel FF 0-1 AaB". transfermarkt.com.
- ^ Bertram Christensen (6. august 2018). "AaB vandt slaget om Nordjylland". indkast.dk.
- ^ Rasmus Estrup (5. august 2018). "AaB foran udsolgt lokalopgør i Hjørring". AaB.
- ^ Rasmus Estrup (6. august 2018). "AaB tilkæmpede sig sejren i Hjørring". AaB.
- ^ "U19 Drenge Ligaen 2018/19 - Topscorerliste". DBU. Hentet 7. august 2019.
- ^ Mikael Blond (10. juni 2019). "Gaarde jubler: AaB rykker fem talenter op". bold.dk.
- ^ Brian Andersen (11. juni 2019). "Fem AaB-talenter rykkes op i Superligatruppen". AaB.
- ^ Officielt: FCK køber Mikkel Kaufmann i AaB, 24.1.2020, bold.dk
- ^ Avis: FCK køber Kaufmann fri for 1,5 mio. kr., 31-01.2020, bold. dk
- ^ Artikler, bold.dk
- ^ Bekræftet: FCK udlejer Kaufmann til Karlsruhe, 22.06.2022, bold.dk
- ^ Pressemeddelelse på fc-union-berlin.de
- ^ "DANMARK - TYSKLAND 3 - 4". DBU.
- ^ Rasmus Estrup (16. oktober 2017). "Kaufmann også udtaget til U/17-landsholdet". AaB.
- ^ "DANMARK - ANDORRA 1 - 0". DBU.
- ^ "DANMARK - SKOTLAND 0 - 0". DBU.
- ^ "U17-LANDSHOLD (ALLE KAMPE)". DBU.
- ^ Rasmus Estrup (28. august 2018). "Yderligere tre AaB-talenter på U-landshold". AaB.
- ^ Brian Andersen (6. november 2018). "Seks AaB'ere udtaget til U/18- og U/19-landsholdet". AaB.
- ^ a b "DANMARK - UKRAINE 1 - 2". DBU.
- ^ Søren Olsson (17. november 2018). "AaB'ere i målhumør på landshold". Nordjyske.
- ^ "DANMARK - UKRAINE 0 - 1". DBU.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Mikkel Kaufmanns spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Mikkel Kaufmanns profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Mikkel Kaufmanns spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Mikkel Kaufmanns profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Mikkel Kaufmanns spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Mikkel Kaufmanns profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Mikkel Kaufmanns spillerprofil på Soccerway (engelsk)