[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Marit Breivik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marit Breivik som leseambassadør for Nord-Trøndelag fylkesbibliotek.

Marit Breivik (født 10. april 1955) er en tidligere norsk håndboldspiller , og tidligere træner for Norges håndboldlandshold. Som træner førte hun holdet til sejr i den Olympiske turnering 2008, VM i 1999, EM, i 1998 (Nederlandene), 2004 (Ungarn), 2006 (Sverige) og 2008 (Makedonien).[1][2]

Spillerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hun blev født i Levanger. Som spiller har hun spillet 140 kampe på det norske håndboldlandshold[3] fra 1975 til 1983. Hun har vundet tre norgesmesterskaber sammen med sin klub Skogn IL.

Hun har sin uddannelse fra Norges idrettshøgskole.[4]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Breivik har været træner for klubber som Byåsen IL og Larvik HK, og fra 1994 træner for norges kvindehåndboldlandshold.[1] Hun arbejder også i Olympiatoppen hvor hun er den ansvarlige træner for holdsport.[5] Blandt hendes meritter er en olympisk guld- og bronzemedalje, en VM-sejr og to andenpladser, tre EM-sejre, to sølv og en bronzemedalje.[6]

I januar 2009 meddelte Breivik at hun ville træde tilbage som landsholdstræner efter 15 år på jobbet.[7]

Sommer-OL
  • 1996: 4.-plads
  • 2000: 3 Bronze
  • 2004: kvalificerede sig ikke
  • 2008: 1 Guld
VM
  • 1995: 4.-plads
  • 1997: 2 Sølv
  • 1999: 1 Guld
  • 2001: 2 Sølv
  • 2003: 6.-plads
  • 2005: 9.-plads
  • 2007: 2 Sølv
EM
  • 1994: 3 Bronze
  • 1996: 2 Sølv
  • 1998: 1 Guld
  • 2000: 6.-plads
  • 2002: 2 Sølv
  • 2004: 1 Guld
  • 2006: 1 Guld
  • 2008: 1 Guld

Priser og anerkendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Den 16. marts, 2009, blev Breivik udnævnt til ridder, af første klasse af Sankt Olavs Orden for hendes indsats som rollemodel indenfor norsk sport.[8]

Personlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Breivik er gift, men har ingen børn, hendes mand har dog et barn fra et tidligere ægteskab.[3]

Breivik har også været aktiv i politik. Hun repræsenterede Sosialistisk Venstreparti i kommunen Levanger fra 1987 til 1991, men har udtalt at hun stemmer på Arbeiderpartiet ved valgene.[3]

  1. ^ a b "Expert Column: Marit Breivik on the CL final – part 3". 2006/2007 EHF Women's Champions League. Hentet 16. december 2007. (engelsk)
  2. ^ Norwegian News Agency (30. december 2007). "Fakta om Marit Breivik" (norsk). Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 16. december 2007.
  3. ^ a b c Lorentzen, Ludvig (6. december 2003). "Storesøster med baller". Bergens Tidende (norsk). Arkiveret fra originalen 19. december 2003. Hentet 16. december 2008.
  4. ^ Bugge, Mette (5. september 2008). "40 år og fortsatt full fart". Aftenposten (norsk). s. 20.
  5. ^ "Olympiatoppen – Fagansvarlige Coaching" (norsk). Hentet 16. december 2007.
  6. ^ "Håndballjentenes plasseringer i mesterskap" (norsk). Norges håndboldforbund. Hentet 16. december 2007.
  7. ^ "Handball coach Breivik steps down". The Norway Post. Norwegian Broadcasting Corporation & Aftenposten. 27. januar 2009. Arkiveret fra originalen 20. februar 2021. Hentet 28. januar 2009.
  8. ^ "Utnevnelse til St. Olavs Orden" (norsk). Hentet 6. juni 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Efterfulgte:
Sven-Tore Jacobsen
Træner for Norges håndboldlandshold
1994 – 2009
Efterfulgtes af:
Thorir Hergeirsson
Foregående: Årets navn (VG)
2008
Efterfølgende:
Tor Arne Lau-Henriksen Magnus Carlsen
Spire
Denne biografi om en norsk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.