[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Marimekko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marimekko
Virksomhedsinformation
SelskabsformJulkinen osakeyhtiö, osakeyhtiö Rediger på Wikidata
BrancheTekstilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt1951 Rediger på Wikidata
GrundlæggereArmi Ratia
Riitta Immonen Rediger på Wikidata
EtableringsstedHelsinki, Finland Rediger på Wikidata
HovedsædeHertonäs företagsområde[1], Finland Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Marimekko (NASDAQ OMXMMO1V) er en finsk boligudstyr-, tekstil- og modevirksomhed. Den er især kendt for sine kollektioner med simpelt print i lyse farver, som benyttes både i kvindebeklædning og i boligudstyr.[2] Især to designere, Vuokko Nurmesniemi, med tykke striber, og Maija Isola, med store simple blomstrede print, skabte hundredvis af forskellige mønstre og havde en væsentlig rolle i forhold til at gøre Marimekkos navn kendt i verden. I 2008 var virksomhedens omsætning på 80 mio. euro, og der var 414 ansatte. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Helsinki, og der er 84 butikker på verdensplan.

Den finske iværksætter Armi Ratia (1912–1979), den ene grundlægger af Marimekko.
Marimekko i Kamppi i Helsinki

Marimekko blev etableret i 1951 af Viljo og Armi Ratia, efter at Viljos olietøjsfabriksprojekt slog fejl og i stedet blev omdannet til en kvindebeklædningsfabrik. Armi spurgte nogle kunstnervenner om at omdanne deres grafiske design til tekstiler. Efterfølgende designede og solgte fabrikken en produktionslinje med deres grafiske design. I 1957 inviterede Finlands ledende industrielle designer Timo Sarpaneva virksomheden til at præsentere på på et modeshow i Triennale i Milano. Til trods for at showet blev aflyst, var det en tidlig anerkendelse af mode som industriel kunst og Marimekkos nøglerolle i processen. Kvindebeklædningskollektionen blev til sidst udstillet i det nærliggende Rinascente stormagasin af udstillingsleder Giorgio Armani.[3] Virksomheden spillede en væsentlig rolle i 1960'ernes mode.

Anno 2011 er der Marimekko-butikker i New York City, Cambridge, Oxford, Miami og Vancouver.[4] I september 2011 var der 84 butikker i verden. Butikkerne findes bl.a. i Finland, Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, USA, Canada, Australien, New Zealand, Kina, Taiwan, Sydkorea, Japan og Dubai.

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Marimekko - Finnish Design".
  3. ^ Kaj Kalin; Timo Sarpaneva; Marjatta Svennevig (1986). Sarpaneva. Helsinki: Otava. ISBN 951-1-07887-9.
  4. ^ "Marimekko Shop Locator" Arkiveret 24. april 2012 hos Wayback Machine Retrieved 30 October 2011

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]