Mamenchisaurus
Mamenchisaurus | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Kendes kun fra fossiler | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Underrige | Bilateria (Symmetriske dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Overorden | Dinosauria (Dinosaurer) |
Orden | Saurischia |
Underorden | Sauropodomorpha |
Familie | Mamenchisauridae |
Slægt | Mamenchisaurus |
Arter | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Mamenchisaurus var en slægt af dinosaurer blandt sauropoderne, der inkluderer adskillige arter, der er kendt for deres usædvanligt lange halse, som udgjorde omkring halvdelen af kroppens længde.[2][3] De levede i perioden fra omkring 160 til 145 millioner år siden fra Oxfordium til Tithonium i slutningen af jura-perioden i Kina, og de største arter har muligvis været helt op mod 35 m lange og vejet mellem 50 og 75 tons.[4]
Opdagelse
[redigér | rediger kildetekst]Mamenchisaurus blev opdaget første gang i 1952 på en byggeplads ved Yitang-motorvejen i Sichuan, Kina. Det delvise fossil af et skelet blev undersøgt og navngivet Mamenchisaurus constructus i 1954 af den anerkendte kinesiske palæontolog og professor C. C. Young. Individet havde en ukomplet hals med 14 ryghvirvler der var bevaret, men hvor ingen af dem var komplette. M. constructus er blevet estimeret til at have været mellem 13 og 15 meter lang.[4][5]
I 1972 blev endnu et individ af slægten beskrevet og navngivet Mamenchisaurus hochuanensis, med en hals der nåede op på 9,3 m i længden.[6] Dette individs hals var bevaret med 19 ryghvirvler.[7] Dette var den længste hals der var kendt indtil Supersaurus senere blev beskrevet baseret på en enkelt ryghvirvel, BYU 9024, der havde en estimeret halslængde på 14 m. Endnu en langhalset sauropod længere end M.hochuanensis var Sauroposeidon, som blev opdaget i 1994. Baseret på Sauroposeidon-holotypen, som kun havde fire bevarede ryghvirvler, er dens hals blevet estimeret til en længde på mellem 11,25 og 12 m.[8]
I 1993 blev M. sinocanadorum beskrevet. Den indeholdt materiale fra kraniet og de første fire nakkehvirvler. Dette individ havde det længste halsribben blandt de beskrevne sauropod-dinosaurer, med en længde på 4,1 m, hvilket er længere end det længste Sauroposeidon-halsribben, som målte 3,42 m.[9] Yderligere levn, der også antages at høre til denne art, men som endnu ikke er blevet formelt beskrevet, er en af de største dinosaurer der kendes, hvis restaurerede skelet har målt omkring 35 m med en hals på næsten 17 m.[4]
I 2001 blev endnu et eksemplar af M. hochuanensis beskrevet. Det havde kranie, skulderknogler og forbensmateriale bevaret, som alle tidligere manglede for denne holotype. Den havde også fire sammenvoksede halehvirvler, som havde udvidet neurale buer og højere neural hvirvel, som sad i spidsen af halen. Det antages at den kunne bruges som et våben i form af en halekølle eller sanseorgan. Andre kinesiske sauropoder, Shunosaurus og Omeisaurus, har også haft halekøller, men formen har dog været anderledes end for M. hochuanensis.[10][11]
Navngivning
[redigér | rediger kildetekst]Mamenchisaurus betyder 'Mamenchi-firben', fra kinesisk pinyin mǎ (马 'hest') og mén (门 'port'), mens chi er en translitteration af xī (溪 'strøm' eller 'bæk'), konbineret med suffixet -saurus (fra oldgræsk sauros der betyder 'firben' eller 'øgle').[12]
Det var meningen at navngive dyret efter det sted, hvor det første fossil blev fundet, hvilket var en byggeplads ved siden af Mǎmíngxī (马鸣溪) færgeoverfart på Jinshafloden (金沙江, den vestligste større kildeflod til Yangtze), nær Yibin (宜宾) i Sichuanprovinsen i Kina. Young kom dog ved en fejl til at stave navnet Mǎménxī (马门溪 'hest-port bæk') i stedet for Mǎmíngxī (马鸣溪 'hest-vrinskende bæk').[13] Da det første eksemplar af Mamenchisaurus blev fundet som følge af byggearbejde, navngav Young arten Mamenchisaurus constructus (constructus fra det engelske construction, 'byggeri').[5]
Eksemplarer
[redigér | rediger kildetekst]- M. anyuensis He, Yang, Cai, Li & Liu, 1996. Omkring 21 m lang. Kendt fra både Suiningformationen og Penglaizhenformationen.[14]
- M. constructus Young, 1954: (Typeart) holotype-eksemplareret, der er repræsenteret af et delvist skelet der var 13 m langt fra Hantongformationen
- M. hochuanensis Young & Zhao, 1972: Fire delvise skeletter. Kendt fra Shaximiaoformationen og 22 m lang.[7]
- M. jingyanensis Zhang, Li & Zeng, 1998. Kendt fra Shaximiaoformationen og estimeret til at være mellem 20-26 m lang.[15]
- M. sinocanadorum D. Russell & Zheng, 1993: Delvist kranium, isolerede knogler, og omtalt som et næsten komplet skelet. Kendt fra den øvre del af Shishugouformationen (omkring 160 mio. år siden), den er måske en af de største komplette dinosaureksemplarer man kender med sine 35 m i længden.[4][16]
- M. youngi Pi, Ouyang & Ye, 1996:[17] Mamenchisaurus youngi (udtalt YOUNG-eye) blev udgravet i Xinmin County, Zigong City i Sichuan, Kina i 1989.[18] Eksemplaret blev navngivet til ære for Young. Det var et meget komplet eksemplar, hvor alle ryghvirvler fra hovedet og frem ti l8. halehvirvel var bevaret. Den havde 18 nakkehvirvler. Med en længde på 16 m og en hals på 6,5 m var det en relativt lille art i Mamenchisaurus.
Klassificering
[redigér | rediger kildetekst]Kladogrammet nedenfor viser en mulig fylogenetisk placering:[19]
Sauropoda |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Fang, X.; Zhao; Lu, L.; Cheng, Z. (2004). "Discovery of Late Jurassic Mamenchisaurus in Yunnan, southwestern China". Geological Bulletin of China. 23 (9-10): 1005-1011.
- ^ Sues, Hans-Dieter (1997). "Sauropods". I James Orville Farlow; M. K. Brett-Surman (red.). The Complete Dinosaur. Bloomington: Indiana University Press. s. 274. ISBN 0-253-33349-0.
- ^ Norman, David B. (2004). "Dinosaur Systematics". I Weishampel, D.B.; Dodson, P.; Osmólska, H. (red.). The Dinosauria (2nd udgave). Berkeley: University of California Press. s. 318. ISBN 0-520-24209-2.
- ^ a b c d Paul, G.S. (2010). The Princeton Field Guide to Dinosaurs, Princeton University Press.
- ^ a b Young, C.C. (1954), On a new sauropod from Yiping, Szechuan, China. sinica, III(4), 481-514.
- ^ Paul, G.S. (1988). "The brachiosaur giants of the Morrison and Tendaguru with a description of a new subgenus, Giraffatitan, and a comparison of the world's largest dinosaurs". Hunteria, 2(3): 1–14.
- ^ a b Young, C.C., and Zhao, X.-J. (1972). "Mamenchisaurus hochuanensis sp. nov." Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology Monographs, A, 8:1-30.
- ^ Wedel, M.J., and Cifelli, R.L. (2005). "Sauroposeidon: Oklahoma’s native giant." Oklahoma Geology Notes, 65(2): 40-57.
- ^ "Osteology, paleobiology, and relationships of the sauropod dinosaur Sauroposeidon", by Mathew J. Wedel, Richard L. Cifelli, and R. Kent Sanders (Acta Palaeontologica Polonica 45, pages 343–388, 2000).
- ^ Ye, Y.; Ouyang, H.; Fu, Q.-M. (2001). "New material of Mamenchisaurus hochuanensis from Ziging China". Vertebrata PalAsiatica. 39 (4): 266-271.
- ^ Xing, L; Ye, Y; Shu, C; Peng, G; You, H (2009). "'Structure, orientation and finite element analysis of the tail club of Mamenchisaurus hochuanensis.'". Acta Geologica Sinica (English Edition). 83 (6): 1031-1040. doi:10.1111/j.1755-6724.2009.00134.x.
- ^ Dinosauria Translation and Pronunciation Guide M. dinosauria.com. Hentet 19/4-2018
- ^ Origin of the Mamenchisaurus name Arkiveret 2007-09-27 hos Wayback Machine (kinesisk), Beijing Museum of Natural History website
- ^ He, Xinlu; Yang, Suihua; Cai, Kaiji; Li, kui; Liu, Zongwen (1996). "A new species of sauropod, Mamenchisaurus anyuensis sp. nov." (PDF). Papers on Geosciences contributed to the 30th Geological Congress: 83-86. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. oktober 2020. Hentet 19. april 2018.
- ^ Zhang, Yihong; Li, kui; Zeng, Qinghua (1998). "'A new species of sauropod from the Late Jurassic of the Sichuan Basin (Mamenchisaurus jingyanensis sp. nov.)'". Journal of the Chengdu University of Technology. 25 (1): 61-68.
- ^ Russell, D.A., Zheng, Z. (1993). "A large mamenchisaurid from the Junggar Basin, Xinjiang, People Republic of China." Canadian Journal of Earth Sciences, (30): 2082-2095.
- ^ PI, L., OU, Y. and YE, Y. 1996. A new species of sauropod from Zigong, Sichuan, Mamenchisaurus youngi. 87–91. In DEPARTMENT OF SPATIAL PLANNING AND REGIONAL ECONOMY (ed.), Publication in Geoscience Contributed to the 30th International Geological Congress. China Economic Publishing House, Beijing.
- ^ Ouyang, H. and Ye, Y. 2002. The First Mamenchisaurian Skeleton with Complete Skull: Mamenchisaurus youngi (in Chinese with English summary). 111 pp + 20 plates. Sichuan Science and Technology Press, Chengdu.
- ^ J.A. Wilson, 2002, "Sauropod dinosaur phylogeny: critique and cladistic analysis", Zoological Journal of the Linnean Society 136: 217-276