[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Mosebølle (plante)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mosebølle
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenEricales (Lyng-ordenen)
FamilieEricaceae (Lyng-familien)
SlægtVaccinium (Bølle-slægten)
ArtV. uliginosum
Videnskabeligt artsnavn
Vaccinium uliginosum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Mosebølle. (Se også artikler, som begynder med Mosebølle)

Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er en 10-80 cm høj dværgbusk, der i Danmark oftest vokser på mager bund i heder. Blomsterne er krukketformet, og bærrene er blåduggede og ovale[1]. I modsætning til Blåbær er frugtkødet hvidt og saften smitter ikke af på tænderne. Bladene er uden mørke kirtler på undersiden i modsætning til Tyttebær.

Mosebølle er en løvfældende dværgbusk med en fintgrenet, opret vækst. Stænglerne er brune og runde i tværsnit. De bærer de spredtstillede blade, der er omvendt ægformede med fint takket rand. Oversiden er mørkegrøn med netagtige bladnerver, mens undersiden er lyst blågrøn. Høstfarven er rød til orange.

Blomstringen sker i Danmark maj-juni, hvor de klokkeformede, hvide blomster sidder enkeltvis i bladhjørnerne. Frugterne er blåduggede, ovale bær med lyst frugtkød.

Rodnettet består af meget fint trævlede rødder (rodfilt), som har symbiose med én eller flere svampe i form af mykorrhiza.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (5 x 5 cm/år).

Indikatorværdier
Mosebølle
L = 6 T = x K = 5 F = x R = 1 N = 3

Mosebølle er udbredt i Nordamerika og Europa, hvor den findes på sur, næringsfattig og fugtig bund i let skygge. Den er desuden ret almindelig i store dele af Grønland[2], hvor den udgør et kærkomment supplement af C-vitamin.

I Danmark er mosebølle almindelig i Vest- og Nordjylland på mager tørvebund i både fugtig og tør hede. I resten af landet er den sjælden.

I Lyngby Åmose nord for København findes flere fattigkær, hvor arten vokser sammen med bl.a. Blåbær, Revling, Hedelyng, Klokke-Lyng og Tue-Kæruld samt en række forskellige arter af Tørvemos, deriblandt Butbladet Tørvemos og Rød Tørvemos [3].

Bærrene er lidt fade i smagen. De har ikke samme smagsfylde og sødme som blåbær, og farver ikke tænderne, som blåbær gør. Mosebøllebær må ifølge Fødevarestyrelsen sælges som blåbær[4].


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  2. ^ Böcher, T. W., Holmen, K., & Jakobson, K. (1978). Grønlands Flora (3.). Haase. https://doi.org/10.14430/arctic3887
  3. ^ Poul Evald Hansen: Lyngby Åmose
  4. ^ "Fødevarestyrelsen". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 15. marts 2015.


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]