Liva Weel
| Liva Weel | |
|---|---|
| Fulde navn | Olivia Marie Weel |
| Kæle/øgenavn | Liva  |
| Født | 31. december 1897 København, Danmark |
| Død | 22. maj 1952 (54 år) København, Danmark |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Ægtefælle | Arne Weel (1921-1924) |
| Barn | Jørgen Weel |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sanger, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Teaterpokalen (1942), Tagea Brandts Rejselegat (1941) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Olivia 'Liva' Marie Weel, født Olsen (født 31. december 1897 i København, død 22. maj 1952 i København) var en dansk komedienne, sangerinde og skuespillerinde.
Liva Weel voksede op på Vesterbro i København, hvor hun boede med sine forældre (kriminalassistent Carlo Martin Ingomar Olsen (1867-1931) og hustru Marie Christine Dorthea Olivia Josephine Olsen, f. Petersen (1873-1920)) i Mysundegade og Istedgade.
17 år gammel begyndte Liva at uddanne sin sangstemme hos operasangerinde og musikpædagog Hedevig Quiding (16.09.1867 – 22.10.1936) og fik også sanguddannelse hos Vilhelm Herold. I 1917 optrådte hun første gang som sanger ved et teselskab arrangeret af Hedevig Quiding i Politikens Hus. Det førte til et engagement ved revyen i Odder og siden i Nykøbing F. Hendes debut i Nykøbing F. (1917) blev en stor succes, og hun blev engageret til Scalarevyen 1918 – det kom til at vare i 10 år. På Scala dannede hun bl.a. par med Carl Alstrup, og det blev også til seriøse roller.
Hendes karriere begyndte i 1917, da hun som 19-årig sang sin første revyvise i Odder Sommerteater[1]. Siden debuten medvirkede hun i en lang række revyer og film.
På Det kongelige Teater gæsteoptrådte hun i 1930 som Pernille i Holbergs Den Stundesløse.
Den 10. december 1921 giftede Liva sig i Holmens Kirke med skuespiller og teaterdirektør Arne Weel, med hvem hun i 1922 fik sønnen Jørgen Weel. Liva og Arne Weel blev skilt i 1924. Den 28. juli 1933 giftede Liva Weel sig igen på Frederiksberg med snedkermester Fritz Hueg (31.01.1905 – 15.11.1971). Året efter blev de skilt.
I slutningen af 1920'erne lærte Liva Weel forfatteren Poul Henningsen (1894-1967) at kende. Det kom til at sætte dybe spor i hendes karriere. Han skrev en lang række af de sange, som man i dag forbinder med Liva Weel. Som "Man binder os på mund og hånd" fra revyen Dyveke i Riddersalen 1940 – umiddelbart efter besættelsen af Danmark. Poul Henningsen skrev teksten til Kai Normann Andersens melodi.
Hendes liv blev filmatiseret i DR tv-serien Kald mig Liva (1992) på fire afsnit. Året efter udkom Sven Holms tekst i romanform på Aschehougs forlag.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Odds 777 – 1932
- De blaa drenge – 1933
- Cocktail – 1937
- Frøken Møllers jubilæum – 1937
- Under byens tage – 1938
- Ta' briller på – 1942
- Smedestræde 4 – 1950
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Brian Iskov & Kristoffer Hegnsvad, Store danskere, DR, 2007. ISBN 978-87-7680-357-5.
- Poul Henningsen, Liva's regeringstid, Vendelkærs Forlag, 1952.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Liva Weel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Liva Weel på Internet Movie Database (engelsk)
- Liva Weel på Filmdatabasen
- Liva Weel på danskefilm.dk
- Liva Weel på danskfilmogtv.dk
- Liva Weel på Scope
- Liva Weel på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Liva Weel på The Movie Database (engelsk)
- Liva Weel på gravsted.dk
 | Artiklen om Liva Weel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |