[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Lorne Loomer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lorne Loomer
Født11. marts 1937(1937-03-11)
Victoria, Britisk Columbia, Canada Rediger på Wikidata
Død1. januar 2017 (79 år) Rediger på Wikidata
Victoria, Britisk Columbia, Canada Rediger på Wikidata
NationalitetCanada Canadisk
Højde187 cm Rediger på Wikidata
Vægt84 kg Rediger på Wikidata
FamilieKlaus Baess (svoger) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of British Columbia Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog iRoning ved Sommer-OL 1956 - Mændenes fire uden styrmand,
roning ved sommer-OL 1960 - toer uden styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCanadas Sport Hall of Fame,
Canadian Olympic Hall of Fame Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lorne Kenneth Loomer (født 11. marts 1937 i Victoria, død 1. januar 2017 smst.) var en canadisk roer og olympisk guldvinder.

Loomer begyndte at læse på University of British Columbia i 1954, og han kom hurtigt til at ro på universitetets hold, som vandt flere nationale mesterskaber. Han var reserve for holdets otter, og som en del af træningen roede han sammen med Archibald MacKinnon, Walter D'Hondt og Donald Arnold firer uden styrmand. Da de fire stillede op til udtagelsesløbene i Canada op til OL 1956 i Melbourne, vandt de noget overraskende og kom dermed med til legene.[1] Canadierne vandt både deres indledende heat og semifinalen i bedste tid, og i finalen var de overlegne og sejrede med næsten ti sekunders forspring til USA og Frankrig på henholdsvis sølv- og bronzepladserne. Det var den første canadiske OL-guldmedalje i roning nogensinde.[2]

I 1958 var han med i otteren, der vandt guld for Canada ved Commonwealth-mesterskabet, men han kunne ikke bevare sin plads i den store båd. I stedet kom han til at ro toer uden styrmand sammen med Keith Donald.[1] Disse to stillede op til OL 1960 i Rom, men det var ikke nogen succes: Båden blev sidst i sit indledende heat og næstsidst i opsamlingsheatet, hvorpå de var ude af konkurrencen.[3]

Efter OL 1960 indstillede Loomer sin aktive elitekarriere. Han grundlagde derpå roafdelingen ved University of Victoria, hvor han også virkede som træner. Han var uddannet inden for farmaci og arbejdede som apoteker fra 1967. Han var samtidig interesseret i malerkunst og arbejdede i en periode som underviser i akvarelmaling. Han er optaget i flere Halls of Fame: Canada Sports, Canadas Olympiske, British Columbias og University of Columbias, for sine ropræstationer ved OL 1956.[1]

  1. ^ a b c Lorne Loomer, olympedia.org, hentet 25. februar 2021
  2. ^ Coxless Fours, Men, Olympedia.org, hentet 11. februar 2021
  3. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 25. februar 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]