[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Open 13

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Open 13
Arrangement
Grundlagt1993; 31 år siden (1993)
SpillestedPalais des sports de Marseille
VærtsbyMarseille, Frankrig Frankrig
UnderlagHarcourt (indendørs)
Websiteopen13.fr
ATP Tour
KategoriATP 250
Deltagerfelt28S / 16Q / 16D
Præmiesum€801.335  (2024)
Flest titler
HerresingleSchweiz Marc Rosset (3. titler)

Sverige Thomas Enqvist (3. titler)

Frankrig Jo-Wilfried Tsonga (3. titler)
HerredoubleTjekkiet Martin Damm (3. titler)

Frankrig Arnaud Clément (3. titler)
Frankrig Michaël Llodra (3. titler)
Frankrig Julien Benneteau (3. titler)

Frankrig Nicolas Mahut (3. titler)
Senest opdateret: 23. juni 2024

Open 13 er en årlig tennisturnering for mænd, der spilles i Marseille, Frankrig. Turneringen arrangeres af ATP 250-serien af Association of Tennis Professionals. Den afholdes i en uge i februar. Tallet 13 er INSEE-koden for departementet Bouches-du-Rhône, hvor Marseille er hovedstad.

Turneringen spilles på indendørs hårde baner i Palais des sports de Marseille. Center Court har en kapacitet på 5.800 pladser.

Turneringen er en af fire franske begivenheder i ATP Tour 250-serien sammen med Open Sud de France, Moselle Open og Lyon Open . [1] [2]

Arrangementet blev afholdt første gang i 1993. Det blev oprettet af den tidligere professionelle tennisspiller Jean-François Caujolle, som er turneringsleder den dag i dag.

Den schweiziske spiller Marc Rosset vandt singletitlen ved de første to udgaver af stævnet i 1993 og 1994. Han vandt den også for 3. gang i 2000. Thomas Enqvist og Jo-Wilfried Tsonga har rekorden for flest titler med 3 hver.

Roger Federer spillede sin første ATP-singlefinale ved denne turnering i 2000, hvor han tabte til Marc Rosset. Deres kamp var den første schweiziske finale i en ATP-begivenhed. [3] [4] Federer vandt titlen i 2003. [5]

Andre bemærkelsesværdige vindere inkluderer tidligere verdens nr. 1-rangerede spillere og Grand Slam-mestrene Boris Becker, Yevgeny Kafelnikov, Andy Murray og Juan Martin del Potro. Franske spillere har vundet flest titler ved denne begivenhed, 9 i single og 11 i double. [6]

Tidligere finaler

[redigér | rediger kildetekst]
År Vinder Finalist Score
1993 Schweiz Marc Rosset Holland Jan Siemerink 6–2, 7–6(7–1)
1994 Schweiz Marc Rosset (2) Frankrig Arnaud Boetsch 7–6(8–6), 7–6(7–4)
1995 Tyskland Boris Becker Tjekkiet Daniel Vacek 6–7(2–7), 6–4, 7–5
1996 Frankrig Guy Forget Frankrig Cédric Pioline 7–5, 6–4
1997 Sverige Thomas Enqvist Chile Marcelo Ríos 6–4, 1–0, ret.
1998 Sverige Thomas Enqvist (2) Rusland Yevgeny Kafelnikov 6–4, 6–1
1999 Frankrig Fabrice Santoro Frankrig Arnaud Clément 6–3, 4–6, 6–4
2000 Schweiz Marc Rosset (3) Schweiz Roger Federer 2–6, 6–3, 7–6(7–5)
2001 Rusland Yevgeny Kafelnikov Frankrig Sébastien Grosjean 7–6(7–5), 6–2
2002 Sverige Thomas Enqvist (3) Frankrig Nicolas Escudé 6–7(4–7), 6–3, 6–1
2003 Schweiz Roger Federer Sverige Jonas Björkman 6–2, 7–6(8–6)
2004 Slovakiet Dominik Hrbatý Sverige Robin Söderling 4–6, 6–4, 6–4
2005 Sverige Joachim Johansson Kroatien Ivan Ljubičić 7–5, 6–4
2006 Frankrig Arnaud Clément Kroatien Mario Ančić 6–4, 6–2
2007 Frankrig Gilles Simon Cypern Marcos Baghdatis 6–4, 7–6(7–3)
2008 Storbritannien Andy Murray Kroatien Mario Ančić 6–3, 6–4
2009 Frankrig Jo-Wilfried Tsonga Frankrig Michaël Llodra 7–5, 7–6(7–3)
2010 Frankrig Michaël Llodra Frankrig Julien Benneteau 6–3, 6–4
2011 Sverige Robin Söderling Kroatien Marin Čilić 6–7(8–10), 6–3, 6–3
2012 Argentina Juan Martín del Potro Frankrig Michaël Llodra 6–4, 6–4
2013 Frankrig Jo-Wilfried Tsonga (2) Tjekkiet Tomáš Berdych 3–6, 7–6(8–6), 6–4
2014 Letland Ernests Gulbis Frankrig Jo-Wilfried Tsonga 7–6(7–5), 6–4
2015 Frankrig Gilles Simon (2) Frankrig Gaël Monfils 6–4, 1–6, 7–6(7–4)
2016 Australien Nick Kyrgios Kroatien Marin Čilić 6–2, 7–6(7–3)
2017 Frankrig Jo-Wilfried Tsonga (3) Frankrig Lucas Pouille 6–4, 6–4
2018 Rusland Karen Khachanov Frankrig Lucas Pouille 7–5, 3–6, 7–5
2019 Grækenland Stefanos Tsitsipas Kasakhstan Mikhail Kukushkin 7–5, 7–6(7–5)
2020 Grækenland Stefanos Tsitsipas (2) Canada Félix Auger-Aliassime 6–3, 6–4
2021 Rusland Daniil Medvedev Frankrig Pierre-Hugues Herbert 6–4, 6–7(4–7), 6–4
2022 Rusland Andrey Rublev Canada Félix Auger-Aliassime 7–5, 7–6(7–4)
2023 Polen Hubert Hurkacz Frankrig Benjamin Bonzi 6–3, 7–6(7–4)
2024 Frankrig Ugo Humbert Bulgarien Grigor Dimitrov 6–4, 6–3
År Vinder Finalist Score
1993 Frankrig Arnaud Boetsch

Frankrig Olivier Delaître
Tjekkiet Ivan Lendl

Sydafrika Christo van Rensburg
6–3, 7–6
1994 Holland Jan Siemerink

Tjekkiet Daniel Vacek
Tjekkiet Martin Damm

Rusland Yevgeny Kafelnikov
6–7, 6–4, 6–1
1995 Sydafrika David Adams

Rusland Andrei Olhovskiy
Frankrig Jean-Philippe Fleurian

Frankrig Rodolphe Gilbert
6–1, 6–4
1996 Frankrig Jean-Philippe Fleurian

Frankrig Guillaume Raoux
Sydafrika Marius Barnard

Sverige Peter Nyborg
6–3 6–2
1997 Sverige Thomas Enqvist

Sverige Magnus Larsson
Frankrig Olivier Delaître

Frankrig Fabrice Santoro
6–3, 6–4
1998 USA Donald Johnson

USA Francisco Montana
USA Mark Keil

USA T. J. Middleton
6–4, 3–6, 6–3
1999 Hviderusland Max Mirnyi

Rusland Andrei Olhovskiy (2)
Sydafrika David Adams

Tjekkiet Pavel Vízner
7–5, 7–6(9–7)
2000 Sverige Simon Aspelin

Sverige Johan Landsberg
Spanien Juan Ignacio Carrasco

Spanien Jairo Velasco, Jr.
7–6(7–2), 6–4
2001 Frankrig Julien Boutter

Frankrig Fabrice Santoro
Australien Michael Hill

USA Jeff Tarango
7–6(9–7), 7–5
2002 Frankrig Arnaud Clément

Frankrig Nicolas Escudé
Frankrig Julien Boutter

Hviderusland Max Mirnyi
6–4, 6–3
2003 Frankrig Sébastien Grosjean

Frankrig Fabrice Santoro (2)
Tjekkiet Tomáš Cibulec

Tjekkiet Pavel Vízner
6–1, 6–4
2004 Bahamas Mark Knowles

Canada Daniel Nestor
Tjekkiet Martin Damm

Tjekkiet Cyril Suk
7–5, 6–3
2005 Tjekkiet Martin Damm

Tjekkiet Radek Štěpánek
Bahamas Mark Knowles

Canada Daniel Nestor
7–6(7–4), 7–6(7–5)
2006 Tjekkiet Martin Damm (2)

Tjekkiet Radek Štěpánek (2)
Bahamas Mark Knowles

Canada Daniel Nestor
6–2, 6–7(4–7), [10–3]
2007 Frankrig Arnaud Clément (2)

Frankrig Michaël Llodra
Bahamas Mark Knowles

Canada Daniel Nestor
7–5, 4–6, [10–8]
2008 Tjekkiet Martin Damm (3)

Tjekkiet Pavel Vízner
Schweiz Yves Allegro

Sydafrika Jeff Coetzee
7–6(7–0), 7–5
2009 Frankrig Arnaud Clément (3)

Frankrig Michaël Llodra (2)
Østrig Julian Knowle

Israel Andy Ram
3–6, 6–3, [10–8]
2010 Frankrig Julien Benneteau

Frankrig Michaël Llodra (3)
Østrig Julian Knowle

Sverige Robert Lindstedt
6–4, 6–3
2011 Holland Robin Haase

Storbritannien Ken Skupski
Frankrig Julien Benneteau

Frankrig Jo-Wilfried Tsonga
6–4, 6–7(4–7), [13–11]
2012 Frankrig Nicolas Mahut

Frankrig Édouard Roger-Vasselin
Tyskland Dustin Brown

Frankrig Jo-Wilfried Tsonga
3–6, 6–4, [10–6]
2013 Indien Rohan Bopanna

Storbritannien Colin Fleming
Pakistan Aisam-ul-Haq Qureshi

Holland Jean-Julien Rojer
6–4, 7–6(7–3)
2014 Frankrig Julien Benneteau (2)

Frankrig Édouard Roger-Vasselin (2)
Australien Paul Hanley

Storbritannien Jonathan Marray
4–6, 7–6(8–6), [13–11]
2015 Kroatien Marin Draganja

Finland Henri Kontinen
Storbritannien Colin Fleming

Storbritannien Jonathan Marray
6–4, 3–6, [10–8]
2016 Kroatien Mate Pavić

New Zealand Michael Venus
Israel Jonathan Erlich

Storbritannien Colin Fleming
6–2, 6–3
2017 Frankrig Julien Benneteau (3)

Frankrig Nicolas Mahut (2)
Holland Robin Haase

Storbritannien Dominic Inglot
6–4, 6–7(9–11), [10–5]
2018 Sydafrika Raven Klaasen

New Zealand Michael Venus (2)
New Zealand Marcus Daniell

Storbritannien Dominic Inglot
6–7(2–7), 6–3, [10–4]
2019 Frankrig Jérémy Chardy

Frankrig Fabrice Martin
Japan Ben McLachlan

Holland Matwé Middelkoop
6–3, 6–7(4–7), [10–3]
2020 Frankrig Nicolas Mahut (3)

Canada Vasek Pospisil
Holland Wesley Koolhof

Kroatien Nikola Mektić
6–3, 6–4
2021 Storbritannien Lloyd Glasspool

Finland Harri Heliövaara
Holland Sander Arends

Holland David Pel
7–5, 7–6(7–4)
2022 Ukraine Denys Molchanov

Rusland Andrey Rublev
Sydafrika Raven Klaasen

JapanBen McLachlan
4–6, 7–5, [10–7]
2023 Mexico Santiago González

Frankrig Édouard Roger-Vasselin
Frankrig Nicolas Mahut

Frankrig Fabrice Martin
4–6, 7–6(7–4), [10–7]
2024 Tjekkiet Tomáš Macháč

Kina Zhang Zhizhen

Finland Emil Ruusuvuori

Finland Patrik Niklas-Salminen

6–3, 6–4
  1. ^ "Montpellier To Host ATP World Tour 250 Event". ATP. 4. maj 2010. Hentet 5. maj 2010.
  2. ^ "ARENA Animation Video". Enjoy Montpellier. Hentet 5. maj 2010.
  3. ^ "PLUS: TENNIS -- MARSEILLE OPEN; Rosset Wins All-Swiss Final". The New York Times.
  4. ^ "FEDERER'S FIRST FINAL – 10 YEARS AGO". worldtennismagazine.com.
  5. ^ "Federer takes Marseille title". BBC.
  6. ^ "Past Champions". open13.fr.