Jerevan

Jerevan Երևան
Jerevans byvåben Jerevans byflag
Overblik
Land	Armenien
Borgmester	Tigran Avinyan[1]
Grundlagt	782 f.v.t.[2]
Postnr.	0001–0099
Telefonkode	10
UN/LOCODE	AMEVN
Demografi
Indbyggere	1.052.754 (2022)
- Areal	227 km²
- Befolknings­tæthed	4.638 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+4
Højde m.o.h.	987 m
Hjemmeside	www.yerevan.am
Oversigtskort
Jerevan Jerevans beliggenhed i Armenien 40°10′53″N 44°30′52″Ø / 40.1814°N 44.5144°Ø / 40.1814; 44.5144

Jerevan (armensk: Երևան;  [jɛɾɛˈvɑn] ^?) er hovedstaden og den største by i Armenien. Den har 1.052.754⁽²⁰²²⁾ indbyggere og ligger nær grænsen til Tyrkiet.

Navnet Jerevan har sin oprindelse i den urartuske fæstning Erebuni, som er oprejst i nær forbindelse med midtbyen og nu kun består af ruiner. I tiden, hvor fæstningen blev rejst, var byen en af de vigtigste i Urartu. Fæstningen ligger i, hvad der i dag er et af tolv distrikter i Jerevan, Erebuni.^[3]

Byens vartegn er Ararats bjerg beliggende i Tyrkiet, der i klart vejr kan ses fra ethvert sted i byen.

Byens våbenskjold indeholder en kronet løve,^[4] som også indgår som element i republikken Armeniens rigsvåben. Den repræsenterer det armenske kongedømme grundlagt af den første konge af Kilikien, Leo II (hvis navn er latin for løve). Det heraldiske symbol bruges ofte både i Orienten og i Vesten genkalder styrke og storhed.

Jerevans historie begynder omkring 782 f.Kr. da fæstningen Erebuni blev bygget. Stedet havde strategisk betydning med sin beliggenhed ved Silkevejen, den vigtigste handelsrute mellem Europa og Asien. Jerevan har været kontrolleret af både arabere, persere og det Osmanniske Rige før Rusland annekterede byen i 1828. Mellem 1917 og 1991 var det en del af Sovjetunionen.

Jerevan er beliggende i det østlige Armenien i den nordøstlige del af Ararat-dalen. Den øvre del af byen er omgivet af bjerge på tre sider, mens den på sydsiden går ned til bredderne af floden Hrazdan. Hrazdan deler Jerevan i to med en smuk dyb flodseng. Byen ligger i en højde rækkende fra 900 to 1.300 m OHO.

Som Armeniens hovedstad er Yerevan ikke en del af nogen marz ("provins"). I stedet grænser den op til følgende marzer: Kotayk (nord), Ararat (syd), Armavir (sydvest) og Aragatsotn (nordvest).

Jerevans klima er relativt kontinentalt med tørre, varme somre og kolde, korte vintre. Temperaturerne i august kan nå 40 °C, mens januar kan have temperaturer ned til -25 °C . Nedbørsmængden er lille med sin omkring 350 mm årligt.

	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig temperatur [°C]	-7	-2	6	11	19	24	27	26	20	15	8	-1	13
Nedbør [cm]	2	2	3	4	4	2	1	1	1	3	2	2	27

Byen er et knudepunkt for handel med landbrugsvarer. Derudover producerer industrivirksomheder i byen metaller, maskininstrumenter, elektrisk udstyr, kemikalier, tekstiler og madprodukter.

Jerevan er ikke kun hovedkvarter for armenske virksomheder, men også for nogle internationale, fordi det ses som et attraktivt sted at outsource til for multinationale virksomheder fra Vesteuropa, Rusland og USA. Fornylig flyttede Lycos deres hovedkvarter fra Paris til Jerevan^{[kilde mangler]}. Jerevan er også landets finansielle centrum, da den er hjemsted for Nationalbanken, børsen og nogle andre af de største banker i landet.

For nylig har Jerevan gået i gennem en udvikling og omlægning af mange bygninger, da gamle bygninger fra sovjet-perioden er blevet erstattet af nye. Denne byfornyelse er blevet mødt af modstand og kritik^[5] fra nogle beboere.

Som centrum for armensk kultur er Jerevan hjemsted for Jerevan Statsuniversitet (1919), det armenske Videnskabsakademi, et historisk museum, et operahus, et musikkonservatorium og flere tekniske institutter. Matenadaran-arkiverne indeholder en rig samling af værdifulde antikke armenske, græske, assyriske, hebraiske, romerske og persiske manuskripter. Jerevan har flere store offentlige biblioteker, et antal museums og teatre, botaniske og zoologiske haver.

To store turistattraktioner er operahuset, ruinerne af en Urartu-fæstning og en romersk fæstning. Det Armenske Marriott Hotel er beliggende i hjertet af byen ved Republik-pladsen (også kendt som Hraparak).

Jerevan er hjertet i et omfattende jernbanenetværk.

Lufttrafikken til Jerevan ekspederes gennem Zvartnots International Airport, som ligger 10 km vest for byens centrum. Lufthavnen blev købt af en multimillionær argentinsk-armensk forretningsmand ved navn Eduardo Eurnekian. Den gennemgik en omfattende renovering begyndende i 2004, som kostede mere end 100 millioner USD og stod færdigt i 2007 med en ny terminal.

En anden lufthavn, Erebuni Airport, er beliggende lige syd for byen, men bruges primært af militæret.

Siden 1949 har trolleybusser kørt omkring i Jerevans gader. Byen havde tidligere også sporvogne, men disse blev nedlagt i januar 2004.

Jerevan Metro er en undergrundsbane, der betjener hovedstaden. Indvendigt ligner det de vestlige tidligere Sovjetnationers med lysekroner hængende fra korridorerne. De fleste af metrostationernes navne blev skiftet efter Sovjetunionens fald og Republikken Armeniens uafhængighed.

Athen, Grækenland Kyiv, Ukraine Antananarivo, Madagaskar Beirut, Libanon Chişinău, Moldova Bratislava, Slovakiet Lyon, Frankrig Damaskus, Syrien

Marseille, Frankrig Firenze, Italien Tbilisi, Georgien Stavropol, Rusland Volgograd, Rusland Minsk, Hviderusland Montreal, Canada Moskva, Rusland

Odessa, Ukraine Sankt Petersborg, Rusland São Paulo, Brasilien Podgorica, Montenegro Cambridge, USA Isfahan, Iran Carrara, Italien Buenos Aires, Argentina

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jerevan
• Jerevan kommunes hjemmeside Armenian, English and Russian(engelsk)(armensk)(russisk)
• Online nyheder fra Armenien Arkiveret 16. maj 2008 hos Wayback Machine
• Jerevan-artikel på Armeniapedia
• Armenia Info om Jerevan Arkiveret 15. november 2016 hos Wayback Machine
• Billeder af seværdigheder i Jerevan Arkiveret 8. august 2008 hos Wayback Machine
• Jerevans Metrosystem